K E N D E L S E
Ved anklageskrift af 11. december 2025 har Advokatrådet indklaget [indklagede], [by], for
Forhold 1:
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 3 og 4,
ved som advokat forud for den 23. april 2025, hvor Advokatrådet foretog et opfølgende tilsynsbesøg, ikke at kunne dokumentere at have et tilstrækkeligt kendskab til klienten, idet han i fem ud af fem sager omfattet af hvidvaskloven, der blev udtaget til kontrol, ikke havde foretaget en konkret risikovurdering.
Forhold 2:
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens § 16, stk. 1,
ved som advokat forud for den 23. april 2025, hvor Advokatrådet foretog et opfølgende tilsynsbesøg, i fire ud af fem sager omfattet af hvidvaskloven, der blev udtaget til kontrol, og hvor klienten var en fysisk person, at have undladt at informere klienten om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Forhold 3:
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens § 11, jf. § 18,
ved som advokat forud for den 23. april 2025, hvor Advokatrådet foretog et opfølgende tilsynsbesøg, i fem ud af fem sager omfattet af hvidvaskloven, der blev udtaget til kontrol, ikke at have foretaget undersøgelser af, hvorvidt klienten var en politisk eksponeret person.
Forhold 4:
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. hvidvasklovens § 10, nr. 1, jf. § 14, stk. 1, samt delvist § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4,
ved som advokat forud for den 23. april 2025, hvor Advokatrådet foretog et opfølgende tilsynsbesøg, i en sag omfattet af hvidvaskloven ikke at kunne dokumentere at have foretaget kundekendskabsprocedure på rette klient, og i tre sager som følge af utilstrækkelig risikovurdering ikke at have kunnet dokumentere at have udført kundekendskabsprocedure i henhold til risikoen hverken i forhold til tidspunktet for indhentelse af id-oplysninger eller de valgte procedurer.
Sagsfremstilling:
[Indklagede] er født i […] og fik advokatbeskikkelse […].
Den 8. februar 2024 gennemførte Advokatrådets sekretariat et tilsyn med [indklagede], hvor der blev gennemgået fem sager omfattet af hvidvaskloven. Der blev i den forbindelse konstateret mangler i fem hvidvaskrelaterede sager, idet der i samtlige sager ikke var foretaget konkrete risikovurderinger, dokumenterbare PEP-undersøgelser eller dokumenterbare gennemførte kundekendskabsprocedurer.
Ved tilsynsrapport af 4. marts 2024 blev [indklagede] oplyst, at han på baggrund af antallet og omfanget af mangler vedrørende kundekendskabsprocedurer i sager omfattet af hvidvaskloven inden for seks til tolv måneder ville modtage en separat indkaldelse til et genbesøg, hvor der ville blive udtaget sager oprettet fra datoen for tilsynsbesøget og frem til datoen for genbesøget til kontrol.
Den 23. april 2025 gennemførte Advokatrådets sekretariat det varslede genbesøg med [indklagede].
På genbesøget konstaterede Advokatrådets sekretariat mangler i fem ud af fem hvidvaskrelaterede sager. Følgende sager blev gennemgået:
- Sag 1: Køb af hus. Aftalen om bistand blev indgået den 19. november 2024.
- Sag 2: Kapitalforhøjelse. Aftalen om bistand blev indgået den 28. maj 2024.
- Sag 3: Stiftelse af ApS. Aftalen om bistand blev indgået den 6. december 2024.
- Sag 4: Stiftelse af ApS. Aftalen om bistand blev indgået den 12. februar 2025.
- Sag 5: Salg af virksomhed. Aftalen om bistand blev indgået den 24. april 2024.
Ad forhold 1 og 3
Ved sagsgennemgangen blev det konstateret, at advokat [indklagede] i ingen af de fem udtagne sager omfattet af hvidvaskloven havde foretaget en konkret risikovurdering, ligesom han ikke havde forholdt sig til, om sagen var omfattet af hvidvasklovens § 25.
