K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har advokat [klager] klaget over advokat Steen Klein, København K.
Klagens tema:
Advokat [klager], der var kurator for to konkursboer, har klaget over, at advokat Steen Klein har tilsidesat god advokatskik ved at have foretaget efterprocedure, ved at have fremsat krænkende ytringer, og ved ikke at have orienteret modparten om anmodning om kæretilladelse til Procesbevillingsnævnet i forbindelse med to sager vedrørende konkurskarantæne.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 13. juli 2020.
Sagsfremstilling:
[Selskab A] og [Selskab B] blev taget under konkurs ved dekreter afsagt af [skifteretten] den 24. august 2017. Advokat [klager] blev i den forbindelse udpeget som kurator for konkursboerne.
Advokat [klager] har oplyst, at han som et led i den efterfølgende bobehandling fandt, at den tidligere ledelse i de to konkursramte selskaber havde udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse og indstillede, at der skulle anlægges sager om konkurskarantæne, hvilke indstillinger [skifteretten] tog til følge. Der blev anlagt sager om konkurskarantæne henholdsvis den 7. maj 2018 og 8. maj 2018.
Den tidligere ledelse har under de to konkurskarantænesager været repræsenteret af advokat Steen Klein.
Advokat [klager] har oplyst, at ét af konkurskarantænesagernes centrale emner var, hvordan selskabernes regnskabs- og bogføringsmateriale var blevet håndteret.
Konkurskarantænesagerne blev hovedforhandlet i [skifteretten] den 29. august 2019.
Ved e-mail af 29. august 2019, kl. 18:59, til advokat [klager] fremkom advokat Steen Klein med bemærkninger i tilslutning til dagens hovedforhandling, herunder til dele af advokat [klagers] procedure, som advokat Steen Klein stillede sig undrende overfor.
Ved e-mail af 4. september 2019 sendte advokat Steen Klein to enslydende e-mails til [skifteretten], én for hver af konkurskarantænesagerne, med bemærkninger til de krav, der var anmeldt i konkursboerne, herunder indsigelser mod kravene samt oplysninger om, hvordan kravene var opstået, samt bemærkninger til kurators habilitet og konkursboets aktiver, idet det bl.a. fremgår:
”Det kan oplyses, at det af [bank A] anmeldte krav i begge boer er baseret på
en oprindeligt indgået låneaftale med [bank B] og det konkursramte selskab, som [direktør i [Selskab B]] og [direktør i [Selskab A]] tillige hæfter for som selvskyldnerkautionister.
[Bank A] har angiveligt erhvervet fordringen i forbindelse med [bank B]s konkurs.
Under konkurskarantænesagens hovedforhandling har [direktør i [Selskab B]] gentaget tidligere fremførte indsigelser mod berettigelsen af de af såvel [bank A] som SKAT anmeldte krav i begge konkursboer.
Det kan i den forbindelse oplyses, at konkursbegæring ifølge retsbogen af 24. august 2017 er modtaget den 14. august 2017 fra advokat [klager] for [bank A], ligesom den forudgående korrespondance på vegne [bank A] hidrører fra advokat [klager].
Under henvisning til de af [direktør i [Selskab B]] fremførte indsigelser mod såvel det af [bank A] som SKAT anmeldte krav i konkursboet, skal jeg hermed på vegne [direktør i [Selskab A]] og [direktør i [Selskab B]] anmode om, at der udmeldes en ad hoc kurator til at forestå prøvelsen af begge fordringer, idet kurator må anses for inhabil til at forestå fordringsprøveisen, jf. Konkurslovens § 238.
Et andet centralt spørgsmål under konkurskarantænesagernes behandling var spørgsmålet om, hvorvidt regnskabs- og bogføringsmaterialet i begge selskaber havde været forsvarligt opbevaret på de konkursramte selskabers lokationer i [kommune].
[Direktør i [Selskab B]] oplyste desangående, at regnskabs- og bogføringsmaterialet havde været opbevaret i en forsvarligt aflåst container, hvilket primært vedrørte materiale af ældre dato, medens nyere regnskabs- og bogføringsmateriale var opbevaret i en forsvarligt aflåst bygning på en af de øvrige lokationer i [kommune].
I forbindelse med konkursdekretets afsigelse havde [direktør i [Selskab B]] sammen med kurators medarbejder, advokatfuldmægtig [A], foretaget en minutiøs gennemgang af konkursboernes lokationer.
Under gennemgangen havde [direktør i [Selskab B]] påvist det lokale, hvor regnskabs- og bogføringsmaterialet var opbevaret.
I forbindelse med gennemgangen havde advokatfuldmægtig [A] foretaget fotoregistrering af de påviste aktiver, der forefandtes på de enkelte lokationer, herunder aktiver tilhørende tredjemand.
Det kan oplyses, at de enkelte lokationer var forsvarligt hegnet og aflåst.
Efter gennemgangen lod kurator låsene omstille og [direktør i [Selskab B]] har således ikke selv haft adgang til de pågældende lokationer.
Advokat [B], der under konkurskarantænesagerne repræsenterede kurator, har tilsyneladende forsømt at sikre det påviste regnskabs- og bogføringsmateriale, selvom det i kreditorinformationen er anført, at de beskrevne opgaver blandt andet omfatter ”Tilvejebringelse og gennemgang af oplysninger, herunder stamdata, bogholderi, kontrakter m.v.” samt ”konkursboets aktiver, herunder arbejde i forbindelse med sikring og håndtering af ejendomme, korrespondance med [kommune] vedr. tinglyst hjemfaldsret, salgsbestræbelser m.v.”
På baggrund af de oplysninger, der fremkom under konkurskarantænesagernes behandling i [skifteretten], har jeg efterfølgende anmodet kurator ved advokat [B] om at oplyse, hvorledes der er forholdt med de konkursramte selskabers regnskabs- og bogføringsmateriale, der var forsvarligt opbevaret i selskabets ejendom beliggende [adresse].”
Ved e-mail af 5. september 2019 skrev advokat [B] på vegne af kurator til [skifteretten], cc advokat Steen Klein, bl.a.:
”Advokat Steen Klein blander i sin henvendelser til [skifteretten] henholdsvis behandlingen af konkursboerne og konkurskarantænesagerne sammen, hvilket bestemt ikke er hensigtsmæssigt, henset til at [skifteretten] har optaget konkurskarantænesagerne til kendelse.
Henvendelserne fra advokat Steen Klein synes således at have karakter af ”efterprocedure”, hvorfor kurator skal henstille til, at advokat Steen Klein afstår fra yderligere indlæg med ”efterprocedure” og respekterer rettens gang.”
Ved [skifteretten]s kendelse af 19. september 2019 blev den tidligere ledelse i de to konkursramte selskaber pålagt to års konkurskarantæne. Den tidligere ledelse kærede afgørelserne til [landsret].
I e-mail af 6. marts 2020 til [skifteretten] anmodede advokat Steen Klein på vegne af den tidligere ledelse retten om, at kurator skulle afsættes i konkursboerne, subsidiært at der skulle udpeges en ad hoc kurator til granskning af grundlaget for de indgivne konkursbegæringer og grundlaget for indgivelse af anmodning om konkurskarantæne, idet det bl.a. fremgik:
”Undervejs i forløbet er der opstået en begrundet mistanke om, at advokat [klager] som følge af sin relation til [bank A] og sit kendskab til [bank A]s erhvervelse af den til grund for de indgivne konkursbegæringer liggende fordring, som [bank A] havde erhvervet fra [bank B] under konkurs i henhold til bankpakke III, var inhabil i henhold til konkurslovens § 238 til røgtelse af hvervet som kurator, ikke mindst som følge af [tidligere direktør i [Selskab B]’s] indsigelser mod de i forvejen bestridte fordringer.
