K E N D E L S E
Ved anklageskrift af 12. juni 2024 samt tillægsanklageskrift af 19. september 2024 har Advokatrådet indklaget [indklagede] for
Forhold 1:
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved den 25. januar 2023 som advokat at have befundet sig i en interessekonflikt, idet han forud herfor bistod en person ”AC” som forsvarer i en straffesag samt en samværssag og den 25. januar samtidig anmodede om at blive beskikket som bistandsadvokat for AC’s børn i en straffesag mod AC’s tidligere samlever, idet der herved var grund til at frygte, at [indklagede] ikke var i stand til at varetage børnenes interesser uden risiko for påvirkning af udefrakommende hensyn.
Forhold 2:
[…]
Sagsfremstilling:
[Indklagede] er født i 1966 og fik advokatbeskikkelse den 2. marts 1992. Han deponerede sin advokatbeskikkelse den 8. februar 2024.
[Indklagede] har ikke svaret i sagen, hvorfor sagsfremstillingen er udarbejdet på baggrund af Advokatrådets oplysninger.
Forhold 1
Den 17. januar 2023 blev [indklagede] beskikket som forsvarer for AC i en straffesag. Anklagemyndigheden ved [politiet] havde den 20. december 2022 rejst tiltale mod AC for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved den 17. oktober 2022 at have udøvet vold mod NC, der var AC’s tidligere samlever og moren til deres fælles børn. Episoden blev overværet af ét af børnene.
Derudover var NC politianmeldt for mistanke om vold og vanrøgt mod børnene, og i den forbindelse var [advokat A] blevet beskikket som bistandsadvokat for børnene. [Indklagede] anmodede den 25. januar 2023 om, at han i stedet blev beskikket som bistandsadvokat for børnene i straffesagen mod NC.
[Indklagede] repræsenterede også AC i en sag mod NC om bl.a. forældremyndighed, bopæl og samvær med børnene. Den 30. januar 2023 besluttede Familieretshuset, at børnene skulle have bopæl hos NC. AC nægtede imidlertid at efterkomme afgørelsen og at udlevere børnene til NC.
Anklagemyndigheden ved [politiet] sendte den 31. januar 2023 en e-mail til Retten i [by 1] vedrørende spørgsmålet om beskikkelse af [indklagede] som bistandsadvokat for børnene. Det var anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke kunne ske beskikkelse af [indklagede], idet der var grund til at frygte en interessekonflikt.
Retten i [by 1] anmodede den 10. februar 2023 om [indklagede]s bemærkninger til anklagemyndighedens skrivelse.
Af [indklagede]s bemærkninger af 10. februar 2023 til Retten i [by 1] fremgik bl.a.:
”Anklagemyndigheden har efter min opfattelse en misforstået opfattelse af, hvornår der foreligger inhabilitet ifølge de advokatetiske regler.
Som det fremgår af de advokatetiske regler pkt. 12, foreligger der inhabilitet, hvis advokatens virke bringer ham i et modsætningsforhold til flere parter som han enten repræsenterer særskilt eller repræsenterer i samme sagskompleks. Dette er på ingen måde tilfældet, hvis jeg beskikkes som bistandsadvokat for de 2 børn.
Det er korrekt, at jeg repræsenterer [AC] i en straffesag, hvorunder han er tiltalt for vold mod børnenes mor. Den sag har intet med nærværende sag at gøre.
Det er også korrekt, at jeg repræsenterer, [AC] i flere sager ved Familieretshuset og Familieretten om forældremyndighed, bopæl og samvær med de 2 børn. Udfaldet af disse sager vil naturligvis i et vist omfang afhænge af, om mor bliver dømt for vold mod de 2 børn. At jeg repræsenterer i familieretssagerne, bringer mig imidlertid ikke i en interessekonflikt i forhold til at repræsenterer de 2 børn som bistandsadvokat. Der er således ikke modstridende interesser.
Jeg er derfor ikke på nogen måde inhabil i henhold til de advokatetiske regler.
Jeg fastholder derfor min klient [AC’s]‚ anmodning om, at jeg beskikkes som bistandsadvokat for de 2 børn.”
Sigtelsen mod NC blev den 17. februar 2023 påtaleopgivet, og Retten i [by 1] fik derfor ikke lejlighed til at tage stilling til [indklagede]s anmodning om at blive beskikket som børnenes bistandsadvokat i straffesagen mod NC.
AC blev den 25. august 2023 frifundet i straffesagen.
På baggrund af ovenstående forløb foretog Rigsadvokaten ved brev af 24. november 2023 en indberetning af [indklagede] til Advokatrådet. Det var Rigsadvokatens opfattelse, at [indklagede]s handlemåde var i strid med de advokatetiske regler, idet der i sagen forelå en nærliggende risiko for, at en interessekonflikt kunne opstå.
Advokatrådets sekretariat anmodede ved brev af 14. december 2023 [indklagede] om en redegørelse. Af [indklagede]s redegørelse af 4. januar 2024 fremgår bl.a.:
”Jeg repræsenterede faren i en udleveringssag ved Familieretten i [by 2]. Børnene havde bopæl hos moren, men far nægtede at tilbagelevere dem. Sagen blev afsluttet med et forlig, hvorefter min klient udleverede børnene.
Efterfølgende blev der indladt en strafferetlig efterforskning om vold fra morens side mod børnene. Da børnene jo ikke var part i udleveringssagen, bad min klient mig om at søge beskikkelse som deres bistandsadvokat.
Jeg vurderede, at der ikke var habilitetsproblemer heri, da børnene ikke var part i udleveringssagen, og da sagen blev afsluttet ved forlig.
Politiet afslog min begæring.
Jeg er fortsat af den opfattelse, at der ikke var problemer med habiliteten.”
[…]
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokatrådet har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, og at han skal pålægges en tillægsbøde efter retsplejelovens § 147 c, stk. 1, jf. princippet i straffelovens § 89.
[… ]
Forhold 1
Advokatrådet har til støtte herfor særligt gjort gældende, at det ved doms- og nævnspraksis, bl.a. jf. Retten i [by 3]s dom af 14. september 2016, hvor Advokatnævnets kendelse af 3. juni 2015 blev stadfæstet, er fastslået, at en bistandsadvokat skal kunne varetage den/de forurettedes interesser uden risiko for påvirkning af uvedkommende hensyn, herunder at der ikke nødvendigvis er sammenfaldende interesser mellem en forælder og barnet/børnene. Det kan udledes af dommen, at der i de situationer, hvor en advokat har bistået den ene forælder i forbindelse med f.eks. en samværssag, udleveringssag eller straffesag vil være en nærliggende risiko for, at samme advokat ikke vil kunne varetage hvervet som bistandsadvokat for klientens børn uden risiko for påvirkning af udefrakommende hensyn.
Det følger tillige af interessekonfliktreglerne, at det afgørende er, om situationen er egnet til at skabe interessekonflikt for advokaten og ikke, om [indklagede] faktisk har ladet sig påvirke af uvedkommende interesser.
Det er således Advokatrådets opfattelse, at [indklagede] har befundet sig i en interessekonflikt, idet han samtidig med, at han repræsenterede faderen i en straffesag og en samværssag om udlevering af børnene, bad om at blive beskikket for børnene som bistandsadvokat i en straffesag mod moderen. Det er Advokatrådets opfattelse, at der i den situation har bestået en risiko for, at [indklagede] vil lade sig influere af faderens interesser.
Advokatrådet har gjort gældende, at [indklagede] i overensstemmelse med fast praksis bør pålægges en bøde. Forholdene er begået forud for kendelse af 29. august 2023, kendelse af 26. marts 2024, to kendelser af 30. maj 2024 samt kendelse ag 30. august 2024, hvorfor der efter Advokatrådets opfattelse bør pålægges en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89.
[…]
Indklagede:
[Indklagede] har ikke besvaret Advokatnævnets sekretariats henvendelser i sagen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Da [indklagede] ikke har svaret i sagen, har Advokatnævnet lagt Advokatrådets oplysninger til grund for afgørelsen.
Forhold 1
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger en nærliggende risiko for, at en sådan opstår.
[Indklagede] var beskikket som forsvarer for AC i en straffesag om mistanke om vold, der angiveligt skulle være foregået foran det ene barn, ligesom han repræsenterer AC i sager mod NC om bl.a. forældremyndighed, bopæl og samvær med børnene. [Indklagede] anmodede samtidig om at blive beskikket bistandsadvokat for børnene i straffesagen mod NC.
Advokatnævnet finder, at der var en nærliggende risiko for, at [indklagede] ville befinde sig i en interessekonflikt, hvis han blev beskikket som bistandsadvokat for børnene, og at han derved har tilsidesat god advokatskik ved at anmode herom. Nævnet har særligt lagt vægt på, at det måtte have stået [indklagede] klart, at der var frygt for at antage, at han ikke ville være i stand til at varetage børnenes interesser uden risiko for påvirkning af AC’s interesser, der ikke nødvendigvis var sammenfaldende med børnenes interesser.
Forhold 2
[…]
Konklusion
Advokatnævnet finder herefter, at advokat [indklagede] i to tilfælde har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
[Indklagede] er bl.a. ved Advokatnævnets kendelse af 29. august 2023 pålagt en bøde på 40.000
kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Ved tre følgende kendelser afsagt henholdsvis den 26. marts og 30. maj 2024 er han pålagt tillægsbøder på 10.000 kr., 20.000 kr. og 30.000 kr., og ved seneste kendelse af 30. august 2024 er [indklagede] pålagt en delvis tillægssanktion på 60.000 kr.
Forhold 1 er begået forud for kendelsen af 29. august 2023, og forhold 2 er begået forud for kendelsen af 30. august 2024. Herefter fastsættes bøden som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89. For så vidt angår forhold 2, knytter sanktionen sig alene til den del af bøden på 60.000 kr. i kendelsen af 30. august 2024, som ikke blev udmålt som en tillægssanktion.
Da Advokatnævnet som udgangspunkt anvender absolut kumulation ved bødefastsættelsen – det vil sige absolut sammenlægning af bøderne uden et samlet fradrag – har dette ikke betydning for bødens størrelse, men det betyder, at den her fastsatte bøde ikke vil blive talt med som et selvstændigt gentagelsestilfælde, hvis nævnet i en eventuel senere sag skal fastsætte en bøde i anledning af nye forhold.
Henset til de konkrete omstændigheder, herunder da det ikke kan forventes, at der var udmålt en højere sanktion for forhold 2, såfremt dette forhold havde været til påkendelse samtidig med kendelse af 30. august 2024, pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, [indklagede] en tillægsbøde på 10.000 kr.
[…]
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en tillægsbøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard