K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over daværende advokat Jørgen Nørgaard, Aalborg.
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at Jørgen Nørgaard har tilsidesat god advokatskik ved at behandle sagen langsommeligt, herunder ved ikke at udbetale arv.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 12. marts 2024.
Sagsfremstilling:
[Klager] har oplyst, at han og hans søskende kontaktede Jørgen Nørgaard med anmodning om bistand i forbindelse med deres fars død i maj 2023, da de tidligere havde brugt ham som advokat.
Jørgen Nørgaard har oplyst, at boet efter [X], der afgik ved døden den 25. maj 2023, var et privat skifte. Arvingerne i boet var afdødes børn, [klager], [Y] og [Z]. Boet blev af skifteretten udlagt til privat skifte den 24. juli 2023. I boet var der bl.a. en fast ejendom, en bil og værdipapirer i to banker. Den faste ejendom blev med aftalt overtagelsesdag den 1. september 2023 arveudlagt til [klager] og [Z]. [Y] modtog af boet i den forbindelse et beløb, der svarede til, hvad [klager] og [Z] hver havde modtaget i friværdi i forbindelse med arveudlægget. [Klager] fik herudover arveudlagt bilen, og [Y] og [Z] fik hver på samme måde af boet udbetalt et beløb svarende til bilens værdi.
Den 28. juli 2023 skrev Jørgen Nørgaard til [bank A]. Han anmodede banken om at fremsende engagementsopgørelse, der viste bankens og afdødes mellemværender, herunder værdipapirer, pr. dødsdagen.
Af bankens svar af 2. august 2023 til Jørgen Nørgaard fremgik – på engelsk – at banken, for at kunne behandle anmodningen, skulle bruge identitetsoplysninger på de tre arvinger.
Samme dag svarede Jørgen Nørgaard til banken følgende:
”Skriv venligst på dansk, og tilsende mig de udbedte dokumenter, samt oplyse om hvem bankrådgiver er og dennes telefon nummer.”
Den 17. oktober 2023 rykkede banken – på engelsk - Jørgen Nørgaard for kopi af arvingernes pas.
Hertil svarede Jørgen Nørgaard samme dag til banken:
”Nu må det stoppe.
Få en dansktalende medarbejder til at ringe til mig på […]"
Ved e-mail af 3. november 2023 til Jørgen Nørgaard skrev banken bl.a.:
”Helt lavpraktisk er det et krav at vi skal have gyldigt ID på arvingerne, førhen boet kan udbetales.
Det er derfor vi gentagende gange efterspørger dette, da de er meget utydelige.”
Den 15. november 2023 skrev Jørgen Nørgaard til banken, at arvingernes ID tidligere var fremsendt, men at disse var vedhæftet igen. Han anmodede om snarest at modtage engagementsoversigt.
Den 28. november 2023 fremsendte banken kontooversigt og udbetalingsformular til Jørgen Nørgaard.
Jørgen Nørgaard anførte ved e-mail af 29. november 2023 til banken bl.a.:
”Af den modtagne opgørelse fremgår, at boets beholdning i banken består af værdipapirer, men ikke umiddelbart kursdato. Jeg har brug for værdipapirernes kurs og kursværdi pr. dødsdagen den 25.05.2023, og jeg anmoder derfor om oplysning herom.
Endvidere bedes banken hurtigst muligt sælge værdipapirerne, tilsende mig salgsnotaer, og overføre provenuet til min klientkonto […].”
Jørgen Nørgaard har oplyst, at værdipapirerne i [bank A] blev solgt, og at provenuet blev afregnet til boet i januar 2024.
[Klager] har oplyst, at han og hans søskende den 5. marts 2024 skrev til Jørgen Nørgaard, at de godkendte boopgørelsen. De spurgte samtidig, hvornår de kunne forvente at få deres arv udbetalt, hvortil Jørgen Nørgaard svarede senest den 8. marts 2024 eller allersenest den 11. marts 2024. Den 7. marts 2024 rykkede [klager] første gang for pengene. Jørgen Nørgaard fortalte i den forbindelse, at han havde været under Advokatsamfundets tilsyn siden januar 2024. [Klager] har endvidere oplyst, at han herefter sendte adskillige rykkere til Jørgen Nørgaard.
Den 10. marts 2024 skrev Jørgen Nørgaard til sin bank, [bank B]:
”Du bedes venligst opgøre […] og overføre saldoen til min klientkonto […], samt tilsende mig kontoudtog, der viser, hvad kontoen er opgjort med.
Det må meget gerne være i morgen, mandag, da boopgørelse er godkendt af arvingerne, og arven derfor skal udbetales.”
[Klager] har i sit indlæg til Advokatnævnet den 3. juni 2024 oplyst, at han de seneste 3 uger forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med Jørgen Nørgaard.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at Jørgen Nørgaard har tilsidesat god advokatskik ved at behandle sagen langsommeligt, herunder ved ikke at udbetale arv.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at Jørgen Nørgaard i sagen generelt har arbejdet utrolig langsommeligt, og at han har holdt dem hen med forskellige forklaringer. Først var Jørgen Nørgaards […], og efterfølgende var hans pc gået i stykker. Under sagen blev Jørgen Nørgaard adskillige gange rykket for svar, herunder for svar på, hvornår de ville få udbetalt deres arv. Hver gang lovede han at færdiggøre sagen, ligesom han lovede, at pengene skulle komme efter 5-7 dage. Jørgen Nørgaard har imidlertid ikke overholdt de frister, han selv har givet.
[Klager] har anført, at han og hans søskende stadig ikke har modtaget deres penge, og Jørgen Nørgaard ikke har fået afsluttet sagen. […]. [Klager] finder det rystende, at Jørgen Nørgaard giver banken og Advokatsamfundet skylden for, at arven ikke er udbetalt endnu.
Endvidere har [klager] anført, at han stadig er i tvivl om, hvorvidt boopgørelsen er korrekt, da Jørgen Nørgaard ikke vil fremsende kopi af klientkontoen.
Endelig har [klager] anført, at deres far havde investeret hos […]. Da denne konto skulle opgøres, ville Jørgen Nørgaard ikke svare på e-mails fra banken, da disse var på engelsk. Sagsbehandlingen blev herved forsinket. Efter flere forsøg på at finde ud af, hvorfor der ikke skete noget, kontaktede [klager] selv [bank A], som informerede ham om, at sagen stadig ikke var afsluttet, fordi Jørgen Nørgaard ikke formåede at svare tilbage på engelsk og ikke ville udfylde [bank A’s] standard formularer i forbindelse med opgørelse af konto. Denne opgave måtte [klager] og hans søskende derfor selv klare.
Indklagede:
Jørgen Nørgaard har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at der gik en del tid, inden [bank A] solgte værdipapirerne, hvilket skyldtes, at banken kun ville kommunikere på engelsk. Jørgen Nørgaard måtte en del gange anmode banken om at henvende sig på dansk. Hverken skifteretten, arvingerne eller han selv kunne være tjent med, at korrespondancen foregik på engelsk. Jørgen Nørgaard og [klager] havde talt med banken på dansk. Problemet var, at man havde koblet en udenlandsk medarbejder på sagen, uanset at Jørgen Nørgaard flere gange anmodede om, at ekspeditionen blev varetaget af en dansktalende og – skrivende medarbejder. Det var [klager], der foreslog, at han prøvede at kontakte banken, hvilket Jørgen Nørgaard ikke havde noget at indvende mod.
Jørgen Nørgaard har endvidere anført, at det er korrekt, at [klager] en del gange ringede og spurgte til sagen. Jørgen Nørgaard kan imidlertid ikke tiltræde, at han ikke har overholdt deadlines. Det er anført, at sagen er behandlet med den fornødne hurtighed. At den kontante restarv fortsat ikke er udbetalt skyldes, at den separate bokonto endnu ikke er overført til hans almindelige klientkonto. Banken mener, at overførslen kræver samtykke fra Advokatsamfundets tilsyn, og banken vil kontakte tilsynet herom.
Endelig har Jørgen Nørgaard anført, at det blot kan konstateres, at den separate klientkonto fortsat ikke er opgjort, og at boet ikke kan afsluttes før, det er sket.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 16 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at Jørgen Nørgaard har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have behandlet boet efter [klagers] far med den fornødne hurtighed, og ved ikke at have udbetalt restarven. Nævnet har særligt lagt vægt på, at Jørgen Nørgaard allerede den 2. august 2023 blev bedt om at sende dokumentation for arvingernes identitet til [bank A], men at dokumentationen først blev sendt den 15. november 2023, selvom dette var afgørende for, at banken kunne behandle hans anmodning. Det forhold, at banken henvendte sig til Jørgen Nørgaard på engelsk, kan ikke berettige til den udviste passivitet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det beror på Jørgen Nørgaards forhold, at boet ikke er blevet afsluttet, og at restarven ikke er udbetalt til arvingerne.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at Jørgen Nørgaard groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Jørgen Nørgaard er tidligere pålagt sanktioner for at have tilsidesat god advokatskik. Senest er han ved to kendelser afsagt af Advokatnævnet den 9. december 2024 pålagt bøder på henholdsvis 30.000 kr. og 40.000 kr., og den 30. januar 2025 blev han pålagt en tillægsbøde på 10.000 kr.
Da forholdet i nærværende sag er begået forud for kendelserne af 9. december 2024, fastsættes bøden som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89.
Da Advokatnævnet som udgangspunkt anvender absolut kumulation ved bødefastsættelsen - det vil sige absolut sammenlægning af bøderne uden et samlet fradrag - har dette ikke betydning for bødens størrelse, men det betyder, at den her fastsatte bøde ikke vil blive talt med som et selvstændigt gentagelsestilfælde, hvis nævnet i en eventuel senere sag skal fastsætte en bøde i anledning af nye forhold.
Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, Jørgen Nørgaard en tillægsbøde på 30.000 kr.
Jørgen Nørgaard kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Jørgen Nørgaard pålægges en tillægsbøde til statskassen på 30.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard