K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma.
Sagens tema:
Klager X og klager Y har klaget over indklagedes samlede salær på 36.312,50 kr. inkl. moms i forbindelse med en skattesag.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. august 2012 fra Retten i (bynavn).
Sagsfremstilling:
Klager X og klager Y henvendte sig i oktober 2011 til advokat A fra indklagede advokatfirma, idet de havde en uoverskuelig skattesag, og idet SKAT havde fået berammet en udlægsforretning.
Advokat A fremsendte efter et møde med klager X og klager Y et ordrebekræftelsesbrev af 6. oktober 2011, hvori det bl.a. er anført:
”[…] Som aftalt omfatter min bistand juridisk rådgivning i forbindelse med en skattesag. Vi har på mødet aftalt, at jeg gennemgår sagen samt fremsender en skrivelse til Skat vedrørende Skats skrivelse af 15. september 2011 med henblik på at opnå udsættelse i forhold til den, i forhold til jer, tilsagte udlægsforretning. Som aftalt på mødet beregner jeg mig salær for ovennævnte gennemgang samt udarbejdelse af skrivelse, uanset om jeg i forhold til sagens videre forløb anbefaler sagen behandlet ved anden advokat.
Jeg bekræfter samtidig, at I dags dato har indbetalt depositum på kr. 4.000,00 til sagen.
[…]
Sagen behandles af undertegnede. Yderligere personer kan blive involveret, herunder til afdækning af særlige juridiske aspekter af opgaven. Vort honorar bliver fastsat på basis af vort tidsforbrug i sagen, og kontorets timesats er på kr. 1.800,00 + moms. Hertil kommer et journaliseringsgebyr på kr. 250,00 + moms.
Jeg kan oplyse, at mit honorar vil blive fastsat på basis af en samlet vurdering af arbejdets omfang, sagens værdi og betydning, det med sagen forbundne ansvar samt det opnåede resultat.
[…]
Sagen afregnes som udgangspunkt á conto pr. måned […]”
Efter en gennemgang af sagen anmodede advokat A den 7. oktober 2011 klager X og klager Y om at indbetale yderligere 15.000 kr. i depositum. I forbindelse med denne anmodning redegjorde advokat A endvidere lidt vedrørende sagens problemstillinger, herunder bl.a. omkring klager Y’s skatteforhold og oplyste om, hvilke oplysninger, der skulle fremskaffes, samt at der var problemer, idet klager Y’s indkomst var for lille til at kunne berettige til det privatforbrug SKAT havde regnet sig frem til. Vedrørende klager X’s skatteforhold var der problemer med en overførsel på 350.662 kr., som SKAT mente var en erhvervsmæssig disposition og ikke en privat disposition.
Vedrørende omkostninger anførte advokat A bl.a.:
”[…]
Omkostningerne til en klagesag kan I få godtgjort af SKAT. I kan få betale alle udgifter til fx sagkyndig bistand i forbindelse med klagen, hvis I får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, dvs. medhold med over 50 %. Tabes klagesagen, eller hvis I får medhold i mindre omfang (50 procent eller mindre), dækkes halvdelen af udgifterne til sagkyndig bistand. Jeg har vedlagt en information fra SKAT om omkostningsgodtgørelse. I kan desuden få godtgjort udarbejdelsen af denne skrivelse, da ”En sagkyndig erklæring kan blandt andet være en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt du bør klage eller afprøve din klage- eller retssag ved domstolene.”
[…]”
Advokat A opkrævede ved fakturanr. 10224 og 10225 á conto honorar den 25. november 2011 på hver 18.156,25 kr. inkl. moms eller i alt 36.312,50 kr. inkl. moms for juridisk assistance i perioden fra den 6. oktober 2011 frem til dato. Det fremgår bl.a. af fakturaerne, at der blev opkrævet i alt 312,50 kr. inkl. moms i journaliseringsgebyr.
Klager X og klager Y blev meget overraskede over á conto regningerne, idet de havde gjort opmærksom på, at de var førtidspensionister og havde en anstrengt økonomi, og idet de havde fået at vide, at de 19.000 kr. inkl. moms, som de havde indbetalt i depositum, skulle indestå hos advokaten, til sagen var afsluttet.
Klager X og klager Y havde anmodet om en timeoversigt, hvorpå de bl.a. kunne se, at advokat A havde beregnet sig salær for den tid, det havde taget at scanne breve fra SKAT, som de selv havde modtaget fra SKAT. Klager X og klager Y har oplyst, at advokat A ikke havde sørget for, at de fik dokumentation for overførslen af de 350.000 kr. vedrørende et hus i Sydafrika, hvorfor deres indkomst var blevet forhøjet.