Det blev samtidig konstateret, at advokat [indklagede] ikke i nogen af de fem udtagne og gennemgåede sager havde foretaget en undersøgelse af, om klienten var en politisk eksponeret person eller var en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person (PEP) i henhold til hvidvasklovens § 18. Advokatrådet har oplyst, at [indklagede] under tilsynet forklarede, at han i to af sagerne havde forhørt sig hos klienterne for at vurdere, om vedkommende var PEP, og tillige havde forhørt sig hos klienternes revisor, da revisoren havde henvist klienterne til [indklagede], men at han ikke havde tilgået Finanstilsynets PEP-liste. [Indklagede] kunne ikke fremvise dokumentation for sine forespørgsler i disse to sager.
Ad forhold 3
I fire af de gennemgåede sager (sag 1, 3, 4 og 5) omfattet af hvidvaskloven, hvor klienten var en fysisk person, blev det konstateret, at [indklagede] havde undladt at informere klienten om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
[Indklagede] bemærkede under tilsynet i relation til sag nr. 1 og 3, at klienterne blev orienteret mundtligt om reglerne for behandling af personoplysninger. [Indklagede] kunne ikke fremlægge dokumentation for sin vejledning.
Ad forhold 4
Ved gennemgang af sag nr. 2, hvor aftalen om bistand var indgået den 28. maj 2024 og omhandlede en kapitalforhøjelse, konstaterede tilsynet, at kundekendskabsproceduren ikke var dokumenteret gennemført på den rette klient.
Der var tale om en klient, der er en juridisk person. Det var under tilsynet ikke dokumenteret, at [indklagede] havde indhentet og kontrolleret klientens navn og cvr-nummer ved en pålidelig og uafhængig kilde, ligesom det ikke var dokumenteret, at advokaten havde indhentet registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system.
[Indklagede] kunne under tilsynet dokumentere at have indhentet og kontrolleret den juridiske persons reelle ejers navn og cpr-nummer ved pålidelig og uafhængig kilde ved at indhente kørekort og sundhedskort den 6. juni 2024.
Ved gennemgangen af sag nr. 3 og 4 havde [indklagede] gennemført kundekendskabsprocedure én arbejdsdag, efter sagen blev påtaget.
Sag nr. 5 omhandlede bistand i forbindelse med salg af en virksomhed, og aftalen om bistand var indgået den 24. april 2024. Kundekendskabsproceduren var dokumenteret gennemført den 6. maj 2024, ved at advokaten havde indhentet og kontrolleret klientens navn og cpr-nummer ved en pålidelig og uafhængig kilde ved at indhente pas og sundhedskort.
Grundet den manglende risikovurdering kunne det ikke godtgøres, om der var behov for yderligere kundekendskabsprocedureforanstaltninger, ligesom det ikke kunne vurderes, om de allerede foretagne foranstaltninger burde have været gennemført, inden forretningsforbindelsen blev etableret.
[Indklagede] modtog den 25. april 2025 tilsynsrapporten fra genbesøget samt bilaget vedrørende de gennemgåede sager. Det fremgik af tilsynsrapporten, at han på baggrund af de konstaterede mangler i sagerne omfattet af hvidvaskloven måtte forvente, at der indledtes en disciplinærsag for Advokatnævnet.
[Indklagede] har efter modtagelsen af tilsynsrapporten ved e-mail af 19. maj 2025 til Advokatrådets sekretariat oplyst, at han ikke længere ønsker at behandle sager omfattet af hvidvaskloven.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokatrådet har påstået, at [indklagede] pålægges en skærpet bøde efter retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Advokatrådet har til støtte herfor gjort gældende, at en advokat, som påtager sig sager omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 13, er forpligtet til at overholde hvidvasklovens krav. Det følger af hvidvasklovens § 10, stk. 1, nr. 1, at advokater skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer en forretningsforbindelse, hvilket efter Advokatrådets opfattelse må sidestilles med tidspunktet for etableringen af et klientforhold. Kundekendskabsprocedurer skal, som følge af de særlige forhold for advokater, hvor kun nogle sagstyper er omfattet af hvidvaskloven, gennemføres, når advokaten påtager sig sådanne sager for en klient.
Kundekendskabsproceduren for fysiske personer omfatter som et minimumskrav, at klientens identitetsoplysninger (navn og cpr-nummer) indhentes og kontrolleres ved en uafhængig og pålidelig kilde, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kundekendskabsproceduren for juridiske personer omfatter som et minimumskrav, at klientens identitetsoplysninger (navn og cvr-nummer eller lignende) indhentes og kontrolleres ved en uafhængig og pålidelig kilde, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2. Endvidere er advokater forpligtede til at gennemføre rimelige foranstaltninger for at klarlægge en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur og på baggrund heraf gennemføre kundekendskabsprocedurer på de fysiske personer, som udgør den juridiske persons reelle ejere eller daglige ledelse, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3.
Endelig følger det af hvidvasklovens § 14, stk. 1, at advokater skal kontrollere klienters identitetsoplysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse. Kontrollen kan undtagelsesvist gennemføres under etableringen af et klientforhold, dog hurtigst muligt efter første kontakt, hvis det er nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang, og der er dokumenteret begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, jf. § 14, stk. 2. Viser det sig, at kontrollen ikke kan gennemføres, kan der være en forpligtelse til at udtræde af sagen, ligesom det samtidig skal undersøges, om der skal foretages en underretning i medfør af hvidvasklovens § 26, jf. § 14, stk. 5.
Det følger tillige af hvidvasklovens § 11, stk. 3, at advokater skal gennemføre en risikovurdering af klienten og sagen, og at omfanget af og tidspunktet for kundekendskabsproceduren skal afhænge af resultatet af den gennemførte risikovurdering. Som led i risikovurderingen skal advokaten bl.a. vurdere, om sagen er omfattet af hvidvasklovens § 25, stk. 1, eller om klienten er en politisk eksponeret person eller er en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Hertil følger det af hvidvasklovens § 11, stk. 4, at advokater over for Advokatrådet skal kunne godtgøre, at kendskabet til klienten er tilstrækkeligt i forhold til risikovurderingen og klientens forhold i øvrigt.
Endelig følger det af hvidvasklovens § 16, at klienter, der er fysiske personer, skal oplyses om reglerne for behandling af personoplysninger, der følger af hvidvaskloven, herunder underretningspligten, jf. § 26, og om opbevaringspligten, jf. § 30.
Advokater er underlagt ovennævnte pligter med henblik på at begrænse og forebygge risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Det er Advokatrådets opfattelse, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at have efterlevet ovenstående forpligtelser, jf. nærmere nedenfor.
Ad forhold 1
I samtlige fem ud af fem gennemgåede sager omfattet af hvidvaskloven har [indklagede] ikke foretaget en dokumenterbar risikovurdering, hvorfor det ikke kan godtgøres, at kundekendskabsprocedurerne materielt er tilstrækkelige eller er rettidigt gennemført.
Der findes ikke undtagelser i hvidvaskloven, der fritager advokater for at udarbejde risikovurderinger på sagsniveau, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 3, og det er Advokatrådets opfattelse, at undladelsen af at foretage en konkret risikovurdering udgør en grov overtrædelse af hvidvaskloven og således en tilsidesættelse af god advokatskik.
Ad forhold 2
I fire ud af fem sager – sag 1, 3, 4 og 5 – har [indklagede] undladt at informere klienten om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, til trods for at klienterne i disse sager var fysiske personer. Undladelsen af at give disse oplysninger i henhold til hvidvasklovens § 16 udgør efter Advokatrådets opfattelse en tilsidesættelse af god advokatskik.
Ad forhold 3
I samtlige fem ud af fem gennemgåede sager omfattet af hvidvaskloven kunne [indklagede] ikke dokumentere, at han havde undersøgt, hvorvidt klienterne var politisk eksponerede personer eller nærtstående eller nær samarbejdspartner til politisk eksponerede personer. Undladelsen af at foretage en undersøgelse af, om klienten er en politisk eksponeret person i henhold til hvidvasklovens § 18 udgør efter Advokatrådets opfattelse en tilsidesættelse af god advokatskik.
Ad forhold 4
I én sag (sag nr. 2) kunne det ikke dokumenteres, at der var gennemført en tilstrækkelig og materiel korrekt kundekendskabsprocedure, da der ikke var indhentet cvr-udskrift for klienten til trods for, at klienten var en juridisk person, som er forpligtet til at registrere oplysninger om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Det kunne således ikke godtgøres, om der var foretaget kundekendskabsprocedure på rette klient.
I sagerne nr. 3, 4 og 5 kunne det grundet den manglende risikovurdering ikke godtgøres, om der var behov for yderligere kundekendskabsprocedureforanstaltninger, ligesom det ikke kunne godtgøres, om de foretagne foranstaltninger var gennemført på rette tidspunkt i henhold til hvidvaskloven eller burde have været gennemført, inden forretningsforbindelsen blev etableret.
Det er Advokatrådets opfattelse, at [indklagede] herved har tilsidesat hvidvasklovens krav til at gennemføre kundekendskabsprocedure og herved har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Ad sanktionspåstand
Forpligtelserne til at foretage kundekendskabsprocedurer, herunder også risikovurderinger, er efter Advokatrådets opfattelse en helt central del af bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, som har været gældende siden ikrafttrædelsen af den nuværende hvidvasklov den 26. juni 2017.
Efter Advokatrådets opfattelse udgør de konstaterede mangler i forbindelse med gennemgangen af sager omfattet af hvidvaskloven grove overtrædelser af hvidvaskloven. Advokatrådet lægger i den forbindelse særlig vægt på, at tilstrækkelig risikovurdering af advokatens sager udgør forudsætningen for udførslen af kundekendskabsprocedure i henhold til hvidvaskloven, og at de manglende risikovurderinger udgør overtrædelser af hvidvaskloven, der medfører en øget risiko for misbrug til hvidvask og terrorfinansiering. Advokatrådet lægger yderligere vægt på, at der ikke er lavet risikovurdering og kontrol af, hvorvidt klienterne er politisk eksponerede personer, i fem ud af fem sager, og at disse mangler medfører, at kundekendskabsproceduren i fem ud af fem sager er så utilstrækkelig, at det må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure.
Advokatrådet tillægger det yderligere skærpende betydning, at manglerne blev konstateret under et genbesøg, som blev afholdt på baggrund af tidligere tilsvarende mangler konstateret i forbindelse med tilsynet den 8. februar 2025, hvor pligter i henhold til hvidvaskloven blev indskærpet over for [indklagede].
Det er på baggrund af ovenstående, hvor der på et genbesøg i fem sager omfattet af hvidvaskloven er konstateret en række grove overtrædelser af hvidvaskloven, Advokatrådets samlede opfattelse, at [indklagede] på baggrund af manglernes karakter og omfang groft har tilsidesat god advokatskik og skal pålægges en skærpet bøde.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han driver en meget lille forretning og udelukkende udfører sager for juridiske personer, han har kendt gennem adskillige år (10-40 år) og for virksomheder, hvortil disse personer har tilknytning. Han har ingen hjemmeside og foretager ikke annoncering. Han driver forretningen fra sin private bopæl uden nogen form for skiltning. Han har efter sit første tilsyn foretaget de handlinger og tiltag i hver enkelt sag, som tilsynet foreskrev.
Ad forhold 1
[Indklagede] har anført, at det ikke fremgår af anklageskriftet, i hvilke konkrete sager han skulle have overtrådt god advokatskik. Der er i alle sager, han har påtaget sig efter tilsynet i 2024, gennemført en risikovurdering. Risikovurderingen er gennemført af ham i fuld overensstemmelse med de forretningsgange for virksomheden, som er godkendt af Advokatrådets tilsyn. Det bestrides, at hvidvaskloven stiller krav om, at han skal nedfælde den foretagne risikovurdering skriftligt.
Ad forhold 2
[Indklagede] har anført, at det ikke fremgår af anklageskriftet, i hvilke konkrete sager de påståede overtrædelser er begået. [Indklagede] fastholder dog, som også oplyst under tilsynet, at han har orienteret sine klienter mundtligt om indholdet af hvidvasklovens § 16.
Ad forhold 3
[Indklagede] har anført, at det ikke fremgår af anklageskriftet, i hvilke konkrete sager han skulle have overtrådt god advokatskik. Det er dog fastslået i hans "Forretningsgange for [Advokatfirma A]", at han ikke behandler sager for politisk eksponerede personer. Han har blandt de få klienter, han betjener, ingen politisk eksponerede personer.
Ad forhold 4
[Indklagede] har anført, at det ikke fremgår af anklageskriftet, hvilke(n) sager, der hentydes til. Han har i perioden behandlet en sag, der drejede sig om kapitalindskud i et selskab fra to nye investorer. Selskabet – og dets eneejer – var ham vel bekendt på forhånd. Han indhentede derfor kundekendskabsdokumentation fra de to nye investorer. [Indklagede] forstod imidlertid under tilsynet, at han skriftligt skulle have dokumenteret sit kendskab til selskabet – og ikke de nye investorer.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 19 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokater, der yder bistand ved rådgivning om eller ved udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller oprettelse af virksomheder m.v., er omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 13. Dette indebærer bl.a., at advokaten i sådanne sager skal gennemføre en kundekendskabsprocedure i medfør af hvidvasklovens kapitel 3 på det tidspunkt, hvor advokaten og klienten har indgået en aftale om, at advokaten påtager sig et givent opdrag. Advokaten skal således bl.a. indhente klientens identitetsoplysninger og kontrollere disse på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1. Omfanget af kundekendskabsproceduren kan gennemføres ud fra en risikovurdering, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 3. I vurderingen skal inddrages oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed. I vurderingen skal som minimum inddrages de faktorer, som fremgår af bilag 2 og 3 til hvidvaskloven.
Advokatkontoret skal have forretningsgange til at afgøre, om kunden, kundens reelle ejer, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes reelle ejer er en politisk eksponeret person, jf. hvidvasklovens § 18, stk. 1, jf. § 2, nr. 8. Advokaten har pligt til at fastlægge, om klienten er en politisk eksponeret person.
Advokaten skal i medfør af hvidvasklovens § 11, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, kunne godtgøre over for Advokatrådet, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder at der er foretaget kontrol af, om klienten er en politisk eksponeret person. Kravene herom gælder uanset advokatens relation til klienten.
Inden etablering af en forretningsforbindelse med eller gennemførelse af en enkeltstående transaktion for fysiske personer skal advokaten desuden informere kunden om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. hvidvaskloven § 16.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke dokumenterbart at have gennemført tilstrækkelige risikovurderinger i fem ud af fem sager, ikke dokumenterbart at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer i fire ud af fem sager, ikke dokumenterbart at have foretaget kontrol af om klienten er en politisk eksponeret person i fem ud af fem sager, samt ikke at have orienteret klienten behørigt om hvidvasklovens § 16 i fire sager, der af Advokatrådets sekretariat blev udtaget til kontrol.
Som fastslået i Advokatnævnets praksis må det bero på en konkret vurdering, om brud på reglerne om kundekendskabsprocedure skal anses for en grov tilsidesættelse af god advokatskik. I vurderingen må navnlig indgå, om der alene er visse mangler ved en gennemført kundekendskabsprocedure, eller om der i stedet er tale om, at der i en række sager slet ikke er gennemført en kundekendskabsprocedure eller er gennemført en så utilstrækkelig kundekendskabsprocedure, at det må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure.
En kundekendskabsprocedure skal anses for at være så utilstrækkelig, at det må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure, hvis det må lægges til grund, at et eller flere væsentlige elementer mangler. Det kan bl.a. dreje sig om, at der mangler dokumentation for, a) at der er gennemført en konkret risikovurdering af klienten, b) at der er sket kontrol af identitetsoplysninger om klienten, c) at der er indhentet oplysninger om ejer-og kontrolstruktur, når klienten er en juridisk person, eller d) at der er gennemført kontrol af, om klienten er PEP mv. jf. hvidvasklovens § 2, nr. 6-8.
Det skal anses for en meget grov tilsidesættelse af god advokatskik, hvis Advokatrådet tidligere har givet påbud som følge af i en række sager at have konstateret væsentlige mangler, der må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure, og det efterfølgende bliver konstateret, at der fortsat i en række sager er væsentlige mangler, der må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure.
Med hensyn til sanktionen indebærer det anførte bl.a., at der i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil blive fastsat en bøde på 20.000 kr., hvis der i en række sager (dvs. mindst 3-5 sager) slet ikke er gennemført en kundekendskabsprocedure eller er gennemført en så utilstrækkelig kundekendskabsprocedure, at det må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure, og at der som udgangspunkt vil blive fastsat en bøde på 40.000 kr., hvis Advokatrådet tidligere har givet påbud som følge af i en række sager at have konstateret væsentlige mangler, der må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure, og det efterfølgende bliver konstateret, at der fortsat i en række sager er væsentlige mangler, der må sidestilles med manglende kundekendskabsprocedure.
Hvis der på anden måde foreligger skærpende omstændigheder, vil der som udgangspunkt blive fastsat en højere bøde.
Nævnet anser efter det anførte og ud fra sagens foreliggende oplysninger forholdet for en grov tilsidesættelse af god advokatskik. Nævnet har herved lagt vægt på, at der i en række sager mangler dokumentation for, at der er gennemført en konkret risikovurdering af klienten, eller for, at der er sket kontrol af identitetsoplysninger om klienten, eller at der er gennemført undersøgelse af, om klienten er PEP.
[Indklagede] er tidligere ved Advokatnævnets kendelse af 27. oktober 2025 pålagt en bøde på 50.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik.
Da forholdet i nærværende sag må anses for begået forud for Advokatnævnets kendelse af 27. oktober 2025, fastsættes bøden som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89. Da Advokatnævnet som udgangspunkt anvender absolut kumulation ved bødefastsættelsen – det vil sige absolut sammenlægning af bøderne uden et samlet fradrag – har dette ikke betydning for bødens størrelse, men det betyder, at den her fastsatte bøde ikke vil blive talt med som et selvstændigt gentagelsestilfælde, hvis nævnet i en eventuel senere sag skal fastsætte en bøde i anledning af nye forhold.
[Indklagede] skal herefter i overensstemmelse med det ovenfor anførte som udgangspunkt i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, pålægges en tillægsbøde på 20.000 kr. Da de mangelfulde forhold er konstateret under et opfølgende tilsyn, og da det efter tilsynsrapporten om det tidligere tilsyn kan lægges til grund, at der ved dette tilsyn var blevet påpeget tilsvarende mangelfulde forhold, finder nævnet, at der foreligger skærpende omstændigheder, sådan at [indklagede] skal idømmes en tillægsbøde på 30.000 kr.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en tillægsbøde til statskassen på 30.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard