K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har advokat [A] klaget over advokat [B], [bynavn 1].
Klagens tema:
Advokat [A] har klaget over, at advokat [B] har tilsidesat god advokatskik ved at fremsende en klage over ham til Advokatnævnet, uden at underrette ham herom.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 17. januar 2018.
Sagsfremstilling:
Nærværende sag er en udløber af en klagesag, hvor advokat [B] har klaget over advokat [A], og advokat [A] på egne vegne og på vegne sine klienter har modklaget over advokat [B]. Sagen blev afgjort ved Advokatnævnets kendelse af 29. juni 2018, hvorved en del af klagen blev afvist, idet begge advokater i øvrigt blev frifundet. Endvidere blev den del af modklagen, der vedrører advokat [B]s manglende orientering af advokat [A] om klagen til Advokatnævnet, udskilt til særskilt behandling. Af kendelsens sagsfremstilling fremgår følgende:
”[X] og [Y] var andelshavere i Andelsforeningen [forening], der består af 3 selvstændige andele. De ejede 40 %, mens de to øvrige andelshavere, [Z] og
[U] ejede henholdsvis 20 % og 40 %.
[Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde.
I 2014 anlagde [X] og [Y] sag mod andelsforeningen samt [U] og [Z], idet de nedlagde påstand om, at de sagsøgte tilpligtedes at anerkende, at [X] og [Y]
havde forkøbsret til boet efter [XX]s andel, og at [Z] var forpligtet til at fraflytte lejligheden. Advokat [B] har oplyst, at han under retssagen repræsenterede [U], mens advokat [C] repræsenterede andelsforeningen og
[Z].
[Bynavn 1]s Byret afsagde dom i sagen den 1. juli 2015, hvorefter [X] og [Y] tabte sagen og tilpligtedes at anerkende, at [Z] var retmæssig andelshaver til [XX]s andel. [X] og [Y] blev pålagt at betale 200.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte.
I 2016 blev det på et ekstraordinært husmøde besluttet at ekskludere [X] og [Y] fra andelsforeningen. Samtidig blev [X] og [Y] frataget adgangen til foreningens bankkonto.
Advokat [B] indgav den 1. februar 2017 en anmodning til fogedretten om gennemførelse af umiddelbar fogedforretning med henblik på at udsætte [X] og [Y] fra ejendommen.
Ved [bynavn 1]s Byrets kendelse af 2. oktober 2017 blev sagen afvist med henvisning til, at foreningens vedtægter ikke indeholdt en klar angivelse af, i hvilke tilfælde, der kunne ske eksklusion af foreningens medlemmer. Retten fandt således, at sagen ikke var egnet til afgørelse under en umiddelbar fogedforretning, og andelsforeningen blev dømt til at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til [X] og [Y].
Andelsforeningen [forening] overførte den 13. oktober 2017 15.000 kr. til [X] og [Y], og den 16. oktober 2017 blev samme beløb overført til advokat [A]s klientkonto.
Ved e-mail af 19. oktober 2017 til [X] og [Y] skrev [U] bl.a.:
”På baggrund af den modtagede kendelse d. 2. oktober 2017 fra [bynavn 1]s Byret/Fogedretten fik jeg d. 13. oktober [bank] [bynavn 2] afd. til at overføre
15.000 kr. fra [forening]s bankkonto til den konto hvorfra I indbetaler jeres månedlige bo-ydelse.
Efterfølgende er jeg blevet irettesat af [forening]s adv. [B] der påpeger at pengene skal sendes direkte til Jeres adv. [A].
Mandag d. 16. oktober fik jeg banken til at overføre 15.000 kr. med sagsnummeret direkte til advokatkontoret hvor adv. [A] er ansat.
Jeg beklager at pengene fejlagtigt er sendt til Jer, og vil derfor bede Jer om at tilbagesende de 15.000 kr. til [forening]s konto snarest muligt, og senest om 8 dage.”
Ved e-mail af 29. oktober 2017 til advokat [A] skrev advokat [B]:
”Som det fremgår af vedhæftede kvitteringer, er der sket dobbeltbetaling af sagsomkostninger.
På denne baggrund vil jeg bede dig om at returnere de 15.000 kr. til andelsforeningen.
Foreningen konto […]”
Advokat [B] indgav nærværende klage ved e-mail af 29. november 2017 til Advokatnævnet. Han sendte ikke kopi af klagen eller anden orientering om klagen til advokat [A].
Ved e-mail af 12. december 2017 rettede advokat [B] på ny henvendelse til Advokatnævnets sekretariat, idet han meddelte sekretariatet, at han ønskede at tale med nævnet, inden der blev foretaget yderligere. Heller ikke denne henvendelse var sendt i kopi til advokat [A].
Advokat [B] indgav den 14. december 2017 på vegne Andelsforeningen [forening] stævning mod [X] og [Y] samt advokat [A] med påstand om, at [X] og [Y] skal anerkende at være blevet ekskluderet af andelsforeningen, og at de skal fraflytte ejendommen inden en af retten fastsat kort frist. Der var endvidere nedlagt påstand om, at [X] og [Y] skal betale 3.250 kr. i erstatning til andelsforeningen for fældning af æbletræer, og at [X] og [Y] sammen med advokat [A] hæfter solidarisk for tilbagebetaling af 15.000 kr. som følge af andelsforeningens dobbeltbetaling af pålagte sagsomkostninger.
Det er for nævnet oplyst, at [X] og [Y] efter stævningens indgivelse betalte 15.00 kr til Andelsforeningen [forening].
Den indgivne klage blev sendt i partshøring hos advokat [A] ved sekretariatets brev af 20. december 2017.
Af de fremlagte kontoudtog fra andelsforeningen fremgår, at foreningen har betalt følgende beløb til advokat [B]:
- Den juli 2016: 30.000 kr.
- Den oktober 2016: 26.000 kr.
- Den juli 2017: 25.000 kr.
- Den oktober 2017: 25.000 kr.
Advokat [A] har oplyst, at advokat [B] har opkrævet et salær på mindst 125.000 kr. hos andelsforeningen for arbejdet forbundet med fogedsagen mod [X] og [Y].”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat [A] har påstået, at advokat [B] har tilsidesat god advokatskik ved at fremsende klage over ham til Advokatnævnet, uden at underrette ham herom.
Advokat [A] har til støtte herfor gjort gældende, at Advokatnævnet selv opfordrer til at man, når man skriver til Advokatnævnet, sender kopi til modparten, ligesom det i en artikel bragt i Advokaten nr. 6/2017 er præciseret, at man blandt andet ved henvendelse til Advokatnævnet bør give underretning til indklagede samtidig med, at henvendelsen sker til nævnet. En sådan orientering i medlemsbladet må ses som et udtryk for, hvad Advokatrådet opfatter som god advokatskik.
Advokat [A] har endvidere gjort gældende, at hvis han havde modtaget kopi af klagen, så ville den stævning, som advokat [B] udtog den 14. december 2017, have været undgået, idet det ville have stået advokat [A] klart, at advokat [B] befandt sig i en vildfarelse, og at der var sket en misforståelse. Den manglende orientering om klagen har i øvrigt ikke kun medført besværligheder for ham, men også for [bynavn 1]s Byret.
Indklagede:
Advokat [B] har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at det i en kommentar til den afgørelse, der er omtalt i Advokaten nr. 6/2017, fremgår, at Advokatnævnet ikke har taget stilling til, om den skærpede praksis også gælder i relation til andre tvistløsende organer end Statsforvaltningen. Dermed anerkendes den mulighed, at der kan forekomme klager til tvistløsende organer, hvor det ikke er påkrævet, at der samtidig med indgivelsen af klagen sendes kopi til modparten. Den klage, han har indgivet over advokat [A], har intet at gøre med den aktuelt verserende sag, ligesom klagen ikke angår advokat [A]s ageren som partsrepræsentant. Situationen kan således ikke sammenlignes med den afgørelse, Advokatnævnet henviser til i forbindelse med anbefalingen om at sende kopi til modparten af henvendelser til nævnet. I øvrigt er det advokat [B]s erfaring, at administrative klageorganer altid af egen drift gennemfører kontradiktion.
Advokat [B] har endvidere anført, at advokat [A] ikke har lidt et retstab, ligesom han ikke har fået svækket sine retslige positioner ved, at han først blev bekendt med klagen, da han blev orienteret herom fra Advokatnævnet. Som situationen foreligger i nærværende sag har det været totalt uden betydning, om advokat [A] blev bekendt med klagen den dag, den blev indgivet til Advokatnævnet, eller 14 dage senere.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 13 medlemmer. Advokat [B] gav møde for Advokatnævnet og havde lejlighed til at uddybe sine bemærkninger.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
[…]
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Herunder skal en advokat respektere processens og forhandlingens kontradiktoriske princip, og advokaten må ikke uden forudgående eller samtidig meddelelse til modparten rette henvendelse til dommeren eller andre, der behandler tvister, eller forsyne disse med bilag, notater eller dokumenter.
Det er ubestridt, at advokat [B] til Advokatnævnet har indgivet en klage over advokat [A], uden at orientere advokat [A] herom.
Advokatnævnet finder, at advokat [B] herved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, men henset til, at der er tale om en for Advokatnævnet hidtil uprøvet overtrædelse, pålægges advokat [B] ingen sanktion.
Advokat [B] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [B] findes at have tilsidesat god advokatskik, men pålægges ingen sanktion.
På nævnets vegne
Kurt Rasmussen