Spring hovednavigationen over
Tilbage

Advokat frakendt indtil videre

Dato: 23. juni 2025
Type: Kendelse
Sagsnr: 2024-2041
SAGSRESUMÉ
En advokat havde i 8 forhold, herunder særdeles groft, tilsidesat god advokatskik. Advokaten havde bl.a. overtrådt en række af klientkontovedtægtens bestemmelser samt tilsidesat sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Advokaten, der tidligere var sanktionerer af Advokatnævnet, blev frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8. Advokatnævnet lagde bl.a. vægt på, at advokaten ikke havde håndteret betroede midler på forsvarlig vis, og at han flere gange havde foretaget uberettigede hævninger af store pengebeløb fra klientkontoen, hvormed klientmidler sås at have været i fare. Samtidig fik advokaten en tillægsbøde på 100.000 kr.
Tilknyttet emnerne
2.1.2 Frakendelse

K E N D E L S E

 

 

Ved anklageskrift af 28. juni 2024, berigtiget ved processkrift af 5. maj 2025, har Advokatrådet indklaget

 

 [Indklagede]

 

for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, for

 

Forhold 1

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 127, jf. klientkontovedtægtens § 19, jf. § 3, stk. 1,

ved som advokat i perioden fra den 3. januar 2023 til den 3. januar 2024 ikke at have indrettet klientbogholderiet således, at det fremviser de enkelte mellemværender og det samlede klienttilsvar.

Forhold 2

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 127, jf. klientkontovedtægtens § 19, jf. § 4, stk. 1 og 2,

ved som advokat i perioden fra den 3. januar 2023 til den 3. januar 2024 ikke hver dag, hvor advokatvirksomheden var åben, eller på dage, hvor der i øvrigt foretages økonomiske transaktioner at have sikret, at der var overensstemmelse mellem klienttilsvaret ifølge bogholderiet og det samlede indestående på klientbankkontiene, idet han ikke havde reguleret sit klienttilsvar dagligt.

Forhold 3

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 127, jf. klientkontovedtægtens § 19, jf. § 5,

ved som advokat i perioden fra den 3. januar 2023 til den 3. januar 2024 ikke mindst en gang hver måned at have sikret, at summen af de enkelte mellemværender stemmer med det samlede klienttilsvar, idet der ikke var foretaget månedlige reguleringer.

Forhold 4

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 127, jf. klientkontovedtægtens § 19, jf. § 9,

ved som advokat i perioden fra den 10. november 2022 til den 3. januar 2024 uberettiget at have hævet betydelige pengebeløb, der ikke kan anses for at være udbetalt som led i behandlingen af klientens sag, eller beløb, som advokaten havde til gode hos sin klient i henhold til bogført mellemværende, idet [indklagede] herunder

-        den 30. januar 2023 har foretaget uberettigede hævninger på 2.094,07 kr. og 9.375,00 kr. fra klientkontoen til sin egen private lønkonto,

-        den 27. november 2023 har hævet 1.610.930,14 kr. på klientkontoen, der hidrørte fra et dødsbo, til sin driftskonto, og herunder blev brugt til betaling af udeståender til SKAT, betaling af boafgift og udbetaling af arv i et andet dødsbo, som der ikke kan redegøres for i advokatens bogføringsmateriale,

-        henholdsvis den 10. november og den 28. december 2022 har faktureret og hævet beløb på i alt 46.250,00 kr. fra klientkontoen, der vedrørte arbejde, som ikke var udført for klienterne.

Forhold 5

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens kapitel 3,

ved som advokat forud for den 26. januar 2024 at have undladt at udføre tilstrækkelig  kundekendskabsprocedure, blandt andet ved ikke at have foretaget en særskilt risikovurdering på sagsniveau i fem sager, og herunder ved ikke at have foretaget PEP-undersøgelser, ikke skriftligt at have foretaget underretning i henhold til hvidvasklovens § 16 om personoplysninger samt ved ikke at have indhentet tilstrækkelige identitetsoplysninger i to sager omfattet af hvidvaskloven, der af Advokatrådets sekretariat blev udtaget til kontrol under tilsynsbesøget den 26. januar 2024.

Forhold 6

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens § 7 og 8,

ved som advokat forud for den 26. januar 2024 og indtil videre ikke at have udarbejdet hvidvaskdokumenter (risikovurdering, politik og forretningsgange) for advokatvirksomheden.

Forhold 7 (berigtiget)

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 127, jf. klientkontovedtægtens § 19, jf. § 14,

ved som advokat ikke rettidigt at have indsendt klientkontoerklæring for 2023, der skulle have været Advokatrådet i hænde senest 30. april 2024, idet klientkontoerklæringen først blev indsendt til Advokatrådet den 3. april 2025.

Forhold 8

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 143, stk. 4,

ved som advokat ikke at have indsendt tilsynserklæring for 2023, der skulle have været Advokatrådet i hænde senest 30. april 2024.

Parternes påstande:

Advokatrådet

Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8.

Advokatrådet havde endvidere nedlagt supplerende påstand om, at [indklagede] under nævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, jf. nævnets afgørelse herom i kendelse af 22. august 2024.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at [indklagede] pålægges en samtidig tillægsbøde jf. princippet i straffelovens § 89, for de forhold, der er begået efter den 1. oktober 2023, jf. retsplejelovens § 147 c. 

Endelig er der nedlagt påstand om, at [indklagede] pålægges at afholde omkostningerne til den udpegede forsvarer.

Indklagede

[Advokat A] har på vegne af [indklagede] principalt påstået frifindelse over for Advokatrådets påstand om frakendelse indtil videre, subsidiært at [indklagede] pålægges en bøde, mere subsidiært at han frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i en af Advokatnævnet fastsat periode.

[Indklagede] har anført, at han tager bekræftende til genmæle i forhold til påstanden om frakendelse indtil videre, men at han ikke erkender sig skyldig i sagens 8 forhold.

Midlertidig frakendelse:

Advokatrådets påstand om midlertidig frakendelse, jf. retsplejelovens § l47 c, stk. 5, har været udskilt til særskilt behandling i medfør af § 18 i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. (tidligere § 25 i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.)

Ved kendelse af 22. august 2024 fandt Advokatnævnet, at [indklagede] under Advokatnævnets behandling af sagen midlertidigt skulle frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed. Af nævnets afgørelse og begrundelse fremgår bl.a.:

 

”Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 5, at Advokatnævnet under behandlingen af en sag efter § 147 c, stk. 8, midlertidigt kan frakende en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis Advokatnævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 8, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at advokaten under sagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat.

 

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes, at midlertidig frakendelse kun bringes i anvendelse under særlige omstændigheder, hvor det er forbundet med en direkte, overhængende fare for klienternes midler eller overtrædelse af advokatreglerne i øvrigt, at advokaten fortsætter med at fungere som advokat under sagens behandling, og hvor denne fare ikke kan afhjælpes på anden måde.

 

Der påhviler [indklagede] som beskikkelseshavende advokat en række grundlæggende advokatpligter. Således har han bl.a. pligt til at overholde bogføringsforpligtelserne og rammerne for at opbevare klienternes midler, der er fastsat i klientkontovedtægten, samt til at indlevere en tilsynserklæring og en klientkontoerklæring, der er afgørende for Advokatrådets tilsyn med [indklagede], herunder om han håndterer betroede midler på forsvarlig vis. Idet [indklagede] har sager omfattet af hvidvaskloven, er han og hans advokatfirma endvidere underlagt en række forpligtelser efter hvidvaskloven med henblik på at begrænse og forebygge risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. 

 

Efter Advokatnævnets opfattelse må det på baggrund af revisorudtalelse af 8. maj 2024 kunne lægges til grund, at [indklagede] i flere tilfælde groft har tilsidesat klientkontovedtægtens bestemmelser, herunder at han ikke løbende har foretaget bogføring af klientmidler, og at bogføringen er mangelfuld. Endvidere konstateres det i udtalelsen bl.a., at der uberettiget er foretaget flere hævninger på klientkontoen, herunder også beløb af betydelig størrelse. Revisor har på denne baggrund konkluderet, at der er en risiko for, at klienter, der har indbetalt på [indklagede]s klientkonto, kan lide tab. Det må endvidere kunne lægges til grund, at [indklagede] fortsat ikke har indgivet tilsynserklæring eller klientkontoerklæring for 2023, og at han ikke har indsendt hvidvaskretningslinjer på trods af påbud herom.

 

På denne baggrund skønner Advokatnævnet, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for at frakende [indklagede] retten til at drive advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens    § 147 c, stk. 8, er opfyldt.

 

Advokatnævnet finder samtidig, at der er en overhængende fare for, at [indklagede] under frakendelsessagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat. Nævnet finder endvidere, at det er forbundet med en direkte, overhængende fare for klienternes midler eller overtrædelse af advokatreglerne i øvrigt, at han fortsætter med at fungere som advokat under frakendelsessagens behandling, og at denne fare ikke kan afhjælpes på anden måde.

 

Advokatnævnet har herved særligt lagt vægt på revisorudtalelsen, sammenholdt med de oplysninger Advokatrådet i øvrigt har fremlagt i sagen, der med den fornødne sikkerhed viser, at der som følge af [indklagede]s håndtering af betroede midler, herunder særligt de uberettigede hævninger på klientkontoen, er en betydelig risiko for, at klienter, som har indbetalt penge til ham, risikerer at lide et økonomisk tab. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Advokatrådet har iværksat restriktioner på klientkontoen i medfør af klientkontovedtægtens 18. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det som følge af den mangelfulde bogføring og den manglende klientkontoerklæring ikke er muligt for Advokatrådet at føre et effektivt tilsyn med, om [indklagede] overholder klientkontoreglerne, herunder om betroede midler håndteres på forsvarlig vis. Endelig er der lagt vægt på, at der ikke er oplysninger, der indikerer, at [indklagede] kan forventes at rette for sig, herunder at han agter at indsende bl.a. klientkontoerklæring, tilsynserklæring eller hvidvaskretningslinjer.

 

Henset til ovenstående omstændigheder finder Advokatnævnet, at der ikke er grundlag for at begrænse den midlertidige frakendelse til alene at omfatte sager eller forretninger af nærmere angiven karakter. 

 

På den baggrund finder Advokatnævnet, at betingelserne for midlertidigt at frakende [indklagede] retten til at udøve advokatvirksomhed er til stede, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, og påstanden om midlertidig frakendelse tages derfor til følge.”

 

Retten i [by] stadfæstede den 11. oktober 2024 Advokatnævnets kendelse af 22. august 2024, da [indklagede] havde taget bekræftende til genmæle.

Sagsfremstilling:

[Indklagede] er født i 1954 og fik advokatbeskikkelse den 5. oktober 1982. Han deponerede sin beskikkelse den 31. december 2000 og fik den genudleveret den 18. oktober 2001.

Han drev fra den 15. oktober 2001 advokatvirksomhed fra [enkeltmandsvirksomheden A], der var beliggende i [by].

[Indklagede] blev ved Advokatnævnets kendelse af 22. august 2024 midlertidig frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed. [Indklagede] oplyser, at han er gået på pension.   

Tilsynet den 26. januar 2024

Den 3. januar 2024 blev [indklagede] og hans virksomhed, [enkeltmandsvirksomheden A], indkaldt til tilsyn vedrørende opdrags- og prisoplysning, hvidvask og klientkonto. [Indklagede] blev bedt om at sende materiale til Advokatrådets sekretariat forud for tilsynet.

[Indklagede] sendte forud for tilsynet materiale til Advokatrådets sekretariat, og den 24. januar 2024 skrev han bl.a., at han ikke havde sager omfattet af hvidvaskloven. Endvidere skrev han, at retningslinjer for hvidvask blev sendt til Advokatsamfundet i forlængelse af seneste tilsyn, men at han ikke kunne finde sit eksemplar.

Tilsynet blev gennemført på advokatvirksomhedens adresse den 26. januar 2024. Advokatrådets sekretariat udarbejdede i forlængelse heraf tilsynsrapport vedrørende [indklagede] og [enkeltmandsvirksomheden A]. 

Det fremgår af tilsynsrapport vedrørende [indklagede]s enkeltmandsvirksomhed, [enkeltmandsvirksomheden A] bl.a., at det under tilsynet blev konstateret, at der ikke var udarbejdet risikovurdering, politikker eller forretningsgange på hvidvaskområdet (hvidvaskretningslinjer), som advokatvirksomheden var forpligtet til efter hvidvasklovens §§ 7 og 8, idet [indklagede] beskæftigede sig med sager omfattet af hvidvaskloven.

Det fremgår af tilsynsrapportens bilag 1 vedrørende [indklagede] bl.a., at tilsynet gennemgik fem sager omfattet af hvidvaskloven, og at der blev konstateret flere mangler i alle udtagne sager. I alle fem sager kunne det ikke dokumenteres, at [indklagede] havde gennemført tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, idet der ikke forelå dokumentation for gennemførte risikovurderinger, der var ikke foretaget PEP-undersøgelser, og der var ikke foretaget skriftlig underretning i henhold til hvidvasklovens § 16 om personoplysninger med henblik på forebyggelse af hvidvask og terrorisme. Derudover kunne det i to ud af fem sager ikke dokumenteres, at de reelle ejere var blevet identificeret.

Af tilsynsrapportens bilag 2 fremgår bl.a., at der under tilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang kunne føres tilsyn med den daglige bogføring, regulering, behørig fakturering m.v., og at der ikke kunne dokumenteres et overblik over klienternes enkelte tilsvar, da [indklagede] oplyste, at han kun kunne tilgå disse oplysninger på egen PC, som var til reparation. Der kunne heller ikke skaffes adgang til Unik Advosys eller [indklagede]s klientkonto via den ekstra PC, som den tilsynsførende havde medbragt til tilsynet. Tilsynet blev således gennemført ud fra den dokumentation, som [indklagede] havde fremsendt til Advokatrådets sekretariat forud for tilsynet.

Af tilsynsrapportens bilag 2 fremgår endvidere, at det under tilsynet blev konstateret, at der ikke kunne fremvises en afstemning af tilsvar med indestående på klientbankkontoen, da IT-systemet ikke kunne tilgås, jf. ovenfor. Det blev endvidere konstateret, at der ikke var bogført og reguleret dagligt, og at der ikke blev foretaget månedlig afstemning mellem det samlede klienttilsvar og klientkort. Under tilsynet oplyste [indklagede] bl.a., at han hverken regulerede eller bogførte dagligt, men at det kun skete på dage, hvor der var noget at regulere. På Advokatrådets sekretariats forespørgsel fremsendte [indklagede] den 6. februar 2024 tilstrækkelig dokumentation for afstemning af tilsvar med indestående på klientbankkontoen pr. 29. januar 2024. [Indklagede] oplyste samtidig, at der var en difference på 12.000 kr., og at han ikke havde fundet fejlen endnu.

Videre fremgår af tilsynsrapportens bilag 2:

 

”Bemærkninger:

 

Under tilsynet blev det konstateret, at [indklagede] har en klientkonto i [Bank A] med en saldo på 465.882,00, som der ikke var fremsendt kontospecifikation for. [Indklagede] oplyste på tilsynet, at kontoen var lukket for lang tid siden, og at den vedrører et dødsbo.

 

På sekretariatets forespørgsel fremsendte [indklagede] den 6. februar 2024 en kontospecifikation for den separate klientkonto. [Indklagede] oplyste endvidere, at der ikke er en klientkonto [Bank A], men at han har genanvendt kontonummeret i kontoplanen fra et tidligere dødsbo, hvor klientkontoen var i [Bank A]. [Indklagede] oplyste endvidere, at det tidligere dødsbo blev opgjort i 2020, og at de sidste 3 posteringer på kontospecifikationen vedrører et igangværende dødsbo, boet efter [X], hvor der er en separat klientkonto i [Bank B]. Det fremgår af den fremsendte kontospecifikation for klientbankkontoen i [Bank A], at der pr. 6. februar 2024 var en saldo på 465.882,00 kr., mens kontokortet for det igangværende dødsbo, som [indklagede] henviser til, dødsboet efter [X], pr. 16. januar 2024 udviste en saldo på 753.409,18 kr. Det fremgår af den separate klientbankkonto for dødsboet efter [X], at der pr. 16. oktober 2023 var en saldo på 0,00 kr., idet der med teksten "Ovf. Klientkonto" blev hævet 502.194,25", dvs. hele beløbet på kontoen.

