RETTEN I VIBORG DOM
afsagt den 28. februar 2025
Sag BS-25355/2024-VIB
[Indklagede]
mod
[Advokatnævnet ]
(advokat Claes Simon Wildfang)
Denne afgørelse er truffet af dommer Rikke Holm Simonsen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 16. maj 2024.
Sagen drejer sig om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 30. april 2024, hvorved [indklagede] blev pålagt en bøde på 10.000 kr. til statskassen for tilsidesættelse af god advokatskik.
[Indklagede] har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 30. april 2024 ophæves.
[Advokatnævnet] har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 30. april 2024 stadfæstes.
Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Oplysningerne i sagen
[Klager] klagede den 29. maj 2023 til Advokatnævnet over [indklagede].
Advokatnævnet afsagde den 30. april 2024 kendelse i sagen. Det fremgår af kendelsen bl.a.:
”Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt, ved at have omtalt personlige forhold over for en tredjepart, ved ikke at have talt sandt i fogedretten, ved at have tilsidesat sin tavshedspligt og ved ikke at have anmeldt en ansvarspådragende handling til sit ansvarsforsikringsselskab.
…
Sagsfremstilling:
Det bemærkes, at kendelsen ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling, men centrale dele af denne. Endvidere bemærkes, at parterne generelt er uenige om en række faktuelle omstændigheder i sagen.
[Klager] købte i 2016 sammen med sin daværende samlever, [X], et sommerhus, som parterne ejede i lige sameje. Der blev efterfølgende konstateret problemer med regnvand, der samede sig på grunden, og [indklagede] bistod herefter parret i en retssag mod de tidligere ejere af sommerhuset.
I efteråret 2017 pågik der forhandlinger med [X]s søster og svoger, [Y] og [Z], om køb af [klager]s andel af ejendommen.
[Indklagede] har oplyst, at han alene bistod [Y] og [Z] i forbindelse med det påtænkte køb.
[Indklagede] udtrådte af retssagen i juli 2018, hvorefter en ny advokat, [advokat A], indtrådte i sagen og bistod parret.
[X] bad efterfølgende [indklagede] bistå hende med at bringe samejet med [klager] til ophør.
I brev af l. juni 2022 skrev [indklagede] til [advokat A] vedrørende opløsning af samejet, idet han oplyste følgende:
"Som [klager] formentlig har orienteret dig om, har jeg på vegne [X] ophævet samejet omkring ejendommen […].
Jeg er ved at indsamle materiale, der skal vedlægges som bilag til salgsopstillingen, omkring de problemer, der er omkring afledning af overfladevand. I den forbindelse har jeg modtaget to syns- og skønsrapporter fra [X]. Er der stillet supplerende spørgsmål - enten til syns- og skønsmanden eller andre sagkyndige personer, og er der forbeholdt erstatning overfor [Kommune]?
I salgsopstillingen skal en eventuel køber selvfølgelig orienteres om de problemer, der er omkring afledning af overfladevandet, og i den forbindelse vil jeg vedlægge de to syns- og skønsrapporter.
En eventuel auktionskøber må afgive sit bud med de problemer, der nu engang er med overfladevandet. Et eventuelt erstatningsbeløb skal deles ligeligt mellem [X] og [klager].
Min henvendelse til dig er af alene for at sikre, at alle relevante oplysninger til brug for budgivning bliver fremlagt som bilag til salgsopstillingen.
Jeg ved ikke, om [klager] har orienteret dig om den forestående frivillige auktion. Det behøver jeg heller ikke vide noget om, men jeg formoder, at det er blevet drøftet.
Parterne er uenige om mange ting, i relation til samejet, hvorfor min klient nu vil have det opløst, og den eneste mulighed er som sagt en frivillig auktion.
Som du nok også er bekendt med, har jeg tidligere været involveret i en påtænkt overdragelse til [X]s søster og svoger. Dette lykkedes ikke. Loyalt vil jeg oplyse, at [X] vil afgive et bud på den frivillige auktion, men ovennævnte oplysninger er nødvendige for at sikre, at eventuelle andre interesserede også bliver gjort bekendt med det fulde omfang af problemerne med afledning af overfladevand.
…
Den 30. august 2022 blev der afholdt forberedende møde i fogedretten vedrørende den frivillige auktion over ejendommen, hvor [klager] mødte, og hvor [indklagede] mødte på vegne af [X]. Det fremgår af fogedbogen, at parterne redegjorde nærmere for sagen, idet det bl.a. fremgår:
"Rekvirenten oplyste, at samejet blev ophævet den 3. januar 2022.
Parterne oplyste, at der er berammet hovedforhandling i den civilemangelssag ved Retten i [by] den 13. og 16. september 2022. Sagen vedrører, om sælger har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.
Sagens værdi er 300.000 kr. Sælger anerkender ikke et ansvar. [Indklagede] er udtrådt af den civile sag. [Advokat A] repræsenterer nu parterne i sagen.
[Klager] forklarede blandt andet, at han ikke ønsker en frivillig auktion, da han ønsker, at de selv finder en løsning. Han har ønsket at afvente retssagen, der har taget lang tid.
Handlen kan derved ske på et sagligt grundlag. De har ikke drøftet sommerhusets værdi. De har ikke været uenige om andet. Han ønsker at købe sommerhuset, man kan også være sælger. Han har ikke et ønske om, at skulle til møde med [X] eller [indklagede].
De var næsten på plads med en aftale om salg af huset i 2017 til [X]s søster og svoger. Prisen var 3.100.000 kr. svarende til det, de havde købt huset for ca. et år tidligere. De holdt dengang et møde i sommerhuset, hvor de både skulle drøfte handlen og start af retssagen. Mødet endte ikke godt, og [indklagede] forlod det i vrede. Han troede dog, at handlen var på plads, da han kørte derfra. Det var et vilkår for handlen, at retssagen blev gennemført, og at køberne skulle have det eventuelt vundne beløb. Det var ikke en betinget handel. De har retshjælpsforsikring, Salget blev ikke gennemført, da der ikke blev udfærdiget et tilrettet skøde. Han vil tro, at sommerhuset siden er steget i værdi.
Hvis [X] ønsker at købe eller sælge sommerhuset, kan hun komme med et beløb, som han kan tage stilling til. Han er meget interesseret i at købe huset, men ikke for enhver pris.
[Indklagede] oplyste blandt andet, at der tidligere har været udfærdiget et købsudkast, da [X]s søster og svoger skulle købe sommerhuset for 3.100.000f kr. De holdt et møde i sommerhuset. De var på forhånd nået til enighed, og handlen forventedes at være på plads. Han havde udfærdiget udkast til købsaftale. Der skete dog noget efterfølgende, som medførte, at handlen faldt væk. Han forlod mødet, da han på et tidspunkt konstaterede, at de alligevel ikke kunne blive enige. Han forlod således ikke mødet i vrede. [X] ønsker ikke at mødes med [klager]. Begge parter ønsker at købe sommerhuset. Det har ikke været muligt at blive enige om at få ejendommen vurderet ved en ejendomsmægler. Det vides ikke, om de er uenige om værdien. Det er i øvrigt uden betydning, da begge parter ønsker at overtage sommerhuset og har mulighed for det.
Der er ikke grundlag for forligsforhandlinger, da ingen af parterne ønsker at komme med et prisforslag.
Han er i forbindelse med den civile sag blevet indbragt for Advokatnævnet hvor han blev frifundet. I forbindelse med nærværende sag har han drøftet med [advokat A], om der kunne være habilitetsproblemer."
Sagen blev herefter drøftet, og fogedretten tilkendegav, at grundlaget for at fremme anmodningen om frivillig auktion var opfyldt og opfordrede parterne til at finde en forligsmæssig løsning.
…
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med sagen om ophør af samejet, …
[Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at [indklagede] tidligere har ført en retssag for ham og [X] vedrørende sommerhuset. Under opstart af denne retssag blev der lavet aftale om en handel, hvor [klager] solgte sin halvdel af sommerhuset til [X]s søster og svoger, [Y] og [Z], men køberne løb fra aftalen orkestreret af [indklagede].
[Klager] har i den forbindelse anført, at det først under skriftvekslingen er kommet frem, at [indklagede] på en og samme tid rådgav henholdsvis [Y] og [Z], henholdsvis [X] og [klager] - og at der dermed er direkte modstridende interesser. [Indklagede] udtrådte først af retssagen den 12. juli 2018, men hans første juridiske skridt i retssagen blev taget den 26. oktober 2017, samme dag, hvor han tog første skridt med bodeling og henholdsvis hushandel og sommerhushandel. [Klager] har i den forbindelse anført, at [X] i meget høj grad var part i sagen om overdragelse af sommerhuset til hendes søster og svoger.
…
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han var advokat for både [klager] og [X] vedrørende den afsluttede retssag.
