Spring hovednavigationen over
Tilbage

Henvendelse til tiltaltes familie mhp. forsvarerskifte.

Dato: 24. oktober 2001
Type: Kendelse
Sagsnr: 2009-1321
SAGSRESUMÉ
Advokatnævnet fandt, at en advokat groft havde tilsidesat god advokatskik ved i forbindelse med en verserende straffesag at have rettet henvendelse til tiltaltes familie med det formål selv at blive beskikket i sagen.
Tilknyttet emnerne
6.2 Fortrængning af anden advokat ("klientfiskeri")
14.1 Modtagelse af sager, opdrag og bemyndigelse

                                       K E N D E L S  E

 

 

Sagens parter:

I denne sag har klager klaget over indklagede, advokat.

 

Sagens tema:

Klager har klaget over, at indklagede har overtrådt god advokatskik ved uanmodet og gentagne gange at have taget kontakt med fængslede X’s familie med det formål at få  X til  at skifte forsvarsadvokat fra den beskikkede forsvarsadvokat A til indklagede.

 

Datoen for klagen:

Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 11. december 2009.

 

Sagsfremstilling:

Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede oprindeligt repræsenterede en af flere tiltalte i en terrorsag, der populært blev benævnt ”(sagens navn)”. Tiltalen mod indklagedes klient blev opgivet i starten af 2008, men sagen fortsatte mod andre af  de tiltalte, herunder X, der blev forsvaret af advokat A.

I sommeren 2008 var der kontakt mellem indklagede og X’s familie vedrørende, hvorvidt indklagede skulle overtage forsvaret af X. Det er familiens opfattelse, at kontakten blev initieret af indklagede.

Efter en indledende telefonsamtale mellem indklagede og X’s familie afsendte indklagede fra sit telefonnummer (…) følgende sms-beskeder til X’s søster:

  1. juli 2008 kl. 11:22 – ”Hej. Fik du talt med din far om ny advokat ? Ved du hvornår der er besøg næste gang ?. Mvh [indklagede]”
  2. juli 2008 kl 12:00 – ”Hvor hyggeligt han er i Sverige. Jeg arbejder også der, og har den største terror sag i landet”
  3. juli 2008 kl. 17:21 – ”Hej. jeg er tilbage fra ferie på fredag hvis du og din far vil tale om mulighederne. mvh [indklagede].”
  4. august 2008 kl. 17:25 – ”Hej, søndag er jeg på kontoret noget af dagen – hvis familien vil tale med mig. Ellers bliver det snart for sent og så må det bare gå som det kan. MVH [indklagede]”
  5. august 2008 kl. 14:19 – ”Hej, det er ikke for sent, men din far lyder helt opgivende. Hvis din far reelt tænker på at skifte, så ring bare i dag eller i morgen. MVH [indklagede].”
  6. august 2008 kl. 11:27 – ”Hej, du må gerne drille din far fordi han ikke kan se alt det nye materiale politiet har sendt her lige inden sagen. Han kan då det endnu. [indklagede].”

X’s far orienterede advokat A om kommunikationen mellem X’s søster og indklagede, hvilket medførte, at advokat A indgav politianmeldelse mod indklagede for forsøg på krænkelse af tavshedspligten. Politiet iværksatte på den baggrund en politimæssig efterforskning.

I forbindelse med advokat A’s indgivelse af politianmeldelse afleverede denne til politiet et notat, som X’s far havde skrevet til advokat A vedrørende henvendelserne om forsvarerskifte. Det fremgår bl.a. af notatet:

”Første gang kom en dame hjem til os og fortalte, at vi skulle skifte [X’s] advokat, og i stedet for skulle have [indklagede], fordi han havde mere erfaring til terrorsager.

Den 20. juli kom damens datter og to af hendes veninder hjem til os og sagde, at [indklagede] gerne ville tale med os, og at han ville gøre alt for at få [X] ud. Vi fik [indklagedes] mobil nummer, som vi ringede til senere på dagen, for at spørge ham, hvad han ville. Han fortalte os bl.a. at han har meget erfaring til terrorsager, han ved, hvordan de unge indvandre drenge tænker, og hvorfor de gør som de gør, han har haft de største terrorsager, han havde vundet (…)sag, han ved alt om [X’s] sag og han har 80 % chance for at vinde sagen, og eller kan [X] risikere 12 år.

Han fortalte, at han ville give os informationer om sagen, hvis vi mødtes på hans kontor. Han sagde, at han altid ville tage sin telefon og altid være på sit kontor, så vi altid kunne få fat på ham. Til sidst sagde han, at [X] også gerne ville have ham som advokat, men ventede bare på, at jeg (X’s far) ville gå med til det. Jeg sagde til min datter, at hun skulle sige til ham, at vi ville tænke over det og slutte samtalen med ham, hvilket hun gjorde. Vi var vidste, at [X] ikke ville skifte advokat, og det blot var noget [indklagede] sagde.”

Det fremgår af politiets afhøringsrapport af 29. oktober 2008, at indklagede afviste at have taget kontakt til X’s familie. Han oplyste derimod, at det var søsteren (X’s søster), som have taget kontakt til ham for at høre, hvad han kunne gøre for X. Han afviste endvidere kendskab til de omtalte kvinder, men oplyste, at han havde mange venner, der ville være interesserede i at anbefale ham. Han havde udelukkende klienter fra indvandrermiljøet og mange venner i det afghanske miljø. Han oplyste endvidere, at hensigten med den sendte sms af 7. august 2008 med ordlyden ”Hej du må gerne drille din far fordi han ikke kan se alt det nye materiale politiet har sendt her lige inden sagen. Han kan nå det endnu. [indklagede]”, var reklame eller ”lokkemad”. Hans klare hensigt var, at faderen skulle skifte advokat til ham i stedet for advokat A.

Politiet sigtede efterfølgende indklagede for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 21 ved at have tilbudt X’s fader at se materiale, som politiet havde fremsendt til indklagede i forbindelse med ”sagens navn”, hvilket dog ikke blev gennemført, idet X’s fader ikke besvarede den sendte sms.

Ved brev af 2. december 2008 til Statsadvokaten for København og Bornholm indstillede Københavns Politi på baggrund af sagens materiale, at påtale blev opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da det ikke med den fornødne sikkerhed kunne bevises, at indklagede havde forsøgt at videregive fortrolige oplysninger. Københavns Politi indstillede samtidig, at sagen blev indberettet til Rigsadvokaten, da det ikke kunne udelukkes, at indklagedes fremgangsmåde var i strid med de advokatetiske regler.

Ved brev af 25. februar 2009 til Rigsadvokaten tilsluttede statsadvokaten sig, at påtalen mod indklagede blev opgivet. Statsadvokaten vurderede endvidere, at indklagede havde overtrådt god advokatskik, herunder de advokatetiske regler punkt 5.1.1. om kollegial adfærd.

Rigsadvokaten tilsluttede sig indstillingen fra statsadvokaten og rettede ved skrivelse af 17. marts 2009 henvendelse til Advokatrådet om sagen.

 

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved uanmodet og gentagne gange at have taget kontakt med fængslede X’s familie med det formål at få X til at skifte forsvarsadvokat fra den beskikkede advokat A til indklagede ved at sende flere sms- beskeder til X’s søster, særligt sms-besked af 21. juli og 7. august 2008.

Klager har til støtte herfor gjort gældende, at advokater skal udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med retsplejelovens regler, og kun må påtage sig en opgave for en klient efter anmodning a) direkte fra klienten, b) fra en anden advokat på klientens vegne, eller c) fra en offentlig myndighed.

I henhold til Advokatnævnets praksis, herunder i øvrigt kendelse af 19. november 2007 fra Advokatnævnet med indklagede som indklagede, der er fremlagt som bilag til sagen, er det uberettiget, at en advokat kontakter en person, der er fængslet, og som allerede har en advokat, med tilbud om at overtage sagen. Tilsvarende må det være uberettiget at kontakte familien til en fængslet person med det formål at få den fængslede person til at skifte advokat.

Som sagen er oplyst, at det ikke muligt at afklare, hvorvidt indklagede selv initierede kontakten til familien eller ej. Det er imidlertid åbenbart, at indklagede gentagne gange har kontaktet familien, som på intet tidspunkt aktivt har anmodet indklagede om, at denne skulle overtage forsvaret af X, eller har accepteret at mødes med indklagede for blot at tale om muligheden.

Indklagedes markedsføring er af en så aktiv karakter, at den er i strid med de advokatetiske regler. Markedsføringen er egnet til at lægge pres på X’s familie. Henvendelserne fra indklagede til X’s søster er uberettigede både i form og indhold og strider mod retsplejelovens § 126, stk. 1.

Indklagede har tilsidesat sin forpligtelse til at vejlede familien om, at familien skulle bede den fængslede om selv at anmode om forsvarsskifte, såfremt tiltalte måtte have haft sådant et ønske.