På tilsynet oplyste [indklagede] i tilknytning til dødsboet efter [X], at der ikke er bogført tilstrækkeligt, da bogføringen på klientkontokortene ikke stemmer overens med forholdene på den separate klientkonto.

 

[…]

 

Sammenfattende:

 

Ved e-mail af 30. januar 2024 anmodede sekretariatet [indklagede] om at fremsende

yderligere dokumentation som skulle have været tilgængeligt og fremlagt på tilsynet og fastsatte i den forbindelse en frist til den 2. februar 2024, kl. 12.00 til fremsendelse heraf.

 

Ved e-mail af 2. februar 2024 anmodede [indklagede] om fristforlængelse, da han havde "været uden fungibel PC i en del af ugen" og samme dag forlængede sekretariatet således fristen til den 6. februar 2024 kl. 12.00.

 

Ved e-mail af 6. februar 2024 fremsendte [indklagede] yderligere dokumentation, hvor følgende fremgik:

 

- at [indklagede] ad flere omgange har overført beløb mellem to særskilte dødsboer, "Boet efter [Y]", sagsnr. 02141, og "Boet efter [Z]", sagsnr. 02167, hvor [forening A] var enearving for begge boer. [Indklagede] har oplyst, at han i sagen 02167 havde afregnet for meget á conto arv, hvorfor han ad flere omgange overførte i alt 70.000 kr. fra dødsboet med sagsnr. 02141 til dødsboet med sagsnr. 02167. [Indklagede] har oplyst, at beløbet på 70.000 kr. blev tilbageført til sagsnr. 02141 forbindelse med, at dødsboet med sagsnr. 02167 overgik til bobestyrerbehandling.

 

- at [indklagede] i boet efter [Z], sagsnr. 02167, udstedte faktura nr. 2436 af 10. november 2022 på 31.250,00, som han imidlertid krediterede ved kreditnota nr. 2477 af 24. november 2023 på 31.250,00. På samme sag udstedte han faktura nr. 2440 af 28. december 2022 på 15.000, som han imidlertid krediterede ved kreditnota nr. 2476 af 24. november 2023 på 15.000 kr. [Indklagede] oplyste på selve tilsynet, at de pågældende fakturaer vedrørte arbejde, som ikke var udført.

 

- at der på klientkontoen er indgået følgende beløb i perioden 9. oktober 2023 til den 8. november 2023:

 

·        5.000,00 kr. den 9. oktober 2023 med teksten "Fakt. 2469". Beløbet fremgår samme dato på den separate klientkonto for dødsboet efter [X] med sagsnr.02186.

·        14.650,00 kr. den 9. oktober 2023 med teksten "Fakt. 2470". Beløbet fremgår samme dato på den separate klientkonto for dødsboet efter [X] med sagsnr. 02186.

·        13.800,00 kr. den 10. oktober 2023 med teksten "Faktura nr 2471".

·        4.000,00 kr. den 19. oktober 2023 med teksten "Fakt. 2472".

·        70.100,00 kr. den 24. oktober 2023 med teksten "Faktura 2473".

·        7.500,00 kr. den 8. november 2023 med teksten "Faktura Nr.: 2474".

Sekretariatet er ikke i besiddelse af dokumentation for de ovenfor indbetalte beløb til

klientkontoen.

 

- at [indklagede] den 27. november 2023 med teksten ”J. nr. 02167” overførte 1.610.930,14 kr. fra klientbankkontoen til driftskontoen, hvorefter saldoen på klientbankkontoen var 10.304,73 kr. Journalnummeret ”02167” refererer sig til boet efter [Z]. På driftskontoen fremgår det, at [indklagede] samme dag foretog fem overførsler på samlet 1.610.930,14. [Indklagede] har på tilsynets forespørgsel fremlagt dokumentation for de fem overførsler (bilag 12):

 

·        2 x 500.000,00 kr. og 20.294,00 er overført til SKAT og relaterer sig til dødsboskat i boet efter [Y] ([indklagede]s sagsnr. 02141). [Indklagede] har oplyst, at der er overført tre beløb til SKAT, idet der alene kan overføres maksimum 500.000 kr. pr. gang.

·        176.353,75 kr. er overført til SKAT og relaterer sig til boafgift i boet efter [Y] ([indklagede]s sagsnr. 02141),

·        414.282,39 kr. er overført til enearvingen, [forening A], i boet efter [Y] ([indklagede]s sagsnr. 02141).

 

Det bemærkes, at der på kontokortet for sagsnr. 02167, boet efter [Z], som der henvises til ved overførslen af 1.610.930,14 kr. fra klientbankkontoen til driftskontoen den 26. november 2023, var en saldo på 9.418,86 kr. På sagens kontokort er der ikke foretaget bogføring siden den 26. november 2023, og overførslen på 1.610.930,14 kr. fremgår således ikke af kontokortet. Sagsnr. 02141, boet efter [Y], som de efterfølgende betalinger vedrører, fremgår ikke af kontokortet.”

 

Ved brev af 30. januar 2024 til [indklagede] oplyste Advokatrådets sekretariat bl.a., at Advokatrådet på baggrund af oplysningerne om hans behandling af betroede midler havde besluttet, at han ikke uden samtykke fra en af Advokatrådet udpeget advokat kunne hæve på konti, hvorpå betroede midler indestod, jf. klientkontovedtægtens § 18.

Advokatrådets sekretariat fremsendte den 26. februar 2024 tilsynsrapporten til [indklagede], som samtidig blev oplyst om, at der efter Advokatrådets opfattelse var sket flere overtrædelser af klientkontovedtægtens bestemmelser, og at han måtte forvente at blive indbragt for Advokatnævnet.

[…]

Revisorudtalelse

Advokatrådet har oplyst, at rådet som følge af sagens karakter og alvor valgte at indhente en udtalelse fra revisor. Det er oplyst, at revisoren ikke var fysisk til stede hos [indklagede], men at revisoren foretog sin vurdering på baggrund af det materiale, som var indhentet i forbindelse med tilsynet.

Af revisorudtalelsen, der forelå den 8. maj 2024, fremgår bl.a.:

”Følgende forhold er konstateret:

 

Hævninger på klientkonto

Ved gennemgang af kontoudskrift af klientkonto (bankkonto) fra den 24. januar 2023 er de to første posteringer foretaget den 30. januar 2023. Der er hævet 2.094,07 og 9.375,00 kr. Beløbene ses ikke bogført på et klientkontokort, og modtageren af de to beløb er kontonummer […] som ifølge oversigt over private konti er [indklagede]s private lønkonto i [Bank B]. I henhold til klientkontovedtægtens § 9 stk. 3 skal beløb som hæves indsættes på advokatens driftskonto i pengeinstitut. Beløbene er dermed hævet i strid med klientkontovedtægten.

 

Sagsnr. 02152 Boet efter [Ø]

Den 10. maj 2023 bliver der indsat 770.669,71 kr. på klientkonto, som bliver registreret i bogføringen den 17. maj 2023 på sag 02152. Registreringsdato i bogføringen afviger med 7 dage fra beløbet bliver indsat i banken. Den 22. maj 2023 bliver 758.289,46 hævet fra klientkonto (banken) og overført til advokatens driftskonto (banken) og samme dag bliver der på advokatens driftskonto (banken) hævet 2 x 379.144,73 kr. med teksten j.nr. 02152. Den 2. juli 2023 bliver de 2 x 379.144,73 kr. bogført på sag 02152 med teksten hhv. Arv [arving 1] og Arv [arving 2]. Beløbene er registreret 41 dage senere i bogføringen end på banken.

 

Beløb hævet med henblik på udbetaling til klienter skal ske direkte fra klientkonto til klienten jf. klientkontovedtægtens § 9 stk. 1, nr. 1. Det er dermed ikke tilladt først at overføre beløbet til driftskontoen for så senere at videreoverføre beløbet.

 

Derudover skal beløbene bogføres samme dag som transaktionen foretages. Når bogføringen først foretages 41 dage efter at transaktionen er foretaget, kan daglige reguleringer ikke stemme. Den dokumentation som skal udarbejdes for månedlig afstemning af klientkontomidler, kan heller ikke være korrekt, når bogføringen ikke er fuldstændig på den rigtige dato.

 

Sagsnr. 02167 Boet er [Z]

Den 27. november 2023 bliver der hævet 1.610.930,14 med teksten j. nr. 02167. Af klient kontokort for sagsnr. 02167 Boet efter [Z] fremgår beløbet ikke. Beløbet ses heller ikke registreret på andre klienters kontokort i udleveret materiale. Beløbet er overført til advokatens driftsbankkonto, og samme dag bliver der overført følgende beløb:

 

Af sagskorrespondance mellem advokatsamfundet og [indklagede] bliver [indklagede] anmodet om at udlevere sagsudskrift af sag 02141, hvilket ikke er modtaget. [Indklagede] medsender til gengæld bilag som passer til ovenstående hævninger. Disse bilag vedrører Boet efter [Y] og har ikke noget med sagsnr. 02167 Boet efter [Z] at gøre. Boet efter [Y] fremgår ikke af udskrift fra bogholderiet over klienters kontokort som er modtaget for perioden 24. januar 2023 til 24. januar 2024. Sagen fremgår dermed ikke af bogholderiet, så enten er den ikke bogført, eller også er modtaget materiale ufuldstændigt.

 

Af de medsendte bilag fremgår det, at postering nr. 2 vedrører betaling af afgift til skifteretten i [by] vedrørende Boet efter [Y], postering nr. 3 er vedhæftet en mail til [forening A] som modtager af beløbet også vedr. Boet efter [Y]. Postering nr. 4, 5 og 6 vedrører ifølge bilaget dødsboskat vedrørende Boet efter [Y].

 

Boet efter [Y] fremgår ikke af det udleverede bogføringsmateriale. Da dødsboet ifølge bilag er skattepligtigt, har boet efter [Y] en formue på mindst 3.160.900 kr. Ifølge afgiftsberegning fra skifteretten i [by] fremgår det at [forening A] er arving. Af mailkorrespondance og postering nr. 3 fremgår det at [forening A] har fået 414.282,39 kr. Hvad er der sket med resten af formuen?

 

Sagsnr. 02186 Boet efter [X]

Af materialet er vedlagt bankkonto 1896261 vedrørende Boet efter [X]. Af bankkonto fremgår 23 posteringer, men ingen af disse posteringer er bogført på klient kontokort for sag 02186. For at have et fuldstændigt bogholderi, skal alle transaktioner i et dødsbo registreres på klientkontokort.

 

Af bankkonto 1896261 er der den 16-10-2023 hævet hele saldoen på 502.194,24 med teksten Ovf. Klientkonto. På [indklagede]s klientkonto […] ses pengene ikke indgået den 16-10-2023 eller en af de efterfølgende dage. Beløbet er heller ikke indgået på advokatens driftskonto. Der kan være oprettet en separat konto til dødsboet, men dette er ikke vedlagt. Af sagskorrespondance fremgår det at Advokatsamfundet har anmodet om denne konto, men der er ikke modtaget yderligere end bankkonto 1896261, som bliver hævet 16-10-2023.

 

Efterfølgende bliver der på [indklagede]s klientkonto den 16. januar 2024 indsat 348.266,73 som bliver bogført på sagsnr. 02186 Boet efter [X] med bogføringstekst "Indgået fra [Bank C]". Hvis der var oprettet en særskilt klientkonto til Boet, skulle boet have været indsat på denne konto og ikke på den generelle klientkonto. Det er derfor ikke muligt at finde ud af hvor de 502.194,25 kr. den 16-10-2023 er flyttet hen?

 

I henhold til bobestyrerbekendtgørelsen skal bobestyrerboer have særskilt bankkonto oprettet/vedtegnet i boets navn.

 

Konklusion

På baggrund af vores analyse, kan det konkluderes at [indklagede] ikke løbende har foretaget bogføring af klientmidler, og at bogføringen er mangelfuld. Det kan på nuværende grundlag konstateres følgende overtrædelser af klientkontovedtægten:

 

§ 3                     Klientbogholderiet overholder ikke bogføringsloven da der ikke er foretaget fuldstændig bogføring jf. bl.a. sag 02186 Boet efter [X].

 

§ 4                     Der har ikke været foretaget daglige reguleringer i henhold klientkontovedtægten jf. bl.a. sag 02152 Boet efter [Ø].

 

§ 5                     ikke overholdt som følge af manglende bogføring jf. bl.a. sag 02186 Boet efter [X] og sag 02152 Boet efter [Ø].

 

§ 9                     Der er foretaget hævninger som ikke overholder § 9 på klientkontoen bl.a. til advokatens private lønkonto.

 

Som følge af ovenstående manglende overholdelse af bogføringsloven og klientkontovedtægten er vi ikke i stand til at udtale os om, hvorvidt der er klienter som har lidt et tab. Det forhold at man ikke kan følge bogholderiets transaktioner, og ikke alle transaktioner er bogført medfører, at der er risiko for at klienter som har indbetalt på advokatens klientkonto, kan have lidt et tab."

Hvidvaskretningslinjer

[Indklagede] blev i forlængelse af tilsynet den 26. januar 2024 anmodet om at fremsende dokumentation for risikovurdering, politikker, forretningsgange og intern kontrol til Advokatrådet. Der blev i tilsynsrapporten fastsat en frist til den 25. marts 2024. Fristen blev senere forlænget.

Ved e-mail af 15. april 2024 meddelte Advokatrådets sekretariat et påbud til [indklagede] om at fremsende dokumentation for hvidvaskretningsliner senest den 29. april 2024.

Advokatrådet har oplyst, at [indklagede] fortsat ikke fremsendte det efterspurgte materiale.

Klintkontoerklæringen og tilsynserklæringen for 2023

Advokatrådets sekretariat skrev i marts og april 2024 til [indklagede] med information om indgivelse af klientkontoerklæring og tilsynserklæring for 2023. Det fremgår bl.a., at begge erklæringer skulle indgives senest den 30. april 2024. Sekretariatet sendte i maj 2024 rykkerskrivelser til [indklagede]. 

[Indklagede] indleverede fortsat ikke klientkontoerklæringen og tilsynserklæringen for 2023.

Den 3. april 2025 blev [indklagede]s klientkontoerklæring for 2023 indgivet til Advokatrådets sekretariat.

Advokatrådet har oplyst, at [indklagede] fortsat ikke har indleveret tilsynserklæringen for 2023.

Tidligere sanktioner:

Advokatnævnet har siden 2018 pålagt [indklagede] følgende sanktioner:

Ved kendelse af 22. juni 2018 blev [indklagede] pålagt en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved ikke at behandle et dødsbo med den fornødne hurtighed og ved ikke at have besvaret klientens henvendelser.

Ved kendelse af 26. oktober 2018 blev [indklagede] pålagt en tillægsbøde på 10.000 kr., jf. princippet i straffelovens § 89, for tilsidesættelse af god advokatskik ved som berigtigende advokat for en ejendomshandel ikke rettidigt at have frigivet købesummen.

Ved kendelse af 18. december 2018 blev [indklagede] pålagt en bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved efter kendelse af 22. juni 2028 fortsat ikke at have behandlet dødsboet med den fornødne hurtighed og ved ikke at have holdt klienten orienteret om, hvorpå sagen beroede.

Ved kendelse af 30. september 2019 blev [indklagede] pålagt en tillægsbøde på 20.000 kr., jf. princippet i straffelovens § 89, for tilsidesættelse af god advokatskik ved ikke rettidigt at have betalt den bøde på 10.000 kr., som Advokatnævnet pålagde ham ved kendelse af 22. juni 2018, der var forfalden til betaling den 26. oktober 2018. Kendelsen blev stadfæstet af Retten i [by] ved dom af 10. september 2020.

Ved kendelse af 22. august 2024 blev [indklagede] midlertidig frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed. Kendelsen blev stadfæstet af Retten i [by] ved kendelse af 11. oktober 2024.

Ved kendelse af 9. december 2024 blev [indklagede] pålagt en bøde på 30.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved ikke at have deltaget i efteruddannelse.

Ved kendelse af 9. december 2024 blev [indklagede] pålagt en bøde på 40.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved at udvise passivitet i forbindelse med, at han skulle søge to pantebreve aflyst.

Ved kendelse af 30. januar 2025 blev [indklagede] pålagt en tillægsbøde på 10.000 kr., jf. princippet i straffelovens § 89, for tilsidesættelse af god advokatskik ved ikke at have betalt bidrag til Advokatsamfundet.

Alle kendelser er endelige.

Parternes påstande og anbringender:

Advokatrådet

Hvidvaskretningslinjer

Advokatrådet har anført bl.a., at advokater og advokatfirmaer efter hvidvaskloven er underlagt en række forpligtelser med henblik på at begrænse og forebygge risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder at udarbejde risikovurdering, politikker og forretningsgange, jf. hvidvasklovens §§ 7 og 8. Disse skal være udarbejdet allerede inden, at advokaten påtager sig sager omfattet af hvidvaskloven.

Risikovurderingen skal identificere og vurdere risikoen for, at advokaten eller advokatfirmaet kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. hvidvasklovens § 7. Politikkerne skal indeholde en vurdering af advokatfirmaets overordnede strategiske mål i relation til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 8. Forretningsgangen er en beskrivelse af de handlinger og processer, som firmaet og dens medarbejdere skal overholde for at sikre, at lovens krav og firmaets politikker efterleves. Forretningsgangen skal indeholde oplysninger om, hvem der er ansvarlig for at udføre de enkelte opgaver, og hvordan de skal udføres, jf. hvidvasklovens § 8.

Det blev i forbindelse med tilsynet konstateret, at [indklagede] påtog sig sager omfattet af hvidvaskloven, og at han slet ikke havde udarbejdet nogen af de påkrævede hvidvaskretningslinjer forud for eller på tidspunktet for gennemførelse af tilsynet.

Advokatrådet har anført, at [indklagede] allerede ved indkaldelsen til tilsyn af 3. januar 2024 blev anmodet om at fremsende advokatvirksomhedens risikovurdering, politikker og forretningsgange som dokumentation for virksomhedens opfyldelse af sine generelle hvidvaskforpligtelser. Advokatrådets sekretariat modtog ikke dokumentationen forud for - eller i forbindelse med - tilsynet, ligesom [indklagede] ikke efter tilsynsbesøget fremsendte dokumentation trods påbud herom.

Hertil har Advokatrådet yderligere anført, at pligten til at udarbejde tilstrækkelige hvidvaskretningslinjer er en helt central del af bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og har været gældende siden ikrafttrædelsen af den nuværende hvidvasklov helt tilbage til den 26. juni 2017. Det forhold, at advokatvirksomheden i 2009 havde været i besiddelse af tilstrækkelige

hvidvaskdokumenter, er ikke ensbetydende med, at disse – hvis [indklagede] havde været i besiddelse heraf og havde fremlagt dem som dokumentation – var blevet fundet tilstrækkelige. Det er derimod Advokatrådets formodning, at dokumenter, der blev godkendt i 2009, ikke vil blive godkendt i dag – medmindre de er blevet opdateret væsentligt - på grund af den omfattende

regulering og de øgede krav, der i årene fra 2013 og til i dag er vedtaget for advokatvirksomheder til forebyggelse af hvidvask- og terrorfinansiering.

Det er Advokatrådets vurdering, at manglende hvidvaskretningslinjer efter hvidvasklovens §§ 7 og 8 udgør en grov overtrædelse af hvidvaskloven, idet [indklagede] ikke har forsøgt at fastlægge eller håndtere risikoen for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering på trods af, at han beskæftiger sig med sager omfattet af hvidvaskloven.

Kundekendskabsprocedurer i sager omfattet af hvidvaskloven

Det er Advokatrådets opfattelse, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at overholde hvidvasklovens regler om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer.

Det følger af hvidvasklovens § 2 og § 10, at advokater skal gennemføre kundekendskabsprocedurer i forbindelse med sager omfattet af hvidvaskloven, når advokaten etablerer en forretningsforbindelse. Etablering af en forretningsforbindelse må for advokater sidestilles med oprettelse af klientforhold. Kundekendskabsprocedure skal således gennemføres, når advokaten og klienten bliver enige om, at advokaten skal påtage sig en sag for klienten, der er omfattet af hvidvaskloven.

Kundekendskabsprocedurer er en ufravigelig pligt efter hvidvaskloven. Kundekendskabsprocedurer skal gennemføres på baggrund af en risikovurdering af den konkrete sag og klienten. Det betyder, at advokaten skal foretage en konkret og dokumenterbar risikovurdering af sagen og klienten, og på baggrund af udfaldet af risikovurderingen skal det besluttes, hvilke tiltag, der skal foretages, for at gennemføre en kundekendskabsprocedure, herunder om der skal foretages en sædvanlig eller skærpet kundekendskabsprocedure.

Det er Advokatrådets vurdering, at [indklagede] har handlet groft i strid med god advokatskik ved hverken at have foretaget en konkret risikovurdering eller en tilstrækkelig kundekendskabsprocedure i fem ud af fem sager omfattet af hvidvaskloven.

Manglende tilsynserklæring

Advokatrådet er i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 2, pålagt at føre tilsyn med advokater og kan, jf. retsplejelovens § 143, stk. 3, kræve alle oplysninger af advokater, der skønnes nødvendige for Advokatrådets tilsyn. Advokater må i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 4, ikke lægge hindringer i vejen for Advokatrådets tilsyn.

[Indklagede] har undladt at indsende tilsynserklæringen for 2023.

Klientkonto

Det følger af retsplejelovens § 127, at Advokatsamfundet udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler. Advokatsamfundets regler om behandlingen af betroede midler findes i klientkontovedtægten, hvoraf det følger af klientkontovedtægtens § 19, at tilsidesættelse af vedtægtens regler anses som tilsidesættelse af advokatpligterne og kan indklages for Advokatnævnet.

Efter klientkontovedtægtens 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, og stk. 2, skal en advokat, der har klientkontomidler, hver dag sikre, at der er bogført, og at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret ifølge bogholderiet og det samlede indestående på klientbankkontoen.

Det blev i forbindelse med tilsynet konstateret, at [indklagede] ikke havde sikret daglig bogføring - og dermed heller ikke sikret, at der var overensstemmelse mellem klienttilsvaret ifølge bogholderiet og det samlede indestående på klientbankkontoen, jf. bl.a. det konstaterede i revisorudtalelsen vedrørende dødsboerne efter [Ø] og [X].

Efter klientkontovedtægtens § 5 skal en advokat endvidere mindst en gang hver måned sikre, at summen af de enkelte mellemværender stemmer med det samlede klienttilsvar.

Det blev i forbindelse med tilsynet konstateret, at [indklagede] ikke havde sikret månedlig afstemning - og dermed heller ikke sikret, at der var overensstemmelse mellem summen af de enkelte mellemværender og det samlede klienttilsvar, jf. blandt andet det konstaterede i revisorudtalelsen vedrørende dødsboet efter [X].

Af klientkontovedtægtens § 9, stk. 1, nr. 1, følger, at advokaten og advokatselskabet på en klientbankkonto kun må hæve beløb, som udbetales til en klient eller som led i behandling af klientens sag.

[Indklagede] overførte den 26. november 2023 et beløb på hele 1.610.930,14 kr. fra sin klientbankkonto til sin driftskonto til betaling af regninger, der efter [indklagede]s egne oplysninger stammede fra boet efter [Z]. Som følge af hævningen på 1.610.930,14 kr. fra klientbankkontoen til driftskontoen var der efterfølgende et indestående på klientbankkontoen på i alt 10.304,73 kr. Klientkontoen blev altså mere eller mindre tømt ved denne overførsel. Det bemærkes, at overførslen ifølge [indklagede] vedrørte boet efter [Z], men der er på sagens kontokort imidlertid ikke foretaget bogføring på de 1.610.930,14 kr., ligesom det ikke fremgår af sagens kontokort, at boet skulle være i besiddelse af 1.610.930,14 kr. Det fremgår derimod af sagens kontokort, at boet pr. 26. november 2023 havde et indestående på 9.418,86 kr.