Den 16. marts 2012 fremsendte advokat A timeregnskab til klager X og klager Y. I den forbindelse vedlagde hun en vejledning om omkostningsgodtgørelse og en blanket til ansøgning herom fra SKAT. Hun oplyste endvidere, at det ikke var et krav, at fakturaerne blev betalt, inden der kunne søges om omkostningsgodtgørelse, men at de ikke kunne få godtgjort en betaling, som aldrig havde fundet sted.
Da restsalæret på 17.312,50 kr. inkl. moms ikke blev betalt af klager X og klager Y, indgav advokat A betalingspåkrav til Retten i (bynavn) den 30. april 2012.
I forbindelse med telefonisk retsmøde den 17. august 2012 oplyste advokat A’s repræsentant, at klager X og klager Y kun kunne få godtgørelse fra SKAT, hvis advokatregningen var betalt.
Af indklagede advokatfirmas time-/sagsregnskab fremgår det bl.a., at der er blevet brugt 17 timer og 35 minutter på sagen.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Klager X og klager Y har ikke svaret i sagen, men har over for Retten i (bynavn) påstået, at indklagede advokatfirmas salær skal nedsættes, og har til støtte herfor gjort gældende, at det afregnede salær er for højt, idet der er anvendt et uforholdsmæssigt højt timeforbrug på sagen, samt at rådgivningen har været mangelfuld.
Yderligere har de gjort gældende, at de havde en forventning om at få omkostningsgodtgørelse fra SKAT til hel eller delvis dækning af regningen. De var ikke blevet orienteret om, at det krævede betaling af regningen før omkostningsdækningen kunne gives.
Klager X og klager Y er uforstående overfor, at salæret ikke kan anses for betalt med de 19.000 kr., som de havde betalt i depositum, således at restbeløbet kunne udbetales i omkostningsgodtgørelse fra SKAT.
Indklagede:
Advokat A har på vegne af indklagede advokatfirma påstået godkendelse af salæret og har til støtte herfor anført, at sagen har krævet et større tidsforbrug, idet den indleverede dokumentation var rodet og ufuldstændig, og at sagen var blevet kompliceret af, at der både har været skatte- og momsspørgsmål.
Advokat A har yderligere gjort gældende, at sagen er afregnet i overensstemmelse med ordrebekræftelsen, og at sagen som udgangspunkt skulle afregnes á conto pr. måned.
Yderligere har hun gjort gældende, at sagen havde hastende karakter, da hun med få dages varsel havde fået udsat den planlagte udlægsforretning samt skaffet henstand med betaling af skattekravene.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 17 medlemmer
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
Som det fremgår af sagen, har opgaven med udlægsforretningen haft hastende karakter.
Det er Advokatnævnets opfattelse, at advokat A på tidspunktet for rådgivningen ikke havde mulighed for at søge om omkostningsgodtgørelse for klager X og klager Y, idet der endnu ikke var indgivet en klage.
Det er endvidere Advokatnævnets vurdering, at advokat A har vejledt klager X og klager Y tilstrækkeligt vedrørende muligheden for omkostningsgodtgørelse.
Advokatnævnet bemærker, at udgifter til journalisering, sagsoprettelse og lignende er en naturlig og nødvendig del af en advokats kontorhold, som en klient må kunne forvente, er indeholdt i advokatens salær. Det kan således ikke, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, anses for rimeligt at opkræve et særskilt journaliseringsgebyr, uanset om klienten i forvejen er underrettet om gebyret og størrelsen heraf.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at journaliseringsgebyret på 312,50 kr. inkl. moms skal bortfalde.
På grundlag af de foreliggende oplysninger om sagens omfang, herunder den af advokat A fremlagte tidsregistrering og sagens karakter, finder Advokatnævnet, at det af indklagede advokatfirma beregnede salær på 36.000 kr. inkl. moms i øvrigt ikke kan anses for urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.
Advokatnævnet nedsætter herefter det samlede salær fra 36.312,50 kr. inkl. moms til 36.000 kr. inkl. moms.
Advokatnævnet pålægger indklagede advokatfirma at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til klager X og klager Y inden 4 uger. Ud over salæret skal indklagede advokatfirma betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente, hvilket vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 7 % (dog 8 %, hvis advokaten har modtaget salæret efter 1. marts 2013). Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor indklagede advokatfirma modtog beløbet til betaling, til det tidspunkt, hvor indklagede advokatfirma betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
Indklagede advokatfirmas salær på 36.312,50 kr. inkl. moms nedsættes til 36.000 kr. inkl. moms.
På nævnets vegne
Jon Stokholm