Advokatvirksomhed udøvet i strid med retsplejelovens § 124

                                       K E N D E L S E

Sagens parter:

I denne sag har advokat A, Forening X, på vegne af Selskab Y klaget over advokat B.

Sagens tema:

Advokat A har klaget over, at advokat B, der fra 2006 til ultimo maj 2013 var ansat som direktør i Selskab Y, har tilsidesat god advokatskik ved at udøve advokatvirksomhed i selskabet i strid med retsplejelovens § 124.

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. marts 2014.

Sagsfremstilling:

Det fremgår af sagen, at advokat B i 2006 blev ansat som direktør i Selskab Y. Selskab Y’s formål er at udføre ejendomsadministration og anden i forbindelse dermed stående virksomhed.

I juni 2012 indgik advokat B og Selskab Y et tillæg til direktørkontrakten, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”[…]

1. Direktøren lønnes fast med 40.000 kr. om måneden.
2. Herudover udbetales 50 % af det advokathonorar, som indtægtsføres i Selskab Y. Dette udbetales a/c med 15.000 kr. om måneden og reguleres en gang hvert

[…]”

Af oversigt over advokathonorar i perioden 2007-2013 fremgår bl.a.:

Af ”Registrering af udebiterbar tid Advokatydelser” fremgår bl.a.:

”[…]

31-01-2013 […] Gennemgang, tilbagekaldelse af fogedsag […] 0,25 […] 01-02-2013 […] Erhvervslejekontrakt: […] 0,75 […]

[…]”.

Advokat A har oplyst, at advokat B under sin ansættelse hos Selskab Y har udført klassisk advokatarbejde, idet han med brug af sin advokattitel bl.a. har berigtiget ejendomshandler, ført huslejenævnssager og varetaget retssager for Selskab Y’s kunder.

Den 30. november 2012 opsagde Selskab Y advokat B’s ansættelsesforhold. Advokat B, der havde 1 års opsigelsesvarsel, fortsatte med at arbejde hos Selskab Y i opsigelsesperioden.

Advokat B har oplyst, at han i april 2013 blev ansat som salgs- og kundechef i Selskab Z, hvorfor han kontraopsagde sin ansættelseskontrakt til fratrædelse den 1. august 2013. Advokat B har endvidere oplyst, at det også her blev aftalt, at han skulle arbejde i opsigelsesperioden. Da en avis under navnenotitser omtalte hans nye stilling, besluttede Selskab Y at bortvise ham. Det kan udledes af sagen, at der verserer en retssag mellem Selskab Y og advokat B om berettigelsen af denne bortvisning, og at sagen er berammet således, at Advokatnævnets afgørelse af denne klagesag kan indgå i retssagen.

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

Advokat A har på vegne af Selskab Y påstået, at advokat B har tilsidesat god advokatskik ved at udøve advokatvirksomhed i strid med retsplejelovens § 124 under sin ansættelse hos Selskab Y, idet Selskab Y ikke er et advokatselskab. Selskab Y er uden moder- søster eller datterselskab, hvorfor alle navne på oversigten over registrering af udebiterbar tid – advokatydelser må være eksterne.

Selskab Y har den fornødne retlige interesse i at få afprøvet, om det forhold, at advokat B under brug af sin advokattitel har udført advokatarbejde for Selskab Y’s kunder, er i overensstemmelse med retsplejelovens § 124, ligesom det må forventes, at Advokatnævnets afgørelse vil få direkte betydning for den mellem parterne verserende retssag.

Klagen er rettidigt indgivet, idet Selskab Y’s ledelse først blev bekendt med, at advokat B’s adfærd kunne være i strid med retsplejelovens § 124, ved henvendelsen til Forening X i forbindelse med bortvisningen af advokat B. Advokat B burde som den juridisk kyndige have orienteret bestyrelsen for Selskab Y om problemstillingen i relation til retsplejelovens § 124. Da dette ikke er sket, er det rimeligt begrundet, at klagen først blev indgivet, da bestyrelsen blev bekendt med problemstillingen.

Det bestrides, som anført af advokat B, at udførelsen af advokatarbejde er sket med bestyrelsens indforståelse og ligefrem tilskyndelse.

Indklagede:

Advokat B har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Til støtte for afvisningspåstanden har advokat B særligt anført, at Selskab Y ikke har den fornødne retlige interesse i udfaldet af klagesagen, og at klagen er indgivet for sent. Klagen er indgivet efter trussel herom i en verserende retssag mellem ham og hans tidligere arbejdsgiver Selskab Y – et ansættelsesforhold, der i øvrigt ikke har givet en eneste samarbejdspartner anledning til at klage. Hverken klagen til Advokatnævnet eller skriftvekslingen i retssagen viser nogle gener ved hans varetagelse af stillingen hos Selskab Y, og klagen er alene rejst for forsøge påvirke resultatet af den verserende retssag. Selskab Y har således ikke den fornødne retlige interesse i klagesagens udfald, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 3.

Til støtte for, at klagen er for sent indgivet, har advokat B særligt anført, at hans arbejde har haft uændret karakter siden den 1. oktober 2006. Alle medlemmer af bestyrelsen for Selskab Y har, mens han har været ansat, haft deres faste arbejdspladser i samme hus som virksomheden og ham, og de har således haft et indgående kendskab til karakteren af hans arbejde. At bestyrelsen for Selskab Y først blevet bekendt med retsplejelovens § 124 på et senere tidspunkt, medfører ikke, at fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Klagen er derfor for sent indgivet, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 3.

Til støtte for frifindelsespåstanden har advokat B navnlig anført, at han ikke har drevet advokatvirksomhed i Selskab Y i strid med retsplejelovens § 124. Hvis han i begrænset omfang har overtrådt retsplejelovens § 124, er det sket med Selskab Y’s bestyrelses fulde viden, indforståelse og ligefrem tilskyndelse.

I sit daglige ledelsesarbejde drøftede han løbende lejeretlige og andre juridiske spørgsmål med ejendomsadministratorerne og kunderne. Han udførte herudover som virksomhedsadvokat efter ejerkredsens ønske forskelligt advokatarbejde for koncernrelaterede selskaber, bl.a. […], som ejes af de tre bestyrelsesmedlemmers personlige holdingselskaber, […], […] og […]. Disse tre selskaber er i forskellige konstruktioner også ejere af […] og en række andre virksomheder, for hvilke en meget stor del af det juridiske arbejde er udført. I det omfang Selskab Y fakturerede hans tider til eksterne kunder, registrerede han sit tidsforbrug.

Han har stedse under ansættelsen haft en bonusordning, som i 2011 efter ejernes ønske blev øget, således at hans bonus skulle beregnes af det advokathonorar, som indtægtsføres i Selskab Y. Udtrykket ”advokatarbejde” blev anvendt for alle ydelser, som han udfakturerede og skulle have bonus af, uden hensyn til om der var tale om advokatarbejde, andet juridisk arbejde, it-arbejde eller andre ydelser. Den af Selskab Y fremlagte oversigt over advokathonorar for perioden 2007- 2013 viser således ikke, hvad der er blevet afregnet af advokatbonus siden 2007; den viser alene, hvad han under ansættelse har fået udbetalt i bonus.

I 2012 og 2013 har han optrådt som advokat i to boligretssager for eksterne kunder, herunder en hovedforhandling. Honoraret i de to sager var ca. 12.000 kr. ekskl. moms, og hans indtægt var således halvdelen heraf. Han har herudover medvirket i handler for medarbejdere, familiemedlemmer og eksterne kunder. Langt hovedparten af de timer, som er registreret på oversigten over udebiterbar tid – advokatydelser, er faglig ledelse og almindeligt juridisk arbejde, ikke advokatarbejde.

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

Uanset Selskab Y’s bevæggrunde for at indgive klagen finder Advokatnævnet, at Selskab Y har den fornødne retlige interesse i klagen. Advokatnævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at en eventuel overtrædelse retsplejelovens § 124 ikke blot kan henføres til den eller de involverede advokater, men også virksomheden som sådan, hvorfor Selskab Y har retlig i interesse i at få prøvet, om det påklagede forhold er i strid med retsplejelovens § 124.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed finder Advokatnævnet, at det er godtgjort, at advokat B frem til sin fratrædelse har udvist den adfærd, som der klages over. Da det påklagede forhold således har bestået frem til ultimo maj 2013, og da klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. marts 2014, er klagen rettidigt indgivet.

Advokatnævnet finder, at det er godtgjort, at advokat B under brug af sin advokattitel har rådgivet Selskab Y’s kunder og herunder har varetaget retssager m.v. for kunderne. Da Selskab Y ikke er et advokatselskab og heller ikke opfylder betingelserne for at være et advokatselskab, finder Advokatnævnet, at advokat B’s adfærd indebærer, at han i Selskab Y har udøvet advokatvirksomhed i strid med retsplejelovens § 124.

5 medlemmer:

Disse medlemmer finder på den baggrund, at advokat B har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og disse medlemmer stemmer for, at advokat B i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, pålægges en bøde på 10.000 kr.

2 medlemmer:

Under hensyntagen til forbrugerinteresser i en advokats sagsførelse i regi, der ikke er advokatvirksomhed, finder vi, at overtrædelsen er grov, hvorfor vi stemmer for en bøde på

20.000 kr.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Advokat B kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.

Herefter bestemmes:

Advokat B pålægges en bøde på 10.000 kr.

                                                             På nævnets vegne

                                                             Elisabeth Mejnertz