K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] på egne vegne og på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [by].
Klagens tema:
[Advokat A] har på egne vegne og på vegne af [klager] klaget over, at [indklagede], der repræsenterede modparten, har tilsidesat god advokatskik ved at udfærdige en e-mail og tilskynde sin klient til at videresende e-mailen til [klager], selv om hun var repræsenteret af [advokat A].
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 12. oktober 2025.
Sagsfremstilling:
[Indklagede] repræsenterede en klient, faren, under en tvangsudleverings- og forældreansvarssag mod [klager], som var repræsenteret af [advokat A].
I e-mail af 9. oktober 2025 til [indklagede] anførte hendes klient bl.a.:
”[Klager] […] skriver sådan til mig i dag:
Hej […]
[Barn] er desværre stadigvæk syg, og jeg kan se, at hun ikke når at blive rask til feriesamværet i morgen. Det næste samvær bliver derfor d. 29. Vores læge har lukket i dag og i morgen, men jeg kan prøve at skaffe en lægeerklæring på mandag, hvis du ønsker en.
Venlig hilsen, [klager]
BAGGRUND
Jeg har løbende samvær fra onsdag til mandag.
Dommen siger, at jeg har (efterårs-)feriesamvær fra den 10. til den 15.
Jeg har i samme mailtråd tilbudt [klager], at vi blot holdt os til den sædvanlige rytme (så havde jeg hende også 5 overnatninger, men så går der ikke den lidt lange periode fra den 15. til den 29., hvor det løbende samværs rytmer fortsætter for mit vedkommende efter
ferien).
[Klager] aflyser i sin mail til mig mit feriesamvær, men tilbyder i praksis ikke et erstatningssamvær - kan hun det?
Jeg foreslår, at jeg skriver at “Kære [klager], ærgerligt at hun er sløj, jeg håber hun har det godt trods alt. Du behøver ikke tilvejebringe en lægeerklæring de næste par dage, men jeg vil dog gerne have erstatningssamvær startende på onsdag, hvad der svarer til samme fordeling af feriedage. Alternativt, hvis hun stadig er syg, vil jeg gerne se en lægeerklæring dateret enten onsdag eller torsdag i næste uge og erstatningssamvær senere."
——————————————
Hvad er dit råd?
Du er velkommen til at ringe, hvis det er hurtigere.”
Ved e-mail af 10. oktober 2025 til klienten svarede [indklagede], der gjorde brug af sin advokatsignatur, bl.a.:
”Jeg sidder i møde på møde, så det bliver relativt kort. Du er velkommen til at videresende min mail til [klager] for at “bakke” dig op:
Det er ikke en samværshindring, at et barn er småsyg. Barnet skal være så dårligt, at det ikke kan transporteres. Små udslag i feber eller forkølelse er således ikke hindring for samvær.
Dertil kommer, at det ikke er sådan, at fordi barnet på afhentningsdagen måtte være dårligt, så ikke kan afhentes dagen efter. Så snart [barnet] er rask, skal hun derfor udleveres til samvær.
Du kan anmode om erstatningssamvær, som I så kan aftale, når [barnet] er rask i løbet af enten weekenden eller ferien, da [barnet] selvfølgelig har ret til ferie med dig, selvom hun efter [klager]s oplysninger er syg.
Du skal selvfølgelig have en lægeerklæring, hvis [klager] ikke udleverer [barnet] til samvær i dag.
Og jeg synes, at du under alle omstændigheder skal anlægge en fuldbyrdelsessag på det tidspunkt, hvor du normalt skulle have fået [barnet] udleveret henset til [klager]s tidligere adfærd omkring udlevering til samvær.
Du er velkommen til at sende ovenstående til oplysning hos [klager], der tydeligvis ikke er vejledt af sin advokat om reglerne omkring sygdom og samvær.”
[Advokat A] har oplyst, at [indklagede]s klient senere samme dag, den 10. oktober 2025, videresendte ovenstående e-mail til [klager], og at [advokat A] senere samme dato modtog denne fra [klager]. Endvidere har [advokat A] oplyst, at han ikke modtog kopi af e-mailen fra [indklagede], ligesom hun heller ikke på anden vis orienterede ham herom.
