K E N D E L S E
Ved anklageskrift af 28. marts 2023 har Advokatrådet indklaget [indklagede], [by], for tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat i forbindelse med Advokatrådets tilsyn gennemført den 29. juni 2022 at have fremlagt fire sager, hvor der ikke var givet behørig opdrags- og prisoplysning.
Sagsfremstilling:
[Indklagede] er født i […] og fik advokatbeskikkelse […].
Advokatrådets sekretariat gennemførte den 29. juni 2022 et online tilsyn med [indklagede]. Det blev under tilsynsbesøget konstateret, at der var mangler i forbindelse med opdrags- og prisoplysningen i fire ud af fire forbrugersager, der var udtaget til kontrol.
Af sagens oplysninger fremgår, at tre ud af de fire udvalgte sager, sagsnr. […], […] og […], vedrørte straffesager, og at [indklagede] i to af disse som beneficeret forsvarsadvokat var beskikket af retten (sagsnr. [...] og [...]), mens han i den tredje sag (sagsnr. [...]) var beskikket som valgt forsvarer. I sagsnr. [...] var der fremsendt opdragsbrev den 3. januar 2020, og i maj 2020 skete der ombeskikkelse. Endvidere fremgår det, at der i sagsnr. [...] ikke var afgivet oplysning om opdraget, mens der i alle tre straffesager var undladt prisoplysninger.
Endelig fremgår det, at den fjerde sag, sagsnr. [...], vedrørte en sommerhushandel, som [indklagede] havde påtaget sig den 11. maj 2022 og fremsendt opdrags- og prisoplysning i den 16. maj 2022. Der var ikke afgivet oplysning om tinglysningsafgiften.
Parternes påstande og anbringender:
Advokatrådet:
Advokatrådet har påstået, at [indklagede] pålægges en bøde efter retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Advokatrådet har til støtte herfor særligt gjort gældende, at når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på en klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om fastsættelsen af salæret. Dette gør sig også gældende for forbrugere, der repræsenteres i en straffesag, med den følge, at forsvarsadvokaten skal give behørig opdrags- og prisoplysning. I den forbindelse er det Advokatrådets opfattelse, at pligten gælder alle forsvarsadvokater, og at det således ikke er relevant at sondre mellem beneficerede og ikke-beneficerede forsvarsadvokater.
I sager, hvor vederlaget til advokaten afholdes foreløbigt eller endeligt af det offentlige, som det er tilfældet i straffesager, er advokaten endvidere forpligtet til at orientere klienten om principperne for fastsættelsen af salæret og om de mulige konsekvenser for klienten. En mulig konsekvens kan være, at klienten, hvis han dømmes, bliver pålagt at betale advokatens salær, uanset om det afholdes forlods af det offentlige. Er klienten forbruger – hvilket i disse situationer oftest vil være tilfældet – skal oplysningerne gives skriftligt senest på det tidspunkt, hvor advokaten påtager sig sagen. Derudover skal advokaten oplyse om de med opdraget forbundne omkostninger, f.eks. udlæg, rejseomkostninger eller afgifter til det offentlige, herunder tinglysningsafgiften i sager vedrørende ejendomshandler.
For så vidt angår de af [indklagede] nedlagte påstande om sagens formalitet har Advokatrådet overordnet anført, at anvendelsen af begrebet "anklageskrift" baserer sig på en årelang praksis og fremgår desuden af bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. Der er ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved begrebsanvendelsen. Derudover bemærkes det, at Advokatsamfundet, herunder Advokatrådet, ikke er at betragte som en del af den offentlige forvaltning og derfor ikke er omfattet af bl.a. reglerne om partshøring og aktindsigt, der følger af forvaltningsloven.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse, subsidiært at der ikke udmåles en tillægssanktion, og mere subsidiært at tillægsbøden udmåles efter nævnets mildeste vurdering.
Det er til støtte herfor særligt gjort gældende, at der i straffesager, hvor retterne obligatorisk pålægger de beneficerede advokater at føre sagen, jf. retsplejelovens §§ 731, stk. 1, 733, stk. 1 og 333, ikke er tale om "aftaler" omfattet af forbrugeraftaleloven. De beneficerede advokater har derimod en aftale med det offentlige og betjener reelt et lovmæssigt opdrag, som de ikke kan sige nej til, hvilken ordning har til formål at sikre alle ret til et kvalificeret forsvar. Advokatrådet sondrer fejlagtigt ikke mellem beneficerede sager og sager, hvor en ikke-beneficeret advokat beskikkes. Det er således et ikke-prøvet område, som der ikke er nævns- eller domstolspraksis på, og det er [indklagede]s opfattelse, at disse beneficerede opdrag må anskues på samme vis som bobestyrerboer, hvor advokaten ikke er forpligtet til at give opdrags- og prisoplysning, fordi skifteretten betragtes som opdragsgiveren. [Indklagede] har derfor været i en retsvildfarelse, som har været begrundet, navnlig idet der ikke er klarhed om reglerne, og idet der ikke er klar hjemmel til, at der i de beneficerede sager skal afgives opdrags- og prisoplysninger.
[Indklagede] har således særligt i relation til sagsnr. [...] og [...], i hvilke han qua sit beneficium modtog opdraget fra retten, gjort gældende, at han ikke har eller bør have pligt til at oplyse om pris og opdrag i sager, som er pålagt ham af retten på grund af beneficiet. Der er således ikke tale om en aftale mellem klienten og forsvareren, om end advokaten har forpligtet sig til at udføre forsvaret for klienten, men derimod en aftale mellem advokaten og det offentlige. [Indklagede] har imidlertid overordnet i relation til straffesagerne oplyst, at han efter den 23. juni 2023 har rettet for sig for så vidt angår prisoplysninger i sager, hvor han er beneficeret advokat.
Det er i relation til sagsnr. [...] anført, at [indklagede] på baggrund af en henvendelse fra klienten anmodede politiet om at blive beskikket og om at modtage sagens akter. Han modtog aldrig sagens akter, da der skete ombeskikkelse forinden. [Indklagede] havde således ikke grundlag for at sende fyldestgørende opdrags- og prisoplysning.
Endvidere har [indklagede] i relation til sagsnr. [...] vedrørende sommerhushandlen bestridt, at opdrags- og prisoplysningen ikke blev fremsendt rettidigt.
[Indklagede] har endelig i relation til sagens formalitet påstået, at "Advokatrådet skal ændre deres indbringelsesbrev fra "Anklageskrift" til "Klageskrift". Han har derudover nedlagt påstand om, at "Tilsynet v/Advokatrådets sekretariat burde have foretaget høring af indklagede, om tilsynsrapportens indhold og referat, forinden forelæggelse for Advokatrådet, til vurdering, om der var grundlag for disciplinære skridt", subsidiært at "Advokatrådet burde have foretaget høring af indklagede, om tilsynsrapportens indhold og referat, forinden indsendelse af disciplinærklage til Advokatnævnet". Det er til støtte herfor overordnet gjort gældende, at fagudtrykket anklageskrift ikke bør anvendes. Retsplejelovens § 834, definerer anklageskrift som en tiltalerejsning for en strafferetlig og strafbelagt forbrydelse, hvilket der ikke er tale om i nærværende sag. [Indklagede] er således ikke "tiltalt", og en disciplinærbøde er ikke et strafbart forhold, jf. bl.a. U.2010.423 H. Derudover er det overordnet anført, at en høring over tilsynsrapportens indhold bl.a. kunnet have forhindret et væsentligt fejlcitat, og i det mindste havde medført, at [indklagede] var orienteret om beslutningen om at rejse en disciplinærsag. Dette burde fremgå af god forvaltningsskik.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
[Indklagede] gav sammen med sin bisidder, [advokat A], og [advokatfuldmægtig A] møde for Advokatnævnet. [Indklagede] udleverede på mødet en materialesamling. Herefter redegjorde først [indklagede] og dernæst [advokat A] for og uddybede de synspunkter, der også var gjort gældende under skriftvekslingen af sagen.
For Advokatrådet mødte [X] og [Y]. Advokatrådet fastholdt deres påstand og anbringender til støtte herfor.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Uanset [indklagede]s indsigelser vedrørende Advokatrådets sagsbehandling, finder nævnet, at der ikke foreligger omstændigheder til hinder for, at nævnet behandler den indgivne klage.
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på en klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, om fastsættelsen af salæret og om de med bistanden forbundne omkostninger.
I straffesager, hvor advokaten er beskikket forsvarer, skal advokaten i prisoplysningen redegøre for, at beskikkelsen indebærer, at advokatens salær fastsættes af domstolene, og at salæret udredes af statskassen. Klienten skal for så vidt angår salærfastsættelsen enten orienteres om den timepris inkl. moms, som domstolene anvender, eller landsretspræsidenternes vejledende salærsatser i straffesager. Endvidere skal klienten orienteres om, at det må påregnes, at statskassen vil kræve sagens omkostninger refunderet, herunder advokatens salær, medmindre klienten frifindes.
Advokatnævnet finder, at den omstændighed, at beskikkelsen er sket som følge af, at den pågældende advokat er antaget som beneficeret forsvarer, ikke medfører, at der ikke skal gives opdrags- og prisoplysning i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Advokatnævnet er opmærksom på de vilkår en beneficeret forsvarer til tider arbejder under og bemærker, at dette konkret vil kunne influere på bedømmelsen af, hvornår man som beneficeret forsvarer er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klienten og sagen til at kunne afgive oplysningerne.
Det kan i nærværende klagesag lægges til grund, at [indklagede] for så vidt angår de tre straffesager undlod at give prisoplysning, og at der i den ene af sagerne, sagsnr. [...], heller ikke blev givet opdragsoplysning.
Det kan endvidere lægges til grund, at der for så vidt angår sagen vedrørende køb af sommerhus ikke blev givet behørig prisoplysning, idet der ikke blev oplyst om udgiften til tinglysningsafgift.
Advokatnævnet finder på denne baggrund, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved i de fire forbrugersager ikke at have givet behørige prisoplysninger og til dels heller ikke opdragsoplysninger.
[Indklagede] er senest ved Advokatnævnets kendelse af [...] 2022 pålagt en bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik.
Forholdet i nærværende sag er begået forud for kendelsen af [...] 2022, og da en samtidig påkendelse efter en samlet bedømmelse ikke skønnes at ville have medført en forhøjelse af sanktionen, udmåles ingen tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89.
Nævnet har herunder inddraget, at det på tidspunktet for den udviste adfærd ikke fremgik utvetydigt af nævnets praksis, at kravene om afgivelse af prisoplysning også gælder for beneficerede forsvarere. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [indklagede] efter det oplyste har rettet for sig.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] findes at have tilsidesat god advokatskik, men pålægges ingen tillægssanktion.
På nævnets vegne
Ole Høyer