Spring hovednavigationen over
Tilbage

Kædesamarbejde. En advokat handlede i strid med god advokatskik ved ikke at udtræde af sagen

Dato: 28. februar 2013
Type: Dom
SAGSRESUMÉ
Det var i strid med god advokatskik, at en advokat fra ét kontor i et kædesamarbejde, som bistod hustruen i en ægteskabssag, ikke udtrådte af sagen, da han blev gjort opmærksom på, at manden mere end et år forinden havde modtaget advokatbistand i sagen hos en anden advokat fra et andet kontor i kædesamarbejdet. Advokatnævnet fandt bl.a. efter en gennemgang af advokatkædens hjemmeside, at kædesamarbejdet over for tredjemand fremtrådte som et fællesskab eller én advokatvirksomhed. Østre Landsret stadfæstede Advokatnævnets kendelse, dog således at sanktionen bortfaldt, idet landsretten var af den opfattelse, at der var tale om et spørgsmål, som hidtil havde været uafklaret i praksis.
Tilknyttet emnerne
7.9 Udtræden på grund af interessekonflikt

Link til "Kædesamarbejde. En advokat handlede i strid med god advokatskik ved ikke at udtræde af sagen"