Han var alene advokat for [Y] og [Z] i forbindelse med disses påtænkte køb af [klager]s halvpart af det omhandlede sommerhus, og efter at disse forhandlinger endte resultatløse, bad [klager]s tidligere samleverske, [X], ham om at bringe samejet med [klager] til ophør. Der har ikke været en interessekonflikt, og det har ej heller under forløbet været gjort gældende.
…
Endelig har [indklagede] anført, at han ikke ved, hvad det er for en "skjult dagsorden", [klager] omtaler. Dagsordenen var, at [klager] og [X] efter et langt forløb ikke ved egen hjælp kunne blive enige om det omhandlede sameje, og at [indklagede] derfor blev bedt om at bringe dette sameje til ophør. …
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. l, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Interessekonflikt
En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt eller i nærliggende risiko herfor ved først at være fælles rådgiver for [klager] og dennes daværende samlever i retssagen vedrørende mangler ved det fællesejede sommerhus og efterfølgende at repræsentere [klager]s nu tidligere samlever i sagen vedrørende ophævelse af samejet, hvor [klager] var modpart. Det har i Advokatnævnets vurdering særligt indgået, at sagen om mangler omfattede spørgsmål af betydning for værdien af sommerhuset, og at den efterfølgende sag om ophævelse af samejet, hvor parterne kunne have modsatrettede interesser, angik spørgsmål om sommerhusets værdiansættelse.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. l.
…
Konklusion
Som følge af det ovenfor anførte pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. l, [indklagede] en bøde på 10.000 kr.”
Den 16. maj 2024 indbragte [indklagede] Advokatnævnets kendelse for retten.
Forklaringer
Der er afgivet forklaringer af [indklagede], [X], [Y] og [klager].
[Indklagede] har forklaret bl.a., at han og hans hustru har kendt [Z] og [Y] i mange år. Han har gennem dem mødt [X], der er [Z]s søster. [X] var sammen med [klager]. [X] og [klager] købte et sommerhus, og han berigtigede i den forbindelse handlen. Der viste sig at være problemer med vand på grunden.
Han hjalp [X] og [klager] med at søge retshjælpsdækning til at anlægge sag mod sælgerne. Han indhentede overslag på, hvad det kostede at udbedre manglerne. Han udtog stævning den 17. maj 2018. [Klager] havde sin egen opfattelse af, hvad det handlede om og mente at vide, hvad der var galt. [Klager] havde godkendt stævningen. De talte ikke om, hvordan problemerne påvirkede værdien af sommerhuset. Manglerne skulle udbedres. [Klager] havde indhentet oplysninger og spurgt naboer, der kunne bekræfte, at der var problemer med vandet. Det var hans vurdering, at sælger måtte have kendt til problemerne. Da svarskriftet den 2. juli 2018 kom, vurderede han, at han ikke kunne komme videre med sagen og udtrådte. [X] var ikke involveret i de samtaler, han havde med [klager] om sommerhuset. Grunden til at han udtrådte var, at [klager] mente, at han havde grebet det forkert an. Han sagde derfor til [klager], at de måtte finde en anden advokat. Det var efter svarskriftet, hvor han og [klager] talte sammen.
Han fik på et tidspunkt at vide, at [X] havde gjort det forbi med [klager]. [Klager] ville gerne ud af sommerhuset, og [X] ville gerne beholde det. [Y] og [Z] tilbød at købe [klager]s halvdel af sommerhuset. Der var et møde i sommerhuset den 25. oktober 2017, hvor han, [X], [klager], [Z] og [Y] deltog. Der blev bl.a. talt om, at sagen vedrørende mangler skulle følge med.
[Klager] skulle stadig have retlig interesse i en retssag. Han foreslog, at hvis [Y] og [Z] købte sommerhuset, skulle [klager] stadig stå som part. [Y] og [Z] skulle overtage risikoen for retssagen. Han forlod mødet før de andre. Da han forlod mødet, var det hans opfattelse, at handlen ville gå i orden. [Y] bekræftede også dagen efter, at de havde aftalt at købe [klager]s halvdel, og at de havde drukket champagne. Der skete dog noget, så handlen ikke blev til noget.
Der var herefter ikke mere snak om salg af sommerhuset. I januar 2022 blev han kontaktet af [X]. Hun ville gerne ud af samejet af sommerhuset med [klager]. Han tilbød at ophæve samejet på [X]s vegne, hvilket hun takkede ja til. Han ophævede samejet den 3. januar 2022. Der skete herefter ikke noget i perioden frem til, at han indgav anmodning om frivillig auktion den 12. juli 2022. Han var klar over, at retssagen om mangler ved sommerhuset stadig verserede. Han modtog materiale om sagen, herunder skønserklæringen, da det havde betydning for en købers bud. Sagen var berammet i september 2022. Det endte med, at [klager] købte [X]s halvpart. [Klager] var repræsenteret af en advokat fra [by 2].
Årsagen til, at han kontaktede [advokat A], som han har forklaret om i fogedretten var for at finde ud af, om han kunne skrive til [klager] direkte, eller om [klager] var repræsenteret af advokat. Han troede, at [klager] havde anmodet [advokat A] om bistand til denne sag.
[X] har som vidne forklaret bl.a., at hun er sygeplejerske. Hun mødte [klager] i 2009. De købte sommerhus i sommeren 2016. De fandt ud af, at der var problemer med vand ved sommerhuset i august 2016. [Klager] har stået for det meste i den forbindelse. [Klager] kontaktede grundejerforeningen og naboerne. Der var nogle af naboerne, der vidste, at der var problemer med vandet, og de tænkte derfor, at sælgerne også havde vidst det. De kontaktede [indklagede] i 2017. Han tog sagen. Det var [klager], der stod for kontakten til advokaten. [Klager] har et entreprenørfirma og havde en kloakmester ansat. [Indklagede] udtrådte af sagen. [Klager] syntes ikke, at advokaten skulle køre sagen. Hun forstod aldrig hvorfor. Hun og [klager] var gået fra hinanden, og der var konflikter nok, så hun ville ikke gøre mere ved det.
Hun talte ikke med [indklagede] igen, før hun i 2022 henvendte sig til ham om samejet. Hun kunne ikke se en løsning på hendes og [klager]s konflikt. De kunne ikke blive enige. Hun blev afvist med alle sine forslag. Hun har fået mange ubehagelige beskeder fra [klager]. Hun spurgte advokaten til råds og hørte om muligheden for ophævelse af samejet. Retssagen var trukket ud. [Klager] ville kun acceptere den bedste og den dyreste mulighed. Hun gav ikke [indklagede] noget om retssagen, før han bad om det i forbindelse med auktionen. Sagen skulle hovedforhandles i september 2022, og deres daværende advokat sagde, at forligsforhandlingerne skulle vente, til de var tættere på datoen for retsmødet. Lige før retsmødet indgik de forlig. De fik 100.000 kr., som de delte.
Der var et møde i sommerhuset, fordi [Z] og [Y] havde tilbudt at købe [klager]s andel af sommerhuset. De var der alle sammen. Da [indklagede] forlod mødet, var de var enige om, at det kunne lade sig gøre. De diskuterede videre om prisen på grund af problematikken med vandet. De skrev ned på en serviet, hvad de var enige om. Prisen skulle være købsprisen plus 100.000 kr. De fejrede aftalen med champagne. Da [Z] og [Y] var gået hjem, sagde hun til [klager], at hun ikke syntes, at det var rimeligt. Så tiltede [klager], og handlen blev ikke til noget alligevel. [Y] og [Z] skulle have overtaget risikoen for retssagen, men [klager] skulle køre den videre. Grunden til at [indklagede] var med til mødet var, at der skulle sættes gang i retssagen mod sælgeren og så skulle han hjælpe med handlen. [Indklagede] havde også hjulpet med skødet, da de købte sommerhuset.
[Y] har som vidne forklaret bl.a., han har kendt [indklagede] siden 1984. I dag er han administrerende direktør i et børsnoteret selskab, der bygger ejendomme. Han vidste, at [X] og [klager] skulle skilles. Han og [Z] tilbød at købe [klager]s halvpart af sommerhuset. Han tror, at [klager] ville være med til det. Der blev holdt et møde den 25. oktober 2017, hvor [indklagede] deltog. Det blev aftalt, at de skulle købe [klager]s halvpart. [Indklagede] skulle lave papirerne. Der var enighed, da [indklagede] gik. De købte halvdelen, som den var. Der var en sag om vand. [X] og [klager] skulle anlægge sag mod de tidligere ejere for at få erstatning. Det er hans opfattelse, at der var en aftale. Det blev skrevet ned på en serviet, og de var enige. [Klager] skrev ikke under. De fejrede med champagne. Han og [Z] tog fra mødet. Handlen blev ikke til noget. Han ved ikke hvorfor.
[Klager] har som vidne forklaret bl.a., at han og [X] gik fra hinanden endeligt i påsken 2018. De ejede sammen et sommerhus, som de havde overtaget i 2016. Der var problemer med vand på grunden, som kom fra grundejerforeningen. De overvejede at føre sag mod sælgeren. Han ved noget om kloakering. De antog [indklagede]. Advokaten bad dem om at indhente et overslag. De fik et overslag, som blev brugt som udgangspunkt. Det var en mulig løsning, men han syntes ikke, at det var en optimal løsning. De ville herefter gerne have et møde med [indklagede] og havde skrevet mange gange. Advokaten udtog stævning uden at de forinden havde haft et møde. Da svarskriftet kom i juli 2018, forsømte advokaten at mødes med dem og blive sat ordentligt ind i sagen. Advokaten kommunikerede på mail. Han skrev til [indklagede], at han var i tvivl om, hvor meget advokaten forstod. Det blev [indklagede] pigefornærmet over og udtrådte. De fandt en anden advokat. Han havde ikke siden kontakt med [indklagede]. Han ved ikke, om [X] og [indklagede] havde kontakt om sommerhuset, men han tror det, for advokaten blandede sig i alt. De endte med, at de indgik forlig med sælgerne. Han følte sig tvunget til det for [X]s skyld.
Han havde ikke fået at vide, at de kunne risikere at stå med anden regning end selvrisiko. Han ville gerne have gennemført retssagen.
Der blev holdt mødte i sommerhuset i 2017 med [indklagede], [Y], [Z], [X] og ham. [Indklagede] skulle sættes ind i sagen vedrørende vandet, og [X] og [Z] havde en ide om, at [Z] kunne købe ham ud. De indgik aftale om, at han skulle købe halvdelen af hans og [X]s hus, og at [Z] og [Y] skulle købe halvdelen af sommerhuset. [Indklagede] gik, fordi han blev sur og fornærmet. Det var først derefter, at de blev enige om priserne. [Y] har nok skrevet noget ned på en serviet og skulle give det videre til advokaten. [Y] ville forære [X] 50.000 kr. Efter at [Z] og [Y] var gået, diskuterede han og [X] noget med de 50.000 kr. De blev uenige. Han vedstod handlen i ganske lang tid, men [indklagede] modarbejdede det. Der blev udfærdiget et dokument med vilkår, men vilkårene var dårlige vedrørende retssagen.
Adspurgt, hvad vidnet har klaget over vedrørende [indklagede], forklarede vidnet, at advokaten ikke først kan føre sag for en klient og derefter føre sag mod ham. De havde et personligt modsætningsforhold efter sagen om manglerne ved sommerhuset, som stillede ham dårligt i den aftale, der skulle indgås med [X]. Da samejet blev opsagt, sagde hans daværende advokat, at hun ikke kunne repræsentere ham. Han ved ikke, hvad hendes begrundelse var udover, at det var habilitetsproblemer. Til mødet i sommerhuset var [indklagede] en del af forhandlingerne. [Indklagede] var hans og [X]s advokat og skulle bl.a. lave papirerne.
Parternes synspunkter
[Indklagede] har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”Til støtte for sagsøgerens påstand gøres det principalt gældende, at Advokatnævnet, i en sag som denne om tilsidesættelse af god advokatskik ved at have været i interessekonflikt, kun kan behandle denne, dersom der foreligger en klage, jfr. punkt 2.2 i henhold til De Advokatetiske Regler, vedtaget på Advokatrådets møde den 25. august 2016.
Klageren i denne sag, [klager], indgav en klage, omhandlende 5 punkter, jfr. sagens bilag C. Punkt 1 i denne klage omhandlede habilitetsproblemer/interessekonflikter. Det, der henvises til i den sammenhæng, er at klageren oplyser, at der ”blev lavet aftale om en handel, hvor jeg solgte min halvdel af sommerhuset til [X]s søster og svoger, som samtidigt er [indklagede og dennes hustru]s mangeårige venner.” Rent faktisk blev der ikke indgået en aftale, og klageren mener, at [indklagede] i den forbindelse havde en skjult dagsorden, hvilket skulle være årsagen til, at aftalen ikke blev indgået. Det er dette forhold, Advokatnævnet kan tage stilling til, og ikke om sagsøgeren, ved at indgive en begæring om en frivillig auktion, har skabt sig en interessekonflikt. Sagsøgeren repræsenterede ved denne påtænkte overdragelse [X]s søster og svoger, og ikke [X]. Klageren var ikke repræsenteret ved advokat.
Subsidiært gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har været i en interessekonflikt, ved efterfølgende at indgive en begæring om frivillig auktion over ejendommen beliggende […], hvor klageren og [X] ejede denne i lige sameje. Der har heller ikke været nogen nærliggende risiko for, at en sådan konflikt ville opstå, jfr. De Advokatetiske Regler, punkt 12.2.
[Indklagede] har alene bistået begge parter under den indledende retssag, hvor der blev påberåbt mangler, og hvor der end ikke – ved [indklagede]s udtræden – var enighed om syns- og skønstemaet, og dermed ej heller om den økonomiske værdi af de påståede mangler. Klageren [klager], [Y] og [Z] havde selv forhandlet sig frem til en overdragelsessum vedrørende salg/køb af den af [klager] ejede ideelle halvpart af ejendommen, beliggende […]. I denne købesum var der ligeledes enighed om, hvordan risikoen ved den verserende retssag om vandproblemerne på ejendommen risikomæssigt skulle fordeles.
[Indklagede] har efter sin udtræden ikke bistået nogen af parterne i retssagen, hvorfor der ikke kan foreligge en interessekonflikt herom.
Ifølge De Advokatetiske Regler, punkt 12.2.3, ”må en advokat ikke bistå klienter i flere sager, der er i forbindelse med hinanden, hvis der er en risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i én af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne”.
Der var ikke fastsat nogen værdier på de påståede mangler, hvorfor ingen af parterne på tidspunktet for [indklagede]s udtrædelse havde kendskab til værdien af sommerhuset, som parterne, jfr. [klager]s eget udsagn, var enige om, idet han i den sammenhæng fremhæver, at [X]s søster og svoger løb fra de omhandlede aftale. Der blev efterfølgende indgået et forlig – via [advokat A]s mellemkomst – og ved ophævelsen af samejet skal der ikke tages stilling til sommerhusets værdi, idet denne først ville blive fastlagt på en eventuelt kommende auktion, som blev afværget, da klageren, [klager], og [X] – efter retssagens afslutning – blev enige om, hvilken pris [klager] skulle betale for [X]s halvpart af ejendommen.”
[Advokatnævnet] har i sit påstandsdokument anført bl.a.: ”
3.1 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt eller i nærliggende risiko herfor ved først, at være fælles rådgiver for [klager] og [X] i retssagen ved rørende mangler ved det fælles ejede sommerhus og efterfølgende, at repræsentere [X] i sagen vedrørende ophævelsen af samejet, hvor [klager] var modpart.
3.2 Det gøres hertil gældende, at en advokat i medfør af retsplejelovens § 126, stk. 1, skal udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik. Herunder må en advokat ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan opstår.
3.3 En sådan risiko opstår, når en advokat, efter at have repræsenteret to parter sammen i en sag, herefter repræsenterer den ene part mod den anden part i en anden sag.
3.4 Det gøres gældende, at retssagen om mangler ved sommerhuset omfattede spørgsmål af betydning for værdien af sommerhuset, og at den efterfølgende sag om ophævelse af samejet, hvor par terne kunne have modsatrettede interesser, også angik spørgsmål om sommerhusets værdiansættelse.
3.5 Sagen om manglerne ved sommerhuset og sagen om ophævelsen af samejet havde en klar forbindelse med hinanden.
3.6 Det faktum, at [indklagede] udtrådte af retssagen om manglerne ved sommerhuset den 12. juli 2018 betyder ikke, at [indklagede] ved at repræsentere [X] i sagen vedrørende ophævelse af samejet, ikke har befundet sig i en interessekonflikt eller har været i nærliggende risiko herfor.
3.7 [Indklagede] begyndte at repræsentere [klager] og [X] i sagen om manglerne ved sommerhuset allerede forud for den 26. oktober 2017, hvor han første gang kontaktede de tidligere ejere på vegne af parret. Selvom [indklagede] udtrådte af sagen den 12. juli 2018, nåede han at repræsentere [klager] og [X] i sagen om manglerne ved sommerhuset i knap 9 måneder.
3.8 Selvom en advokat udtræder af en retssag, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan indtræde habilitetsproblemer efter udtrædelsen. Det er i forhold til habiliteten ikke udelukkende afgørende hvor længe advokaten har repræsenteret den pågældende part, men også hvilken type sag som advokaten har repræsenteret parten i, samt hvilken viden advokaten har, eller kan have opnået, om parten og dennes forhold.
3.9 Det gøres dertil gældende, at det skal tillægges vægt, at det ikke kan udelukkes, at [indklagede] gennem sit virke som advokat for [klager] i sagen om manglerne ved sommerhuset, er kommet i besiddelse af oplysninger, som vil kunne benyttes ved repræsentationen af [X] i sagen om ophævelse af samejet.
3.10 Det er i den sammenhæng også uden betydning, om [indklagede] konkret har haft indflydelse på eller har rådgivet [X] om værdifastsættelsen eller forhandlingerne om sommerhuset.
3.11 Denne sag handler om, hvorvidt [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt ved at repræsentere [X] i sagen om ophævelse af samejet med [klager] vedrørende disses ejerskab af et sommerhus. Det er i den sammenhæng uden betydning, om parterne i sagen ikke ønskede at se hinanden fysisk, om [indklagede] og [X] faktisk drøftede sommerhusets værdi, eller om [indklagede] i øvrigt var vidende om den daværende status i den civile retssag.
3.12 Fra fogedbogen af 31. august 2022 kan det fremhæves, at [indklagede] i forbindelse med sagen om ophævelsen af samejet, havde drøftelser med [advokat A] om at der kunne være habilitetsproblemer (bilag B, s. 2). Det kan derfor lægges til grund, at [indklagede] havde gjort sig overvejelser om habilitetsproblemer, men at han alligevel påtog sig samejesagen for [X].
3.13 I forhold til det af [indklagede] anførte om, at henvendelsen til [advokat A] alene skyldtes, at [indklagede] ikke ønskede at tilsidesætte god advokatskik ved at rette henvendelse til en part, der var repræsenteret ved en advokat, så er dette uden betydning for sagen.
3.14 Som det fremgår af bilag B, drøftede [indklagede] de potentielle habilitetsproblemer med [advokat A], specifikt habilitetsproblemer i forhold til at repræsentere parterne i sagen om ophævelse af samejet. [Advokat A] repræsenterede ikke [klager] i sagen om ophævelse af samejet, da hun mente, at der var en interessekonflikt.
3.15 Det af [indklagede] anførte om fogedretsmødet den 31. august 2022 bestrides af Advokatnævnet og har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af denne sag.
3.16 Advokatnævnet bestrider tillige, at [klager], ikke har klaget over, at [indklagede] var i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor ved først at være fælles rådgiver for [klager] og dennes daværende samlever, [X], i retssagen ved rørende mangler ved det fællesejede sommerhus, for derefter at repræsentere [X] i sagen vedrørende ophævelse af samejet om det samme sommerhus, hvor [klager] var modpart.
3.17 Ud fra de fremkomne faktuelle oplysninger i sagen for Advokatnævnet kan det lægges til grund, hvilket der i øvrigt er enighed mellem parterne om, at [indklagede] repræsenterede [X] ved ophævelsen af samejet om et sommerhus, efter tidligere at have repræsenteret [X] og [klager] i en retssag om mangler ved det samme sommerhus.
3.18 Det kan yderligere lægges til grund, ud fra klagers påstande og anbringender under sagen for Advokatnævnet, at klager fandt, at [indklagede] havde tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med sagen om ophævelse af samejet (bilag 1):
”[Klager] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med sagen om ophør af samejet”
3.19 Til yderligere belysning og dokumentation af, at klager faktisk har klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med sagen om ophævelsen af samejet, skal særligt følgende fremhæves fra klagers klage pkt. 1, Habilitetsproblemer/Interessekonflikter (bilag C):
”For belysning af klagegrundlaget kan jeg oplyse Advokatnævnet om, at [advokat A] som overtog retssagen og bragte tvisten med sælgeren af sommerhuset frem til et forlig, efter forligets indgåelse, gerne ville men ikke kunne påtage sig sagen med at varetage mine interesser mod [X] af habilitetsmæssige årsager. Jeg kontaktede derefter en anden Advokat i en anden Advokatpraksis i […]kæden, som principielt set gerne ville påtage sig at varetage mine interesser mod [X], men som også måtte afstå derfra af habilitetsmæssige årsager, alene på grund af kædefællesskabet som i andre sager havde været nok til at skabe habilitetsproblemer.”
3.20 Spørgsmålet om, hvorvidt [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med sagen om ophævelse af samejet, har derfor været inddraget i sagen for Advokatnævnet. Spørgsmålet blev også diskuteret af klager og indklagede i de efterfølgende skriftlige indlæg under klagesagen for Advokatnævnet.
3.21 Advokatnævnet bestrider på baggrund af ovenstående, at spørgsmålet om, hvorvidt [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt ved at repræsentere [X] i sagen om ophævelse af samejet, ikke var en del af klagers klage til Advokatnævnet.
3.22 Advokatnævnet har ved kendelsen af 30. april 2024 (bilag 1) taget stilling til, om [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at have befundet sig i en interessekonflikt, ud fra de fremkomne oplysninger i klagesagen.
3.23 Det gøres tillige gældende, at klagers nye klage af 16. november 2024 og den efterfølgende afvisning af denne (bilag 11 og bilag 12) er uden betydning for denne sag.
3.24 I nærværende sag, hvor [indklagede] først repræsenterede [klager] og [X] i en sag om mangler ved et sommerhus, og kun fire år senere repræsenterede [X] i en sag om ophævelsen af samejet af det selv samme sommerhus, har [indklagede] befundet sig i en interessekonflikt.
3.25 [Indklagede] har herefter tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
[Indklagede] har herunder supplerende vedrørende sit principale anbringende anført, at indholdet i [klager]s oprindelige klage ikke har sammenhæng med hans forklaring i retten om, at det var personlige forhold, der var årsagen til, at han klagede over advokaten.
[Indklagede] har endvidere supplerende vedrørende sit subsidiære anbringende anført, at [klager] og [X] hverken havde modstridende interesser i sagen vedrørende mangler ved sommerhuset eller i sagen om ophævelse af samejet. Samejet blev ophævet tre år senere, og parterne havde ved den efterfølgende frivillige auktion samstemmende interesser om at opnå den højest mulige pris.
[Advokatnævnet] har herunder supplerende anført, at Advokatnævnet er ikke begrænset af formuleringen af klagen, men kan tage stilling til, hvorvidt der er handlet i strid med god advokatskik på grundlag af det faktum, der bliver præsenteret for nævnet.
[Advokatnævnet] har endvidere supplerende anført, at det efter bevisførelsen i retten må lægges til grund, at [indklagede] repræsenterede [klager] og [X] dels i forbindelse med køb af sommerhuset, ved mødet i sommerhuset om et muligt salg af [klager]s andel af sommerhuset til [X]s søster og svoger, og i forbindelse med sagen om mangler ved sommerhuset, og at relationen var konfliktfyldt, da advokaten udtrådte i sommeren 2018.
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder ikke grundlag for at ophæve Advokatnævnets kendelse under henvisning til, at Advokatnævnet på grund af indholdet i klagen fra [klager], ikke kunne behandle spørgsmålet om en interessekonflikt i forbindelse med, at [indklagede] repræsenterede [X] i forbindelse med ophævelse af et sameje mellem hende og [klager].
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. l, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.
Retten lægger efter bevisførelsen i sagen til grund, at [indklagede] bistod [klager] og [X] i 2016 i forbindelse med køb af et sommerhus, i 2017 i forbindelse med drøftelser om salg af [klager]s andel af sommerhuset til [X]s søster og svoger og i 2017-2018 i forbindelse med en retssag mod sælger af sommerhuset vedrørende mangler. [Indklagede] repræsenterede herefter i 2022 [X] i en sag om ophævelse af samejet, hvor [klager] var modpart.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen tiltræder retten, at [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt eller i nærliggende risiko herfor ved først at være fælles rådgiver for [klager] og [X] vedrørende sommerhuset og efterfølgende at repræsentere [X] i en sag vedrørende sommerhuset mod [klager], og at [indklagede] derved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. l. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at [klager], uanset om [indklagede] aktuelt måtte have fået oplysninger i 2016-2018, som kunne anvendes i sagen om ophævelse af samejet mellem parterne, med rimelig grund kunne frygte, at dette var tilfældet, og at den blotte risiko herfor medførte, at der var en interessekonflikt. Herefter, og da bødens størrelse ikke er bestridt, stadfæster retten Advokatnævnets afgørelse af 30. april 2024.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 16.000 kr. uden tillæg af moms. [Advokatnævnet] er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Advokatnævnets kendelse af 30. april 2024 stadfæstes.
[Indklagede] skal inden 14 dage til [Advokatnævnet] betale sagsomkostninger med 16.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.