Spring hovednavigationen over
Tilbage

Advokat kunne anvende oplysninger modtaget af debitor i fogedretten

Dato: 13. december 2012
Type: Kendelse
Sagsnr: 2011-2933
SAGSRESUMÉ
Advokat, der inddrev et beløb for en klient, blev efter et møde i fogedretten kontaktet af debitor pr. mail, idet debitor ønskede, at advokaten skulle repræsentere debitor i forbindelse med inddrivelse af en fordring for ham. Advokaten, der straks afviste at behandle sagen på grund af interessekonflikt, kunne under de givne omstændigheder anvende oplysningerne om fordringens eksistens i fogedretten.
Tilknyttet emnerne
8. Advokatens tavshedspligt

                                   K E N D E L S E

 

Sagens parter:

I denne sag har X klaget over advokat A.

 

Sagens tema:

X, som ønskede at inddrive et beløb for et stykke arbejde, der var udført under X’s cvr.nr., har klaget over, at advokat A, som han henvendte sig til med henblik på inddrivelsen, har tilsidesat god advokatskik ved at udnytte sin viden om X’s  fordring til  at  begære udlæg i den i en inkassosag, som advokat A havde for en klient.

 

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 14. juni 2011.

 

Sagsfremstilling:

Advokat A fik i maj 2009 en sag til inkasso mod X fra tømrermester Y. X bestred kravets berettigelse, men blev ved en dom af 2. juni 2010 dømt til at  betale 21.415,50 kr. samt  renter og omkostninger.

 

X betalte ikke beløbet i henhold til dommen, og advokat A indgav fogedbegæring. Begæringen blev i første omgang afvist på grund af afgivet insolvenserklæring, men blev genfremsendt og berammet til foretagelse den 9. september 2010, hvor X udeblev.

 

Sagen blev herefter foretaget i fogedretten den 27. oktober 2010, hvor advokat A  spurgte  ind til aktiverne i X’s virksomhed, Vendsyssel VVS. X var meget vred under mødet, og sagen blev derfor omberammet med henblik på, at fogedretten kunne blive beklædt af en jurist.

 

X og hans hustru, Z, skrev den 17. december 2010 en e-mail til advokat  A  og anmodede  ham om bistand i en sag vedrørende et betalingspåkrav, hvor debitor havde fremsat indsigelser. Sagen, der var vedhæftet, vedrørte et krav på 48.112,27 kr., som U VVS v/X havde mod V vedrørende renovering af en lejlighed i (…).

 

Advokat A meddelte straks X, at han ikke kunne påtage sig sagen, da han allerede havde en sag imod ham.

 

Der blev den 12. januar 2011 på ny afholdt møde i fogedsagen mod X, og advokat A anmodede om at få udlæg i fordringen mod V, hvilket mod X’s protest blev efterkommet af fogeden.

 

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

X har påstået, at advokat A har tilsidesat god advokatskik ved at udnytte sin viden om X’s fordring til at begære udlæg i den i en inkassosag, som advokat A havde for en klient.

 

Indklagede:

Advokat A har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt anført, at der ikke bestod noget klientforhold mellem ham og X, da han modtog e-mailen af 17. december 2010, og at han sikrede sig, at ingen på hans kontor havde oprettet eller drøftet den medsendte sag med X, inden han brugte sin viden om dens eksistens.

 

Advokat A har endvidere anført, at X  under alle omstændigheder havde været forpligtet til  at oplyse om kravets eksistens under mødet i fogedretten den 27. oktober 2010, hvor han blev spurgt om fordringer i hans VVS firma.

 

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.

 

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise  en  adfærd,  der stemmer med god advokatskik.

 

Advokatnævnet finder, at der ikke blev etableret et klientforhold mellem X og advokat A  ved fremsendelse af sagsmaterialet den 17. december 2010, idet advokat A på grund af interessekonflikten straks meddelte X, at han ikke kunne påtage sig sagen. Endvidere var X på tidspunktet for fremsendelsen af oplysningerne bekendt med, at advokat A  repræsenterede tømrermester Y i en sag mod X, hvor de indsendte  oplysninger  var  af central betydning.

 

På denne baggrund finder Advokatnævnet ikke, at advokat A ved efterfølgende at anvende sin viden om fordringens eksistens i fogedretten er gået videre end en berettiget varetagelse af sin klients interesser tilsiger. Advokat A har derfor ikke tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder advokat A.

Herefter bestemmes:

Advokat A frifindes.

 

 

                                                       På nævnets vegne

 

                                                          Jon Stokholm