K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har advokat [A] klaget over [indklagede], [bynavn].
Klagens tema:
Advokat [A] har klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at forsøge at tiltage sig en tilsynskompetence, der ikke tilkommer hende eller Advokatsamfundet/Advokatrådet, ved at forsøge at få advokat [A] til at fravige sin tavshedspligt og ved at true med at indbringe sagen for Advokatnævnet med påstand om frakendelse.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 10. december 2015.
Sagsfremstilling:
Den 30. juni 2015 skrev [indklagede] følgende til advokat [A]:
”Advokatsamfundet har den 14. juni 2013 og 10. november 2014 været på besøg i din advokatvirksomhed for bl.a. at føre tilsyn med indhentelse af ID-oplysninger samt dokumentation herfor, samt afgivelse af skriftlig opdrags- og prisoplysning til forbrugerklienter.
Tilsynet i henhold til hvidvaskloven forløb ikke tilfredsstillende, idet det ikke var muligt for Advokatsamfundets medarbejdere at udtage et af medarbejderen fastlagt antal tilfældige sager til kontrol. Herudover var det ikke muligt for medarbejderne at få fuld indsigt i afgivne opdrags- og prisoplysning i de udvalgte forbrugersager.
På denne baggrund af Advokatsamfundet besluttet at fortsætte tilsynet på skriftligt grundlag. Med henblik herpå anmoder Advokatsamfundet om i første omgang at modtage en liste over de pr. verserende sager. Listen skal indeholde oplysning om sagsnummer, klientens navn, datoen for sagens oprettelse, samt hvad sagen drejer sig om. Listen skal være Advokatsamfundet i hænde senest den 1. august 2015.”
Hertil skrev advokat [A] bl.a. følgende til Advokatsamfundet den 29. juli 2015:
”[…]
Jeg skal for en ordens skyld med det samme oplyse, at jeg i enhver henseende opfylder hvidvaskerlovens regler […].
[…]
Det er rigtigt, at jeres medarbejdere havde fastlagt et antal tilfældige sager til kontrol vedrørende opfyldelsen af pligterne i henhold til denne lov.
Jeres medarbejdere havde bare ringe forståelse af, at jeg oplyste, at jeg p.t. ved tilsynet ikke havde, når bortsås fra nogle dødsboer – som jeres medarbejdere ikke mente var omfattet af hvidvaskerloven – men hvad jeg nu fortsat mener, er tilfældet, sager, som var omfattet af bestemmelserne for advokater i hvidvaskerloven.
[…]
Jeg skal beklage, at jeg ikke ved tilsynene havde sagsforhold bortset fra de dødsbosager, som jeg har nævnt ovenfor, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13 og 14, i hvidvaskerloven […]
[…]
Ad jeres kritik vedrørende opdrags- og prisoplysninger vedrørende forbrugersager.
Idet jeg i øvrigt henviser til min indledende introduktion til min virksomheds karakter og beskaffenhed skal jeg oplyse, at de klientforhold, der er etableret gennem disse snart 30 år, naturligvis har udviklet sig til et gensidigt tillidsforhold mellem min advokatvirksomhed og mine i hvert fald mangeårige klienter.
Et tillidsforhold der gør, at dette tillidsforhold ville blive brudt, hvis jeg i hvert fald for denne kreds af klienter videregav oplysninger til andre, uanset, om de måtte have tavshedspligt eller ej, vedrørende de opdrag, som jeg måtte have fået af disse klienter.
Dette tillidsforhold ønsker jeg naturligvis at beskytte. Jeg er bekendt med, at det er jeres holdning, at når en anden person har tavshedspligt, kan man godt give den anden person adgang til opdragsoplysninger, uden at der herved sker en krænkelse af klienten. De fleste af mine klienter vil givet ikke have denne opfattelse.
Jeg finder det som en væsentlig opgave at drage omsorg for, at mine klienters privatliv ikke krænkes, og allerede af denne grund står jeg helt uforstående over for, at Advokatsamfundet har fundet anledning til at give sig i kast med at føre tilsyn med, om opdrags- og prisoplysninger også gives og det skriftligt til klienter, der må kvalificeres som forbrugere.
[…]
Udover, at jeg finder, at Advokatsamfundet krænker mine klienters privatliv og undergraver tillidsforholdet mellem undertegnede og mine klienter, kan jeg yderligere bemærke, at jeg rent faktisk finder, at Advokatsamfundet, hvis de fastholder tilsynet vedrørende denne del af sagen, overskrider sin kompetence.
[…]
Fastholdes det, at der ønskes indsigt i sagsforhold, som jeg har vedrørende denne problemstilling, beder jeg venligst Advokatsamfundet have ulejlighed med at oplyse, med hvilken hjemmel Advokatsamfundet mener at kunne kræve dokumentation herfor.
[…]”
Den 14. august 2015 skrev generalsekretær Torben Jensen til advokat [A] bl.a., at Advokatrådet i henhold til hvidvasklovens § 34b, stk. 1, skal føre tilsyn med, at advokater, som er omfattet af loven, overholder lovens regler, og at overholdelse af opdrags- og prisoplysningsreglerne udgør en del af en advokats pligter, og eftersom Advokatrådet skal føre tilsyn med overholdelsen af disse pligter, fastholdt sekretariatet, at Advokatrådet havde kompetence til at gennemføre den stikprøvevise kontrol med afgivne opdrags- og prisoplysninger i forbrugersager. Generalsekretær Torben Jensen anførte endvidere, at advokat [A] var velkommen til at anonymisere sine breve til klienterne, så længe, brevet ville kunne knyttes til den udvalgte sag gennem f.eks. et journalnr.
Advokat [A] fastholdt ved brev af 27. august 2015 til Advokatsamfundet, at han på tidspunktet for tilsynsbesøget ikke havde verserende sager, der var omfattet af hvidvaskloven. Han fastholdt i øvrigt, at Advokatrådet for så vidt angår tilsynet vedrørende hans opdrags- og prisoplysninger ikke havde den fornødne kompetence.
Ved brev af 12. november 2015 skrev [indklagede] følgende til advokat [A]:
”Sekretariatet har forelagt sagen vedrørende gennemførelse af tilsynsbesøg i din advokatvirksomhed for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg.
Regel- og Tilsynsudvalget fandt det meget bekymrende, at sekretariatet har konstateret vanskeligheder i forbindelse med tilsynets gennemførelse. Regel- og Tilsynsudvalget har bedt sekretariatet om at gennemføre nyt tilsynsbesøg og indskærper i den forbindelse pligten til at medvirke til, at Advokatsamfundet kan gennemføre sine tilsynsforpligtelser. Det bemærkes, at du må forvente, at der indledes sag ved Advokatnævnet, såfremt det ekstraordinære tilsyn ikke kan gennemføres på tilfredsstillende måde.
Du vil snarest blive kontaktet vedrørende tidspunkt for tilsynsbesøget.”
Ovennævnte brev blev af [indklagede] fremsendt pr. e-mail samme dag til advokat [A]. Af [indklagede]s e-mail fremgik Advokatsamfundets logo samt hendes advokattitel.
Advokat [A] fastholdt ved brev af 18. november 2015 til Advokatsamfundet sine synspunkter vedrørende Advokatrådets manglende kompetence til at se hans afgivne opdrags- og prisoplysninger igennem. Med hensyn til truslen om at indbringe forholdet for Advokatnævnet påpegede advokat [A] endvidere, at det efter hans opfattelse ikke var i strid med god advokatskik at hævde, at Advokatsamfundet overskred sine beføjelser og kompetencer, og at Advokatnævnet ikke vil være kompetent for så vidt angår nærværende sag.
Ved brev af 25. november 2015 skrev [indklagede] bl.a. følgende til advokat [A]:
”[…]
Det er sekretariatets og Regel- og Tilsynsudvalgets opfattelse, at manglende medvirken under Advokatrådets tilsyn udgør en grov tilsidesættelse af god advokatskik, og du oplyses derfor om, at du må forvente, at der indledes sag ved Advokatnævnet med påstand om frakendelse, såfremt det ekstraordinære tilsyn ikke kan gennemføres på tilfredsstillende måde.”
Ovennævnte brev blev af [indklagede] fremsendt pr. e-mail til advokat [A] den 27. november 2015. Af [indklagede]s e-mail fremgik Advokatsamfundets logo samt hendes advokattitel.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat [A] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at forsøge at tiltage sig en tilsynskompetence, der ikke tilkommer hende eller Advokatsamfundet/Advokatrådet, ved at forsøge at få advokat [A] til at fravige sin tavshedspligt og ved at true med at indbringe sagen for Advokatnævnet med påstand om frakendelse.
Advokat [A] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at tilsynet forsøger at få ham til at tilsidesætte god advokatskik ved at forsøge at få ham til at bryde fortroligheden med hans klienter, ved at fremsætte trusler om at indbringe forholdet for Advokatnævnet med påstand om frakendelse, at [indklagede] tilsidesætter grundlovens § 72 og krænker den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået klagen afvist og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at bestemmelsen om god advokatskik i retsplejelovens § 126, stk. 1, alene finder anvendelse på advokater i forbindelse med udøvelsen af advokatvirksomhed, og at advokater ikke er underlagt bestemmelsen under udførelsen af opgaver for Advokatrådet.
[Indklagede] har endvidere anført, at hun ikke har handlet på egen hånd i sagen, men efter instruks.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Bestemmelsen om god advokatskik i retsplejelovens § 126, stk. 1, finder alene anvendelse på advokater i forbindelse med udøvelsen af advokatvirksomhed.
Hvorvidt en advokats udførelse af en opgave er omfattet af begrebet advokatvirksomhed må efter praksis bedømmes ud fra en samlet vurdering af opgavens art og indsatsens fremtræden. I visse tilfælde – herunder i forbindelse med varetagelsen af opgaver for Advokatrådet – vil opgavens art i sig selv udelukke, at der er tale om advokatvirksomhed.
[Indklagede] har i sit arbejde med sagen varetaget sekretariatsfunktionen for Advokatrådet i forbindelse med den opgave, som rådet efter retsplejelovens regler har med at føre tilsyn med advokater.
[Indklagede] er ved sit arbejde for Advokatrådet således ikke underlagt bestemmelsen om god advokatskik i retsplejelovens § 126, stk. 1, hvorimod Advokatnævnet finder, at [indklagede] i sin funktion må sidestilles med virksomhedsansatte advokater og således være underlagt de regler, som gælder for sådanne advokater.
På den baggrund er det Advokatnævnets opfattelse, at [indklagede]s adfærd skal vurderes i forhold til retsplejelovens § 126, stk. 4.
Advokatnævnet finder, at [indklagede]s breve til advokat [A] i nærværende sag ikke findes at være uværdige for en advokat, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4, hvorefter [indklagede] frifindes. Der er herved lagt vægt på, at [indklagede]s ytringer er fremkommet som led i en tvist om gennemførelsen af Advokatrådets tilsynsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, og at [indklagede] ikke i den forbindelse er gået videre end berettiget til varetagelsen af tilsynsfunktionen.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] frifindes.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart