K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over [advokat A], [bynavn].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at [advokat A] har tilsidesat god advokatskik ved at tilbageholde [klager]s sagsakter og ved at blive meget aggressiv og smide [klager] ud af advokatkontoret, da [klager] insisterede på at få hele sin sagsmappe udleveret.
[Klager] har endvidere klaget over [advokat A]s salær på 3.847,97 kr. inkl. moms.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 5. september 2016.
Sagsfremstilling:
[Advokat A] har som en del af sit advokatkontor etableret [afdeling A]. [Afdeling A] bistod i foråret 2014 [klager] i en sag om gældsinddrivelse. Bistanden blev ydet af [studentermedhjælper 1], som var ansat hos [advokat A].
Det fremgår af opdrags- og prisoplysning af 6. maj 2014 til [klager]:
”1. Sagsbeskrivelse
I fortsættelse af vores møde/telefonmøde den 6. maj 2014, bekræftes hermed at [afdeling A] bistår dig med din forestående sag omkring inddrivelse af gældsbrev underskrevet af din tidligere samlever. Vi har aftalt at [afdeling A] igangsætter retslige skridt med henblik herpå.
Vores assistance vil omfatte møder og telefonsamtaler med dig til drøftelse af sagen, samt møde i sagens hovedforhandling i byretten. Du vil løbende få tilsendt kopi af alle bilag, som vi modtager, og af al korrespondance i sagen.
2. Vores honorar
Da du er henvist af [retshjælpskontor], koster vores bistand ikke noget. Dog vil evt. procesrenter og mødesalær tilfalde [afdeling A].
I forbindelse med inddrivelsen skal der betales en retsafgift, samt gebyr for at få adressen fra folkeregisteret, derfor bliver jeg nødt til at bede om kr. 1.000 i depositum til at starte sagen, dette beløb bedes overføres til vor klientkonto: [kontonr.] med angivelse af dit navn. Når beløbet er modtaget kan sagen mod
[X] starte.” […]
[studentermedhjælper 1] Stud.jur.
v/[Advokat A]”
Sagen blev efterfølgende behandlet i byretten efter reglerne om småsager. Byretten afsagde den 1. juli 2015 dom i sagen. Følgende fremgår af dommen:
”Da sagsøgte er udeblevet under sagen, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, med renter og sagsomkostninger som nedenfor anført.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 500,00 kr. dækker retsafgiften, og 1.740,00 kr. dækker udgiften til advokat eller anden repræsentant.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, [X], skal inden 14 dage til sagsøgeren, [klager], betale 15.000,00 kr. med procesrente fra den 21. maj 2014, samt sagens omkostninger med 2.240,00 kr. ”
[Klager] har oplyst, at [studentermedhjælper 1] opsagde sin stilling hos [advokat A], og at han i den forbindelse gav [klager]s sagsmappe videre til en af de andre ansatte på advokatkontoret, som skulle videreføre sagen for [klager]. Da [klager] ikke hørte fra advokatkontoret, tog hun den 15. september 2015 ud til advokatkontorets adresse for at hente sin sagsmappe og sine klientkontopenge, idet hun derefter på ny ville anmode om bistand fra den gratis retshjælp.
[Advokat A] har oplyst, at [klager] dukkede uanmeldt op på en tidligere firmaadresse, som tillige er [advokat A]s private bopælsadresse. [Advokat A] mener dog, at dette skete den 21. august 2015.
[Klager] mødte på adressen [advokat A]. [Advokat A] har oplyst, at hun var på vej til et møde ude i byen, hvorfor hun bad [klager] om at ringe til advokatkontoret for at aftale, hvornår hun kunne komme og hente sin sagsmappe. [Klager] insisterede imidlertid på at få udleveret sagsmappen med det samme. [Advokat A] bad i den forbindelse [klager] om at oplyse navnet på det kontor, som skulle bistå hende fremadrettet, da advokatkontoret således ville sende sagen til vedkommende, hvilket [klager] dog afslog.
[Klager] har oplyst, at hun dagen efter modtog en sms-besked fra en af [advokat A]s ansatte, hvori det var anført, at [klager] kunne afhente sin sagsmappe. [Klager] svarede tilbage, at hun ikke havde mulighed for at hente sagsmappen, men at hun ville hente den inden for overskuelig tid. Hun gjorde endvidere opmærksom på, at hun også havde penge på klientbankkontoen.
Da [klager] senere telefonisk kontaktede advokatkontoret fik hun den besked, at sagsmappen var sendt på arkiv, og at det ville tage 14 dage at få den retur. [Klager] har endvidere oplyst, at det efter gentagne forsøg lykkedes hende at få lavet en aftale om afhentning af sagsmappen den 4. februar 2016.
[Advokat A] har oplyst, at advokatkontoret gentagne gange forsøgte at få kontakt til [klager] for at lave en aftale med hende om afhentning af sagsmappen, men at [klager] udeblev fra flere aftaler herom.
Der hersker nogen uenighed om forløbet ved afhentningen af sagsmappen.
[Advokat A] har oplyst, at [klager] den 5. februar 2016 mødte op på advokatkontoret, hvor hun fik udleveret det originale gældsbrev. Dette var [klager] ikke tilfreds med, idet hun ville have hele sagsmappen med rettens korrespondance om forberedende møde, hovedforhandlingstidspunkt m.v. [Advokat A] meddelte [klager], at disse dokumenter ikke var relevante for sagens videre behandling, og at hun havde fået dem tilsendt tidligere.
Dette ville [klager] ikke acceptere, og hun var i den forbindelse yderst insisterende, højrøstet og truende.
En tidligere ansat hos [advokat A], som overværede episoden har herom oplyst, at [klager] mødte op på kontoret uden forudgående aftale, at [klager] var hård i sin stemmeføring, og at hun fastholdt, at hun ville have udleveret ting, som [advokat A] ikke var i besiddelse af, og at hun ville have de penge, som hun havde indbetalt på klientbankkontoen. [Advokat A] forklarede [klager], at såfremt hun havde midler på klientkontoen, skulle disse overføres via banken, men [klager] insisterede på at få pengene med kontant. [Advokat A] var fattet og rolig og talte i et pænt og balanceret toneleje, men hun bad dog til sidst [klager] om at forlade kontoret, hvilket skete på en ordentlig måde.
Heroverfor har [klager] oplyst, at hun mødte op på advokatkontoret den 4. februar 2016, hvor hun først alene fik udleveret det originale gældsbrev. [Advokat A] afviste at udlevere den originale sagsmappe, men tilbød i stedet for [klager] kopi af materialet. [Advokat A] afviste endvidere at udbetale [klager] pengene på klientkontoen med henvisning til, at advokatkontoret skulle have betaling for det udførte arbejde. [Klager] har desuden oplyst, at hun efter længere tids drøftelser modtog kopi af sagsmaterialet, og at hun i den forbindelse kunne konstatere, at [advokat A] havde fjernet alt det materiale, som var udarbejdet af [klager]s tidligere advokat samt alle dokumenterne fra retten. Da [klager] insisterede på at få udleveret alle de originale akter fra sagsmappen, blev [advokat A] aggressiv og sagde, at [klager] ikke havde ret til noget som helst, hvorefter hun smed [klager] ud af advokatkontoret og låste døren.
For så vidt angår pengene på klientkontoen har [klager] oplyst, at [advokat A] først kun ville udlevere hele sagsmappen, hvis [klager] skrev under på, at [advokat A] kunne beholde pengene på klientbankkontoen. [Advokat A] udleverede dog efterfølgende et begrænset antal papirer, men beholdt klientkontopengene.
[Advokat A] opkrævede ved brev af 12. februar 2016 til [klager] et salær på i alt 3.347,97 kr. i form af det tilkendte mødesalær plus procesrenter. En oversigt over udregningen af procesrenten samt en kopi af dommen af 1. juli 2015 var vedlagt. Det fremgår af brevet om salærafregning:
”Jeg beklager, at du føler dig misforstået og forvirret, men det var mig som Advokat, der ejede [afdeling A]. [Studentermedhjælper 1] arbejdede med småsager som freelance stud.jur på mit kontor.
I den ordrebekræftelse du modtog fra os, fremgår det under pkt. 2. at procesrenter og mødesalær tilfalder [afdeling A]. Det fremgår desuden af retsplejelovens § 311, at den part der starter en sag op, skal afholde advokatens omkostninger. Vi er således berettiget til at modregne depositum i de sagsomkostninger, der er tilkendt os i retten.
I dommen af 1. juli 2015 fremgår det, at der er tilkendt sagsomkostninger på 2.240.- kr. hvor af 500,- kr. af dem dækker retsafgiften.
Da du allerede har indbetalt 1000,- kr. hvor af de 500,- kr. blev brugt til retsafgift, har vi 500,- kr. tilbage på din klient konto. Disse 500.- modregner vi i det af retten tilkendte mødesalær, således at din gæld til os herefter beløber sig til 1.240,- kr. plus procesrenter fra sagens anlæg.
Du bedes således indbetale 1.240,- kr. i sagsomkostninger samt 2.107.94,- kr. i procesrente, i alt 3.347,97.- kr. på konto [kontonr.] inden 10 dage.”
[Klager] har oplyst, at hun ikke har modtaget e-mailen af 12. februar 2016.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Adfærdsklagen
[Klager] har påstået, at [advokat A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at udlevere hele hendes sagsmappe inklusiv alle de originale dokumenter, herunder dokumenter udfærdiget af hendes tidligere advokat og ved at blive meget aggressiv og smide [klager] ud af advokatkontoret, da [klager] insisterede på at få hele sin sagsmappe udleveret.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at den manglende udlevering af de originale sagsakter har forsinket hendes sag.
Salærklagen
[Klager] har påstået, at [advokat A]s salær skal bortfalde og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at det ikke var [advokat A] som bistod hende, men derimod en tidligere ansat, som [klager] havde fået tildelt gennem gratis retshjælp, hvorfor [advokat A] ikke er berettiget til at beholde de penge, som [klager] havde indbetalt til klientbankkontoen.
Indklagede:
Adfærdsklagen
[Advokat A] har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at der ikke er tale om en klage over [advokat A]s adfærd i forbindelse med behandlingen af [klager]s sag, men derimod en klage over [advokat A]s adfærd i forbindelse med en episode, der udspillede sig lang tid efter sagens afslutning, hvorfor klagen falder uden for Advokatnævnets kompetence.
[Advokat A] har endvidere anført, at sagen blev afsluttet efter dommen den 1. juli 2015, hvorfor klagen er for sent indgivet.
[Advokat A] har endelig anført, at der er tale om en unøjagtig og usand gengivelse af hændelsesforløbet, der bestrides i sin helhed. [Klager]s opførsel og fremtoning var således så voldsom, at [advokat A] og hendes medarbejdere var utrygge ved situationen og overvejede at tilkalde politiet.
Salærklagen
[Advokat A] har påstået godkendelse af salæret og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at [klager] blev opkrævet 1.000 kr. i depositum, hvoraf de 500 kr. blev brugt til betaling af retsafgift, mens de resterende 500 kr. er afregnet til sagens opstart og fradraget den endelige afregning, der ifølge retsplejelovens § 126, stk. 2, må anses at være inden for rimelighedens grænser.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Adfærdsklagen
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet afviser klagen over [advokat A]s adfærd primo februar 2016, hvor [klager] mødte op på [advokat A]s advokatkontor for at få udleveret sin sagsmappe, efter dens beskaffenhed, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at hændelsesforløbet er omtvistet, og at afgørelse af sagen dermed kræver en bevisførelse, der ikke kan finde sted for nævnet.
En advokat, hvis klient ikke længere ønsker advokatens bistand, har som udgangspunkt pligt til at udlevere sagens dokumenter til klienten. Dog har advokaten tilbageholdsret i sagens dokumenter til sikkerhed for et ubetalt salærkrav, hvis klienten ikke i den forbindelse lider retstab.
[Klager] har til Advokatnævnet oplyst, at hun, efter at have modtaget kopi af sagsmaterialet, konstaterede, at [advokat A] havde fjernet alt det materiale, som var udarbejdet af [klager]s tidligere advokat samt alle dokumenterne fra retten.
[Advokat A] har oplyst, at [klager] ved personligt fremmøde på advokatkontoret den 5. februar 2016 fik udleveret det originale gældsbrev, hvilket [klager] ikke var tilfreds med, idet hun ville have hele sagsmappen med rettens korrespondance m.v. [Advokat A] har endvidere oplyst, at hun afviste at udlevere samtlige sagsakter til [klager] med henvisning til, at dokumenterne ikke var relevante for sagens videre behandling, og at [klager] havde fået dem tilsendt tidligere.
Advokatnævnet lægger på denne baggrund til grund, at klagepunktet ikke vedrører spørgsmålet om, hvorvidt [advokat A] kunne udøve tilbageholdsret for et salærkrav, men spørgsmålet om, hvorvidt [advokat A] havde pligt til at udlevere alle sagens akter, herunder i kopi, til [klager], uanset om hun i forvejen havde modtaget kopi af materialet.
Advokatnævnet finder, at det forhold, at [klager] eventuelt tidligere havde modtaget kopi af sagsakterne, ikke kan medføre, at [advokat A] var berettiget til at undlade at udlevere alle sagsakterne. Advokatnævnet har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste var dokumenter blandt sagsakterne udfærdiget af [klager]s tidligere advokat.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at [advokat A] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at udlevere alle sagens akter – eventuelt i kopi – til [klager], og Advokatnævnet pålægger som følge heraf og henset til, at [advokat A] i 2014 er pålagt en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik, [advokat A] en bøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
[Advokat A] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Salærklagen
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
[Advokat A] opkrævede ved brev af 12. februar 2016 til [klager] et beløb på i alt 3.347,97 kr. Der henstod desuden på klientbankkontoen 500 kr. Advokatnævnet lægger dermed til grund, at det opkrævede salær udgør 3.847,97 kr. inkl. moms.
Da det i ordrebekræftelsen af 6. maj 2014 er anført, at [afdeling A]s bistand ikke koster noget, finder Advokatnævnet, at det opkrævede salær ikke kan anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, og Advokatnævnet lader derfor salæret bortfalde i medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1.
Advokatnævnet bemærker i den forbindelse, at [afdeling A] v/[advokat A] ifølge ordrebekræftelsen havde påtaget sig at yde bistand uden vederlag mod at beholde eventuelle tilkendte sagsomkostninger, herunder mødesalær og procesrenter, der måtte blive indbetalt til advokatkontoret af modparten. Advokatkontoret havde dermed påtaget sig risikoen for, at sagsomkostningerne ikke blev indbetalt af modparten, og [advokat A] kan i tilfælde af modpartens manglende betaling ikke opkræve beløbet af klienten som salær.
Advokatnævnet pålægger [advokat A] at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til [klager] inden 4 uger. Ud over salæret skal [advokat A] betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8%. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor [advokat A] modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor [advokat A] betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
[Advokat A] pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr. [Advokat A]s salær på 3.847,97 kr. inkl. moms bortfalder.
På nævnets vegne
Mikael Sjöberg