[…].

Af klientkontovedtægtens § 9, stk. 1, nr. 2, følger, at advokaten og advokatselskabet på en klientbankkonto kun må hæve beløb, som advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en klient i henhold til bogført mellemværende, der berettiger modregning.

[Indklagede] har den 10. november og den 28. december 2022 faktureret henholdsvis 31.250 kr. og 15.000 kr., som samme dag blev hævet på klientbankkontoen og overført til [indklagede]s egen driftskonto. [Indklagede] har på tilsynet selv oplyst, at de pågældende fakturaer vedrørte arbejde, som ikke var udført for klienterne, hvorfor han den 24. november 2023 krediterede begge beløb.

Endvidere hævede [indklagede] to beløb på henholdsvis 2.094,07 kr. og 9.375 kr. fra klientkontoen til sin private lønkonto i [Bank B].

Kontoudskrift vedrørende boet efter [X]

Advokatrådet har i relation den fremlagte kontoudskrift fra [Bank B] anført, at udskriften efter Advokatrådets opfattelse ikke ændrer ved vurderingen af de af Advokatrådet indbragte forhold. Den var ikke præsenteret for Advokatrådets sekretariat på tidspunktet for tilsynet og er først nu fremlagt for Advokatrådets sekretariat ved processkrift af 7. april 2025.

I den anledning bemærker Advokatrådet, at der ikke ses at være overensstemmelse mellem det fremlagte kontokort for ”boet efter [X]” og den nu fremlagte kontoudskrift for ”boet efter [X]”.

Manglende klientkontoerklæring

Efter klientkontovedtægtens § 14 er enhver advokat, der havde beskikkelse, samt ethvert advokatselskab, der eksisterede pr. 31. december det foregående år, forpligtet til at indsende en erklæring om størrelsen af advokatens eller advokatselskabets samlede tilsvar af betroede midler pr. denne dato til Advokatrådet.

Gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i klientkontovedtægten til kontrol af, om advokater overholder klientkontoreglerne, er af afgørende betydning for, at advokater kan bevare deres særlige rettigheder med hensyn til at opbevare klientmidler.

Klientkontoerklæringen er et helt centralt redskab i Advokatrådets lovbestemte tilsyn med advokater, da erklæringen angår, hvorvidt advokaten håndterer betroede midler på forsvarlig vis.

Advokatrådet har i øvrigt noteret sig, at den nu indleverede klientkontoerklæring for 2023 er indsendt med anmærkninger, da revisor i overensstemmelse med Advokatrådets observationer har konstateret, at der ikke i 2023 har været indrettet et klientbogholderi, der har levet op til klientkontovedtægtens krav hertil.

Sammenfattende

Det er Advokatrådets samlede vurdering, at [indklagede] på baggrund af ovenstående i flere tilfælde har handlet groft i strid med god advokatskik, blandt andet ved:

-        ikke at have udarbejdet den lovpligtige risikovurdering, politikker og forretningsgange på hvidvaskområdet på tidspunktet for tilsynsbesøget,

-        ikke at have foretaget en konkret risikovurdering eller en tilstrækkelig kundekendskabsprocedure i fem ud af fem sager omfattet af hvidvaskloven,

-        samt ved ikke at sikre overholdelse af bogføringsforpligtelserne og rammerne for at opbevare klienternes midler, der fastsættes i klientkontovedtægten, herunder ikke at kunne redegøre - eller fremlægge behørig dokumentation for - indtil flere hævninger af betydelig størrelsesorden på klientkontoen, der skaber en reel bekymring for klientmidlerne, […],

-        samt ved ikke rettidigt at indlevere den pligtmæssige klientkontoerklæring, som er afgørende for Advokatrådets mulighed for at føre tilsyn med advokatens betroede midler.

Det er Advokatrådets opfattelse, at [indklagede] har gjort sig skyldig i grove og gentagne overtrædelser af sine pligter som advokat, og at de udviste forhold er af en sådan karakter og omfang, at det giver grund til at antage, at [indklagede] ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, hvorfor der nedlægges påstand om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

Advokatrådet har herved navnlig lagt vægt på antallet - og karakteren – af overtrædelserne af klientkontovedtægten, herunder den manglende bogføring og regulering, hvorved det ikke er muligt at føre effektivt tilsyn med klientkontomidlerne, samt at der ikke samlet set er overblik over de enkelte mellemværender eller kan fremvises den nødvendige dokumentation herfor.

[…].

Det ligger i den forbindelse helt fast, at dette udgør grove overtrædelser af god advokatskik,[…].

Overholdelse af de regler, der er fastsat i klientkontovedtægten til sikring af klienters midler – som advokaten opbevarer og disponerer over, er af afgørende betydning for, at advokater kan bevare deres særlige rettigheder med hensyn til at opbevare klientmidler. Det er derfor altafgørende, at advokater lever op til disse regler.

[Indklagede] har som beskrevet ovenfor overtrådt en lang række af de grundlæggende regler for opbevaring af klientmidler.

Indklagede:

[Indklagede]s forsvarer, [advokat A], har principalt gjort gældende, at [indklagede] ikke har tilsidesat god advokatskik; subsidiært, at han ikke har tilsidesat god advokatskik i en sådan grad, at der er grund til at frakende ham retten til at udøve advokatvirksomhed, idet frakendelse vil være en uproportionel sanktion, samt at der ikke er grund til at antage, at han ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.

[Advokat A] oplyste om [indklagede]s personlige forhold.

Forhold 1 og 2 - klientbogholderi og afstemning

Det bekræftes, at der ikke var bogført dagligt. Anledningen hertil var, at det var et lille kontor (enkeltmandskontor uden ansatte), hvorfor der langtfra var posteringer at bogføre dagligt. Endvidere har [indklagede] ofte undladt at bogføre en dag, hvor der alene var posteringer, der ikke angik klienters sager, f.eks. såfremt det kun drejede sig om betaling af kontorets regninger (husleje, forbrugsudgifter mv.), hvilket efterfølgende er bogført, når der var sagsrelevant at bogføre.

Forhold 3 - månedlig regulering

Det bekræftes, at der ikke var foretaget månedlige reguleringer. [Indklagede] har fæstnet lid til revisors årlige klientkontoafstemning i klientkontoerklæringen, der indberettes til Advokatsamfundet. Det bemærkes, at revisor hvert år, hvor [indklagede] har drevet selvstændig advokatvirksomhed (siden 2001), har afgivet erklæring om, at indestående på klientkonti svarer til det samlede klienttilsvar.

Forhold 4 - uberettiget hævning

[Indklagede] oplyser, at de 2 beløb på henholdsvis 2.094,07 kr. og 9.375,00 kr. er tilsvarsreguleringer, der ifølge bogføringen skulle hæves på klientkonto. At disse beløb er overført til private konto i stedet for driftskredit skyldes, at beløbene, hvis de var blevet overført til driftskredit, alligevel skulle videre til private konto. Det var kun for at spare en bogføringspostering, at beløbene blev overført direkte til privat konto.

Det er ikke korrekt, at beløbet på 1.610.930,14 kr. angår andet dødsbo. Derimod er det korrekt, at beløbet blev overført fra [indklagede]s almindelige klientkonto til driftskreditten og derpå samme dag overført til rette vedkommende, henholdsvis SKAT, skifteret, og arving. Fremgangsmåden med at overføre først til driftskonto og derpå samme dag til rette vedkommende var nødvendiggjort, da det ikke var muligt at overføre fra klientkonto til andre end [indklagede].

Det bekræftes, at [indklagede] har bogført salær i nævnte dødsbo, før sagen var afsluttet. Det bemærkes, at der herved ikke er påført klienten tab. Endvidere var der tale om et privat skifte og ikke et bobestyrerbo, der er underlagt særlige regler om debitering af salær.

I anklageskriftet af 28. juni 2024 omtales en hævning på 502.194,25 kr., der ikke har kunnet lokaliseres. Revisor oplyser, at disse penge står på særskilt klientbankkonto i [Bank B] jf. fremlagt kontoudtog vedrørende boet efter [X].

Forhold 5 - utilstrækkelig kundekendskabsprocedure

På tilsynsbesøget blev udvalgt 5 sager for private klienter og 2 sager for erhvervsdrivende. I de 5 udvalgte sager for private klienter var der dokumentation for klientens ID (kopi af kørekort og sundhedskort). I de 2 erhvervssager var klienten i begge tilfælde et selskab, og der fandtes i begge selskaber CVR-udskrift, der viste selskabets tegningsregel, mens der ikke var ID på den/de tegningsberettigede.

Efter [indklagede]s vurdering var ingen af de anførte klienter omfattet af PEP/politisk eksponerede personer, som anført i hvidvasklovens § 2.

Forhold 6 - manglende hvidvaskdokumenter

Under tilsynsbesøget oplyste [indklagede], at retningslinjer for hvidvask tidligere var blevet tilsendt Advokatsamfundet i forbindelse med et tilsyn i 2009.

Advokatsamfundets skrivelse af 8. oktober 2009 (notering af egnede retningslinjer) er fremlagt.

Forhold 7 og 8 – klientkonto- og tilsynserklæring

Det er korrekt, at tilsynserklæring ikke er indsendt. Klientkontoerklæring er indsendt den 3. april 2025.

Anledningen hertil er, at der i forbindelse med tilsynet i januar 2024 blev konstateret en kassedifference på ca. 12.000 kr. i [indklagede]s favør. Nogle dage efter tilsynet besluttede Advokatrådet, at [indklagede] alene kunne hæve på klientkontoen med godkendelse fra en af rådet udpeget tilsynsførende. Denne tilsynsførende har meddelt, at udbetalinger fra klientkonto først kan ske, når der fremsendes dokumentation for, at kassen stemmer, altså at indestående på klientkonti salderer med samlede klienttilsvar. [Indklagede] oplyser, at han har samarbejdet med den udpegede tilsynsførende og revisor.

Klientkontoerklæringen fremsendes således via tilsynet.

Endvidere oplyser [indklagede] at skylde sin revisor gennem mange år ca. 16.000 kr., og revisor ønskede ikke at udarbejde de nævnte erklæringer, før revisor havde modtaget sit tilgodehavende, hvilket [indklagede] ikke var i stand til at betale.

Kasseafstemning blev herefter overladt til anden revisor, der har konstateret, at kassen stemmer for 2023 og 2024, når der tilrettes nogle få fejl i bogføringen.

Imidlertid kan revisor konstatere, at der primo 2023 var en difference på ca. 21.000 kr. [Indklagede]s tidligere revisor oplyser, at dette skyldes manglende bogførte efterposteringer for tidligere år, og det er hans opfattelse, at kassen stemte ved udgangen af 2022.

På grund af tidligere revisors ferie i uge 43 og nuværende revisors ferie i uge 44 var det ikke muligt at fremskaffe dokumentation for kasseafstemning af klientkonto på et tidligere tidspunkt.

Påstanden om frakendelse

[Advokat A] har særligt gjort gældende, at [indklagede] […] har indsendt klientkontoerklæring for 2023, hvilket viser en evne og vilje til at rette for sig. Herudover har han tidligere haft retningslinjer for hvidvask, der er godkendt af Advokatrådets sekretariat, ligesom der er en meget begrænset risiko for, at [indklagede] vil medvirke til hvidvask eller terrorfinansiering. Disse omstændigheder bør afspejles i sanktionen, hvorfor [indklagede] alene bør pålægges en bøde. 

Om sagsomkostninger har [advokat A] henvist til det af [indklagede] anførte nedenfor, samt til det oplyste om [indklagede]s personlige forhold.

 

-o0o-

[Indklagede] har meddelt, at han tager bekræftende til genmæle overfor Advokatrådets påstand. Han har anført, at dette ikke indebærer, at han erkender sig skyldig i de Advokatrådet fremførte forhold.

[Indklagede] oplyser, at han ikke ønsker at generhverve advokatbeskikkelsen, og at han er gået på pension. Han er derfor indforstået med, at advokatbeskikkelsen endeligt fratages ham.

Om sagsomkostninger har [indklagede] anført, at han i sagen om midlertidig frakendelse tilbød at deponere sin advokatbeskikkelse, og at han ikke ønskede at få beskikket forsvarer.

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 16 medlemmer.

De nævnsmedlemmer, der deltog ved behandlingen af spørgsmålet om midlertidig frakendelse, jf. Advokatnævnets kendelse af 22. august 2024, har ikke deltaget ved behandlingen af nærværende sag, jf. § 18, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Ved sagens behandling mødte […] på vegne af Advokatrådet, og [advokat A] gav møde på vegne af [indklagede].

[Indklagede] mødte ikke.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

Forhold 1-4

Det følger af klientkontovedtægtens § 19, at tilsidesættelse af vedtægtens regler anses som en tilsidesættelse af advokatpligterne.

Overholdelse af de regler, der er fastsat i klientkontovedtægten til sikring af klienters midler, som advokaten opbevarer og disponerer over, er af afgørende betydning for, at advokater kan bevare deres særlige rettigheder med hensyn til at opbevare klientmidler.

Efter klientkontovedtægtens § 3, stk. 1, er enhver advokat og ethvert advokatselskab, der oppebærer penge som led i advokatvirksomhed, forpligtet til at have indrettet bogholderiet således, at det viser de enkelte mellemværender og det samlede klienttilsvar. Klientbogholderiet

skal føres hver dag, hvor advokatvirksomheden er åben og på dage, hvor der i øvrigt foretages økonomiske transaktioner fra advokatvirksomheden, jf. klientkontovedtægtens § 3, stk. 2, og det

skal på disse dage sikres, at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret og det samlede indestående på klientbankkontiene, jf. § 4, stk. 1. Dette skal kunne dokumenteres, også når der ikke har været bevægelser i forhold til klienttilsvaret eller på klientbankkontiene, jf. § 4, stk. 2. Mindst en gang hver måned skal summen af de enkelte mellemværender afstemmes med det samlede klienttilsvar, og dokumentation herfor skal gemmes i mindst 2 år, jf. § 5.

Videre følger det af klientkontovedtægtens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, at advokaten og advokatselskabet på en klientbankkonto kun må hæve beløb, som udbetales til en klient eller som led i behandling af klientens sag eller som advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en klient i henhold til bogført mellemværende, der berettiger til modregning.

Det fremgår, at der i forbindelse med tilsynet med [indklagede]s behandling af betroede midler blev konstateret overtrædelser af alle ovennævnte bestemmelser i klientkontovedtægten. Overtrædelserne blev endvidere bekræftet i forbindelse med revisorundersøgelsen, der blev udarbejdet i forbindelse med tilsynet. 

På den baggrund lægger Advokatnævnet til grund, at [indklagede] ikke havde bogført eller reguleret dagligt, og at han ikke havde sikret månedlig afstemning. Herved har [indklagede] overtrådt klientkontovedtægtens §§ 3, 4, og 5.

Advokatnævnet lægger endvidere til grund, at [indklagede] i flere tilfælde har tilsidesat klientkontovedtægtens § 9. Således fremgår det, at [indklagede] den 30. januar 2023 hævede henholdsvis 2.094,07 kr. og 9.375 kr. fra klientkontoen, som han overførte til sin private lønkonto. Det konkluderes i revisorundersøgelsen, at beløbene er hævet i strid med klientkontovedtægten. Videre fremgår det, at [indklagede] den 27. november 2023 hævede 1.610.930,14 kr. fra klientkontoen vedrørende boet efter [Z]. Beløbet blev overført til [indklagede]s driftskonto, hvorefter der blev anvendt til betaling af boafgift, dødsboskat og udbetaling af arv i et andet dødsbo. Endvidere fremgår det, at [indklagede] den 10. november og 28. december 2022 fakturerede henholdsvis 31.250 kr. og 15.000 kr., som samme dag blev hævet på klientbankkontoen og overført til [indklagede]s egen driftskonto, selvom fakturaerne vedrørte arbejde, som ikke var udført for klienterne.

Revisor har i revisorundersøgelsen konkluderet, at der er risiko for, at [indklagede]s klienter kan lide tab som følge af [indklagede]s manglende overholdelse af klientkontovedtægten.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] i flere tilfælde har tilsidesat reglerne i klientkontovedtægten, og at han samlet set særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, jf.  retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. klientkontovedtægtens § 19.

Forhold 5

Advokatnævnet lægger til grund, at de under tilsynet udtagne sager var omfattet af hvidvaskloven. Dermed havde [indklagede] ved etablering af klientforholdet en forpligtelse til at iagttage en række pligter efter hvidvaskloven, herunder en pligt til at gennemføre kundekendskabsprocedure på baggrund af en risikovurdering af den konkrete sag og klient i medfør af hvidvasklovens kapitel 3.

I samtlige fem udtagne sager konstaterede Advokatrådets sekretariat ifølge tilsynsrapporten, at

der ikke var dokumentation for, at [indklagede] havde gennemført tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, da der ikke forelå dokumentation for gennemførte risikovurderinger, der var ikke foretaget PEP-undersøgelser, og der var ikke foretaget skriftlig underretning i henhold til hvidvasklovens § 16 om personoplysninger med henblik på forebyggelse af hvidvask og terrorisme. Derudover kunne det i to ud af fem sager ikke dokumenteres, at de reelle ejere var blevet identificeret.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at have undladt at iagttage pligterne efter hvidvasklovens kapitel 3.

Forhold 6

Det fremgår af hvidvasklovens §§ 7 og 8, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme, ligesom der skal foreligge tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte risikostyring kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol. Pligten hertil har været gældende siden lovens ikrafttræden den 26. juni 2017.

Advokatnævnet lægger til grund, at det i forbindelse med tilsynsbesøget den 26. januar 2024 blev konstateret, at [indklagede] behandlede sager omfattet af hvidvaskloven, og at han ikke havde udarbejdet hvidvaskdokumenter, herunder risikovurdering, politik, forretningsgang og intern kontrol for sin advokatvirksomhed.

[Indklagede] har på trods af flere frister og påbud ikke fremsendt de efterspurgte hvidvaskretningslinjer til Advokatrådets sekretariat, og han ses ikke at have gjort nogen tiltag for at leve op til sine forpligtelser efter hvidvasklovens §§ 7 og 8. Nævnet finder, at [indklagede] ikke kunne forlade sig på, at han i 2009 havde egnede retningslinjer vedrørende hvidvask.

På denne baggrund finder Advokatnævnet, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og at der efter det anførte er tale om en grov tilsidesættelse.

Forhold 7

Det fremgår af klientkontovedtægtens § 14, at alle advokater, der havde beskikkelse, og advokatselskaber, der eksisterede den 31. december det forløbne år, inden en af Advokatrådet fastsat frist skal indsende en erklæring til Advokatrådet om størrelsen af advokatens eller advokatselskabets samlede klienttilsvar pr. 31. december.

Overholdelse af kravet om indsendelse af klientkontoerklæring er af afgørende betydning for Advokatrådets mulighed for at føre tilsyn med advokaternes håndtering af betroede midler.

[Indklagede]s klientkontoerklæring for 2023 skulle have været Advokatrådet i hænde senest den 30. april 2024. Trods flere påmindelser blev klientkontoerklæringen først indsendt den 3. april 2025 – næsten et år for sent, og først langt tid efter, at Advokatrådet har indgivet anklageskrift med påstand om frakendelse.

Advokatnævnet finder på denne baggrund, at [indklagede] har overtrådt klientkontovedtægtens regler, jf. § 14, og at han under de konkrete omstændigheder groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. klientkontovedtægtens § 19.

Forhold 8

Det følger af retsplejelovens § 143, stk. 2, at Advokatrådet fører tilsyn med advokaterne. En af Advokatrådets metoder til at føre det pligtmæssige tilsyn med de danske advokater er bl.a. at anmode disse om at indsende oplysninger og fremlægge dokumentation, jf. retsplejelovens § 143, stk. 3. Alle advokater skal en gang årligt indgive en tilsynserklæring med oplysninger om forhold, der har betydning for Advokatrådets tilsyn. Advokater må i medfør af retsplejelovens § 143, stk. 4, ikke lægge hindringer i vejen for Advokatrådets tilsyn.

[Indklagedes] tilsynserklæring for 2023 skulle have været Advokatrådet i hænde senest den 30. april 2024. Trods flere påmindelser har [indklagede] ikke indsendt tilsynserklæringen.  

Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.  

Konklusion

Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 8, at hvis en advokat har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

Advokatnævnet finder, at [indklagede] ved de nævnte overtrædelser af god advokatskik, sammenholdt med de øvrige sanktioner han siden 2018 er pålagt for at have tilsidesat god advokatskik, har gjort sig skyldig i grov og oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat. 

Henset til karakteren og omfanget af de udviste forhold, herunder forhold af særdeles grov karakter, finder Advokatnævnet, at det må antages, at [indklagede] ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8. Advokatnævnet finder derfor, at han i medfør af denne bestemmelse skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

Advokatnævnet har særligt lagt vægt på, at [indklagede] har overtrådt flere helt fundamentale advokatpligter, herunder har han bl.a. overtrådt en række af klientkontovedtægtens bestemmelser samt tilsidesat sine forpligtelser efter hvidvaskloven med henblik på at begrænse og forebygge risikoen for hvidvask og terrorfinansiering.

Det er indgået i vurderingen, at [indklagede] ikke har håndteret betroede midler på forsvarlig vis, og at han flere gange har foretaget uberettigede hævninger af store pengebeløb fra klientkontoen, hvormed klientmidler ses at have været i fare. Hertil kommer, at klientkontoerklæringen for 2023 er indlevet ét år for sent, og at [indklagede] har undladt at indsende tilsynserklæring 2023, ligesom han har undladt at indsende hvidvaskdokumenter for sin advokatvirksomhed, og at han dermed har fortsat med ikke at efterleve grundlæggende advokatpligter, som er en forudsætning for at udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.

Advokatnævnet har den 28. august 2023 truffet beslutning om at ændre sin praksis således, at der i sager, hvor nævnet træffer afgørelse om ubetinget frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, også kan blive pålagt en samtidig bøde. Det blev i relation hertil besluttet, at praksisændringen finder anvendelse på forhold, der er begået efter den 1. oktober 2023. Forholdene i nærværende sag er delvis begået efter den 1. oktober 2023.

[Indklagede] er ved to kendelser afsagt af Advokatnævnet den 9. december 2024 pålagt bøder på henholdsvis 30.000 kr. og 40.000 kr. Senest er han ved kendelse af 30. januar 2025 pålagt en tillægsbøde på 10.000 kr.

Advokatnævnet pålægger som følge af ovenstående forhold [indklagede] en tillægsbøde på 100.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, jf. princippet i straffelovens 89. Ved bødeudmålingen er der på den ene side lagt vægt på karakteren og grovheden af de pågældende 8 forhold. Der er på den anden side lagt vægt på, at forholdene til dels er begået før den omtalte skærpelse af nævnets praksis, at [indklagede] samtidig frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed, samt det oplyste om hans personlige forhold.

Henset til sagens resultat tager Advokatnævnet endvidere påstanden om, at [indklagede] pålægges at betale omkostninger til den udpegede forsvarer til følge, jf. § 16, stk. 5, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

[Indklagede] kan for så vidt angår frakendelsesspørgsmålet forlange afgørelsen indbragt for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 e. Anmodningen skal fremsættes over for justitsministeren.

For så vidt angår den pålagte bøde kan [indklagede] indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.

Herefter bestemmes:

[Indklagede] frakendes retten til at drive advokatvirksomhed indtil videre.

[Indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 100.000 kr.

[Indklagede] pålægges at betale omkostningerne til den udpegede forsvarer.

 

 

På nævnets vegne

Ole Hasselgaard