I e-mail af 13. oktober 2025 til [advokat A] skrev [indklagede] bl.a.:
”Nu kan jeg se, du uden videre har indklaget mig for Advokatnævnet pga. min vejledning til min klient i fredags sendt kl. 10.23 (hvilket ikke fremgår af det bilag, du har uploadet til brug for klagen). Det synes jeg selvfølgelig er en meget voldsom reaktion på, at jeg har vejledt min klient i anledning af, at din klient igen tilbageholder [barnet] fra samvær, og jeg i tidspres fra møder og et retsmøde kl. 12.00 samme dag ikke også straks fik undersøgt, om der var mulig advokat og herefter sendt en orientering om min vejledning af min klient til egen akut håndtering af det feriesamvær, der var blevet aflyst af din klient til gennemførelse samme dag.
Jeg havde sat i kalenderen (trods min ferie) at undersøge mulig repræsentation og i bekræftende fald sende kopi af min mail til vedkommende i dag, hvilket jeg så uagtet din klage nu opfylder.
Jeg genfremsender også min mail til min klient, selvom det er åbenlyst, at du allerede er i besiddelse heraf, men da du ikke retteligt har angivet tidspunktet for min afsendelse, der var fredag kl. 10.23 og ikke torsdag eftermiddag som insinueret i din klage.
Jeg skal også med denne mail oplyse, at jeg ikke før din klage vurderede, at det var sandsynligt, at der fortsat var repræsentation af modparten henset til, at du - så vidt jeg er orienteret - alene var beskikket i retssagen fra 3. juli 2025, og hun nu over for min klient har tilkendegivet så stor vildfarelse omkring reglerne om sygdom og samvær, at hun tror samvær i sin helhed bortfalder ved en eller to dages sygdom, at jeg ikke kunne forestille mig, hun havde fået juridisk vejledning herom. Netop derfor kommentaren om, at modparten ikke ses at være vejledt herom af sin advokat - underforstået, at jeg ikke vurderede det sandsynligt, at I havde drøftet reglerne omkring samvær og sygdom, når der udtrykkes så stor juridisk vildfarelse, som hun i sin mail til min klient ses at være i.
Min vurdering om manglende repræsentation understøttedes også af, at modparten ikke ved sin ‘aflysning’ af samværet har ulejliget sig at oplyse min klient, hvad [barnet] i så fald fejler, der gør, at samværet ikke kan gennemføres. Noget man som advokat efter min vurdering altid ville vejlede sin klient om at oplyse til den anden forælder, hvis man taler om at tilbageholde et barn fra samvær, som barnet har ret til. Der blev netop med indførelsen af Chikanepakken i 2015 sat en stopper for, at sygdom som overvejende udgangspunkt er samværshindring, og at et barn både kan være sygt hos respektivt bopæls- og samværsforælderen.
Så min oprindelige mail til dig i dag ville have startet med ‘idet jeg er meget i tvivl om hvorvidt du fortsat repræsenterer modparten, sender jeg for god ordens skyld kopi af korrespondance med min klient fredag morgen vedrørende samværet få timer senere fredag eftermiddag og om endnu en tilbageholdelse af [barnet] fra samvær, sendt for akut at varetage min klients interesser, da det er tydeligt, at modparten er i en juridisk vildfarelse omkring samvær i forbindelse med barnets sygdom - og jeg henset til denne vildfarelse naturligvis antager, at du ikke aktuelt repræsenterer hende og har vejledt hende herom, men for god ordens skyld sender jeg alligevel denne kopi, da du efter min senere undersøgelse af sagen var beskikket advokat i retssagen i juli 2025. Der henvises til de advokatetiske regler.’ Jeg ville nok også have sluttet af med, at jeg naturligvis også gerne ville vide, hvis jeg ikke fremover skulle kontakte dig, hvis nu du ikke længere repræsenterede hende.
Nu hvor du har klaget over mig fremfor blot at sende mig en mail om din fortsatte repræsentation og gøre mig opmærksom på det til fremtidig korrespondance, kan jeg så konstatere, at du fortsat repræsenterer hende. Havde jeg vidst, at du havde vejledt din klient og fortsat repræsenterer modparten, havde det faldet mig mere naturligt at skrive til dig med det samme. Det gjorde jeg ikke, og det kan jeg så også konstatere, at du er meget utilfreds med. Det beklager jeg.
Men som oplyst var jeg faktisk henset til ovenstående mest af den umiddelbare opfattelse, at der ikke længere kunne være repræsentation, hvorfor jeg ikke fik prioriteret dette, og jeg også sad midt i en forberedelse af en retssag senere på dagen, der bevirkede, at jeg ikke fik handlet hurtigere, end at sætte en markering i min kalender til i dag for at huske at tjekke, hvem der var modpartens advokat og herefter sende min mail til min klient (fra fredag) mandag morgen (som jeg så gør nu). Altså en reaktion fra min side på under 1 hverdag til at orientere modpartens potentielle advokat, hvilket jeg normalt ville have antaget, at en kollega ville have accepteret. Jeg havde også fredag som det primære formål at skulle varetage min klients akutte interesser for at hjælpe ham med vejledning om det samvær, barnet havde ret til med ham kun timer senere samme dag.
Henset til din klients tidligere ulovlige og lange tilbageholdelser fra samvær og både familierettens og landsrettens kendelser om, at barnet skulle udleveres til samvær og din klient ellers skulle pålægges bøder, har jeg også vejledt min klient om at oprette en fuldbyrdelsessag ved denne tilbageholdelse fra samvær, så [barnet] kan opretholde sin ret til at se sin far. Uanset din klients massive modvilje over samværet og din (tilsyneladende aktuelle) vejledning om, at hun lovligt kan det. Ved en fuldbyrdelsessag vil du automatisk blive orienteret om sagen i det omfang du repræsenterer modparten.
Jeg kan oplyse, at jeg selv værner meget om kollegialitet mellem samarbejdsparter og i særdeleshed modparters advokater, og at jeg aldrig selv i første omgang ville klage over en kollega uden først at søge at løse det i mindelighed og derved lade min kollega vide, hvis jeg mente, at der var sket en overtrædelse af de advokatetiske regler. Det har jeg solid erfaring for altid er en god og gangbar måde at løse udfordringer på, hvorved man også bevarer kollegialiteten og lader det være op til klienter og modparter at klage over advokater og ikke os selv i standen - det er efter min opfattelse naturligt, at vi ved en travl og hektisk hverdag og navnlig op til ferieperioder kan blive særligt pressede, så der kan ske fejl; jeg kunne dog aldrig drømme om at klage over en kollega uden først at have givet vedkommende en mulighed for at rette op på eventuelle overtrædelser. Jeg kommer heller ikke, uagtet din klage over mig nu, til at ændre det standpunkt for min fremtidige virksomhed, da jeg som anført værner om vores kollegialitet i standen og mener, at vi er bedst tjent med selv at løse vores uundgåelige fejl i mindelighed. Men jeg må jo blot her konstatere, at vi desværre ser meget forskelligt på det udgangspunkt.
Navnlig også henset til, at din klage falder uden at afvente, om jeg ville have skrevet dig, straks det var muligt, som jeg faktisk havde planlagt efter, selvom jeg ikke vurdererede, at det var sandsynligt, at der var repræsentation af modparten.”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har på egne vegne og på vegne af [klager] påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at udfærdige en e-mail og tilskynde sin klient til at videresende e-mailen til [klager], selv om at hun var repræsenteret af [advokat A].
[Advokat A] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at [indklagede] i e-mail af 10. oktober 2025 til sin klient − for at ”bakke” ham op − opfordrede til, at han videresendte e-mailen til [klager]. Dette udgør en overtrædelse af de advokatetiske regler art. 43 om forbud mod at rette direkte henvendelse til en advokatrepræsenteret modpart eller et forsøg på at omgå denne bestemmelse. [Indklagede] var bekendt med, at [advokat A] tidligere under en tvangsudleveringssag og under en forældremyndighedssag havde repræsenteret moren, idet hun selv repræsenterede faren under disse sager. [Klager] har ikke i mellemtiden været repræsenteret af andre advokater end [advokat A]. Derfor havde [indklagede] tilstrækkelig viden om eller anledning til stærk formodning for, at [advokat A] fortsat repræsenterede [klager]. Der var ingen som helst grund til, at [indklagede] skulle opfordre sin klient til at videresende e-mailen til [klager]. Det havde været fuldt tilstrækkeligt til at varetage hendes klients interesser at give denne – og kun denne – sin egen vurdering af sagen.
Endvidere har [advokat A] gjort gældende, at det er særligt graverende, at en sådan e-mail blev fremsendt til [klager] umiddelbart inden efterårsferien, og når [indklagede] i sin e-mail antydningsvist og uden at vide noget om [advokat A]s rådgivning af [klager], skriver, at hun ”tydeligvis ikke er vejledt af sin advokat om reglerne.” Det er meget nærliggende at opfatte indholdet af [indklagede]s e-mail som en kritik af [advokat A]s arbejde og muligt en måde at få [klager] til at afstå fra at konsultere ham omkring problemstillingen. Dette udgør en miskreditering, som selvstændigt kan konstituere en overtrædelse af de advokatetiske regler art. 3, stk. 7, art. 4, stk. 1 og art. 41.
[Advokat A] har også gjort gældende, at det ikke fritager [indklagede] for at have tilsidesat god advokatskik, at hun eventuelt havde skrevet i sin kalender, at hun mandagen efter skulle følge op på [klager]s mulige advokatrepræsentation. Derimod indikerer dette nærmest, at hun udmærket var klar over, at der kunne være et problem.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hun på tidspunktet for den i sagen omhandlede bistand til hendes klient ikke var bekendt med, eller havde nogen formodning om, at [klager] var advokatrepræsenteret, ligesom hun ikke har skrevet direkte til [klager]. [Indklagede] har også henvist til sin e-mail af 13. oktober 2025 til [advokat A] med redegørelse for hendes opfattelse af sagen.
[Indklagede] var stødt på en repræsentation fra [advokat A] i forbindelse med hans beskikkelse som advokat for [klager] under en retssag, som blev afsluttet den 3. juli 2025. Denne retssag var afsluttet 3 måneder forud for e-mailen af 10. oktober 2025 til hendes klient, og der havde ikke været verserende sager i den mellemliggende periode. På baggrund af [klager]s adfærd, som var direkte i strid med de familieretlige regler, lagde [indklagede] til grund, at hun ikke var advokatrepræsenteret. På den baggrund skrev [indklagede], at [klager] tydeligvis ikke var vejledt af en advokat, da det måtte antages, at hun ikke havde været i en vildfarelse omkring reglerne for samvær og aflysning heraf, hvis hun var repræsenteret ved og vejledt af en advokat.
Endvidere har [indklagede] gjort gældende bl.a., at bistanden til hendes klient var af hastende karakter på en fredag, hvor [indklagede] havde en fyldt kalender op til en planlagt ferie, idet tvangsfuldbyrdelsessager med påstand om erstatningssamvær skal nedlægges på dagen for misligholdelsen, hvis erstatningssamvær ønskes. I modsat fald fortabes denne ret/mulighed. Derfor havde hendes klient et hastende behov for at modtage bistand, og [indklagede] prioriterede et svar, uagtet at hun var helt fyldt op med arbejde denne dag. Det er også gjort gældende, at [indklagede] ikke har skrevet noget til [klager], idet hun blot skrev til sin klient. Uanset, om [indklagede] i e-mailen til sin klient havde anført, at han var velkommen til at sende skrivelsen til [klager] som redegørelse for og vejledning om de familieretlige regler, så havde det stået ham frit for at videresende e-mailen til [klager] alligevel. Det var således [indklagede]s klients egen beslutning at videresende e-mailen, som blot indeholdt en generel vejledning med en relativt upartisk gennemgang af reglerne for sygdom og aflysning af samvær på lige fod med den, som kan fås hos f.eks. familieretshuset eller familieretten. Forholdet er derfor ikke omfattet af de advokatetiske regler art. 43.
Endvidere har [indklagede] gjort gældende bl.a., at [advokat A] fejlfortolker e-mailen af 10. oktober 2025, og at han drager den alvorlige fejlslutning, at denne indebar en miskreditering af ham, idet hun ikke var bekendt med, at [klager] var repræsenteret af en advokat. På intet tidspunkt blev [advokat A] nævnt i e-mailen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. En advokat må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som i sagen er repræsenteret af en anden advokat.
Advokatnævnet finder efter sagens konkrete omstændigheder, at [indklagede]s e-mail af 10. oktober 2025 til hendes klient, hvori hun tilskyndede denne til at videresende e-mailen til [klager], kan sidestilles med en direkte henvendelse til [klager] som advokatrepræsenteret modpart, og at [indklagede] herved har tilsidesat god advokatskik. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at [indklagede] i e-mailen anførte bl.a., at [klager] ikke var vejledt af sin advokat om reglerne omkring sygdom og samvær. Af denne årsag og henset til sagens øvrige forløb kan det efter Advokatnævnets opfattelse lægges til grund, at [indklagede] var bekendt med eller i hvert fald havde en formodning om, at [klager] var repræsenteret af [advokat A], da [indklagede] sendte e-mailen til sin klient.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, [indklagede] en bøde på 10.000 kr.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Steen Mejer