Indklagede er endvidere tidligere blevet pålagt sanktioner i Advokatnævnet på forhold, der minder om forholdet i den foreliggende sag, hvilket er en skærpende omstændighed.

 

Indklagede:

Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at klagen er forældet. Den muligt forurettede i sagen er advokat A, som den 15. august 2008 valgte at kontakte en af de i sagen mødende anklagere i stedet for at indbringe sagen for rette forum, nemlig Advokatnævnet. Dette betyder, at forældelsesfristen  må antages at begynde den 15. august 2008, således at sagen for at  være rettidigt indbragt  skulle være indleveret til Advokatnævnet senest den 15. august 2009. Klagen i nærværende sag er overbragt til Advokatnævnets sekretariat den 10. december 2009.

Ikke alene advokat A, men også anklagemyndigheden har således siden den  15.  august 2008 været bekendt med indklagedes mulige overtrædelse af de advokatetiske regler, men har valgt i første omgang at efterforske sagen for mulig overtrædelse af straffelovens § 152 for til sidst at opgive dette og tilskrive Advokatrådet den 17. marts 2009. Herefter er der  intet sket i sagen, før klagen blev indleveret den 10. december 2009. Forældelsesfristen afbrydes ikke ved at sagens klagere – advokat A og muligvis anklagemyndigheden – som

begge har været bekendt med indklagedes adfærd siden den 15. august 2008 – indskyder Advokatrådet som et mellemled, således at en ny forældelsesfrist skulle begynde at løbe fra den 17. marts 2009. Såfremt man accepterede, at forældelsesfristen skulle løbe fra et senere tidspunkt end 15. august 2008 i nærværende sag, ville det være en omgåelse af forældelsesreglen i retsplejelovens § 147, stk. 2.

I relation til den subsidiære påstand, har indklagede ikke, som anført i klagen, taget kontakt til X’s familie. Det var derimod X’s søster, der tog kontakt til indklagede.

Indklagede bestrider ikke, at han har sendt sms-beskeder til X’s søster, som ligeledes har sendt sms-beskeder til ham. De har i det hele taget haft en løbende dialog, herunder telefonsamtaler. Det er indklagedes opfattelse, at han ikke har tilsidesat advokatpligterne, som anført i retsplejelovens § 126, stk. 1. Som det også er  anført i  klagen, er  det ikke  muligt at afklare, hvorvidt indklagede selv initierede kontakten til familien eller ej, og allerede af den grund kan det være vanskeligt at statuere den påståede adfærdsovertrædelse.

 

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 3 medlemmer.

 

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Advokatrådet har selvstændig klageret til Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 143, stk . 2.

Rigsadvokaten indberettede sagen til Advokatrådet ved brev af 17. marts 2009. Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. december 2009. Klagen er således indgivet rettidigt, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2.

Advokatnævnet lægger til grund, at indklagede flere gange kontaktede familien,  blandt andet ved at sende sms-beskeder til X’s søster.

Indklagede har til Københavns Politi oplyst, at hensigten med den sidste sms-besked var at påvirke X’s fader således, at han fik sin søn til at skifte forsvarer fra advokat A til indklagede. Formålet var således reklame eller ”lokkemad”.

Advokatnævnet finder, at indklagedes henvendelser til familien, herunder sms-beskederne  til X’s søster udgør en grov overtrædelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk.  1.

Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at X ikke selv havde udtrykt ønske om et forsvarerskifte, og at familien ikke fulgte op på indklagedes tilbud om en drøftelse af et forsvarerskifte.

Advokatnævnet finder det ikke afgørende, hvorvidt X’s søster selv initierede kontakten.

Indklagede er tidligere i 2003, 2004 og senest i 2007 blevet pålagt bøder på henholdsvis

5.000 kr., 8.000 kr. og 20.000 kr. for overtrædelse af god advokatskik.  Den  seneste kendelse af 19. november 2007 omhandler et forhold, der minder om forholdet i  nærværende sag. Disse bøder tillægges gentagelsesvirkning ved sanktionsudmålingen.

Som følge af det anførte og under hensyn til grovheden af overtrædelsen pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk.  1, indklagede  en bøde på 40.000  kr.

Indklagede kan indbringe Advokatnævnets afgørelse for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.

 

Herefter bestemmes:

Indklagede pålægges en bøde på 40.000 kr.

 

 

                                                               På nævnets vegne

 

 

                                                              Elisabeth Mejnertz