Jeg finder det i den forbindelse symptomatisk, at kurator i sin skrivelse til skifteretten har erklæret sig enig i, at der til sin tid skulle udpeges en ad hoc-kurator til prøvelse af [bank A]s fordring.
I forbindelse med den videre skriftveksling i kæremålssagen har jeg på baggrund af kurators undladelse af at opfylde en række gentagne provokationer samt indsigelser om kurators udøvelse af bevisundertrykkelse set mig nødsaget til at rette direkte skriftlig henvendelse til kurator, advokat [klager], der havde overladt opgaven til sin medarbejder, advokat [B].”
Advokat [B] besvarede på vegne af kurator ovennævnte e-mail den 8. marts 2020.
Ved [landsret]s kendelse af 27. marts 2020 blev [skifteretten]s afgørelse stadfæstet.
Advokat Steen Klein anmodede den 8. april 2020 Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære [landsret]s afgørelse af 27. marts 2020.
Advokat [klager] har oplyst, at han hverken samtidig med indsendelsen til Procesbevillingsnævnet eller efterfølgende modtog kopi af anmodningen, men at han først blev orienteret herom ved modtagelse af partshøringsbrev fra Procesbevillingsnævnet 27. maj 2020.
Procesbevillingsnævnet gav afslag på ansøgning på kære til Højesteret den 17. september 2020.
-oOo-
[…]
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat [klager] har påstået, at advokat Steen Klein har tilsidesat god advokatskik ved at have foretaget efterprocedure, ved at have fremsat krænkende ytringer, og ved ikke at orientere om anmodning om kæretilladelse til Procesbevillingsnævnet i forbindelse med to sager vedrørende konkurskarantæne.
Efterprocedure
Advokat [klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det følger af de advokatetiske regler, at når retten, der afgør tvister, har optaget sagen til afgørelse, bør henvendelse til den pågældende ret i det hele begrænses til praktiske bemærkninger. Det er på dette tidspunkt således en alvorlig tilsidesættelse af god advokatskik at sende bemærkninger af materiel art om sagen (”efterprocedure”).
Det fremgår endvidere af Advokatnævnets praksis, at henvendelser til retten, efter sagen er færdigprocederet – bortset fra en neutral stillingtagen til en eventuel tilkendegivelse – er i strid med god advokatskik, jf. Advokatnævnets sagsnr. 2010-02-0271.
Advokat Steen Klein fremkom i e-mails af 4. september 2019 til [skifteretten] med bemærkninger om de verserende konkurskarantænesager, som ikke kan siges alene at være af ”praktisk” eller ”neutral” karakter, samt at de blev sendt til [skifteretten] på et tidspunkt, hvor konkurskarantænesagerne var optaget til kendelse, ligesom advokat Steen Klein fremkom med materielle bemærkninger og anmodninger overfor [skifteretten]. Advokat Steen Klein har således forsøgt at påvirke [skifteretten]s afgørelse, efter at sagen var færdigprocederet (efterprocedure).
Det må anses for et skærpende forhold, at nogle af advokat Steen Kleins bemærkninger ikke har været gjort gældende i selve konkurskarantænesagerne, herunder b.la. at: ”nyere regnskabs- og bogføringsmateriale var opbevaret i en forsvarligt aflåst bygning” og ”de enkelte lokationer var forsvarligt hegnet og aflåst. Efter gennemgangen lod kurator låsene omstille”.
Ovenstående bemærkninger var egnet til at skabe tvivl/uklarhed om de faktiske forhold omkring opbevaringen af regnskabs- og bogføringsmaterialet i [Selskab B] og [Selskab A], hvilke forhold havde en afgørende betydning for udfaldet af de to konkurskarantænesager.
Krænkende ytringer
Advokat [klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det følger af de advokatetiske regler pkt. 17.1, at advokaten skal vise et vist hensyn til retssystemet og modparten. Advokaten er derfor forpligtet til både mundtligt og skriftligt at kommunikere på en sådan måde, at modtageren ikke bliver udsat for unødige krænkelser, jf. også Advokatnævnets sagsnr. 2016-214.
Advokat Steen Klein er med sin e-mail af 6. marts 2020 til [skifteretten] gået videre, end berettigede hensyn til sine klienters interesser tilsiger, da han helt udokumenteret i en e-mail [skifteretten] beskyldte kurator for at udøve ”bevisundertrykkelse” samt at kurator i øvrigt skulle være inhabil til ”røgtelse af hvervet som kurator” i konkursboerne.
Det må anses for en skærpende omstændighed, at advokat Steen Kleins beskyldninger ikke blot blev ytret som en del af konkurskarantænesagerne (i processkrifterne, via retssagsportalen eller under hovedforhandlingen), hvor der må antages at være videre grænser for advokaters ytringer, men at han fremsendte sine beskyldninger direkte til [skifteretten]. Advokat Steen Kleins beskyldninger har karakter af unødige og injuriende krænkelser.
Manglende orientering af modparten
Advokat [klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det følger af de advokatetiske regler pkt. 18.2, at henvendelse til retten eller andre tvistbehandlende myndigheder skal ledsages af en orientering til modparten. Kravet om fremsendelse af kopi til modparten er båret af hensynet til kontradiktionen. Det er derfor ikke tilladt at korrespondere med retten eller tilsvarende myndigheder, uden at modparten inddrages.
Manglende underretning af modparten er som udgangspunkt en overtrædelse af god advokatskik.
Det gælder også i det tilfælde, at den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen er underlagt forvaltningsloven og således er forpligtet til at foretaget partshøring i forbindelse med sagens forberedelse, jf. Advokatnævnets kendelse af 28. juni 2017 (sagsnr. 2016-2846)
Advokat Steen Klein har tilsidesat god advokatskik ved at fremsende en anmodning om kæretilladelse til Procesbevillingsnævnet den 8. april 2020 uden at fremsende en kopi til advokat [klager] som kurator i konkursboerne.
Indklagede:
Advokat Steen Klein har fremsendt en række bilag men er ikke fremkommet med bemærkninger til sagens realitet. Der er fremsendt flere rykkere til advokat Steen Klein om, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, hvis han ikke fremkom med sine bemærkninger.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Efterprocedure
Det er som udgangspunkt i strid med god advokatskik at rette henvendelse til retten, efter sagen er færdigprocederet, bortset fra en neutral stillingtagen til en eventuel tilkendegivelse.
Advokat Steen Klein rettede henvendelse til retten den 4. september 2019, efter sagen var optaget til kendelse, og fremkom i den forbindelse med bemærkninger til bl.a. selve konkurssagen, herunder konkursboets aktiver og de krav, der var anmeldt i konkursboerne, ligesom der blev rejst spørgsmål ved kurators habilitet.
Henset til omfanget og indholdet af den fremsendte e-mail af 4. september 2019 har advokat Steen Kleins henvendelse karakter af egentlig efterprocedure.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Steen Klein har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, i relation til dette klagepunkt.
Krænkende ytringer
Henset til indholdet i e-mailen af 6. marts 2020 til [skifteretten], herunder den sammenhæng hvori ytringen konkret fremkom, finder Advokatnævnet, at advokat Steen Klein ikke er gået videre, end berettigede hensyn til sine klienters interesser tilsiger.
Advokatnævnet frifinder derfor advokat Steen Klein for dette klagepunkt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4.
Manglende orientering af modparten
En advokat skal udføre sit hverv under respekt for retten samt processens og forhandlingens kontradiktoriske princip, og advokaten må ved udførelsen af en sag ikke gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger.
Advokatnævnet finder, at advokat Steen Klein har tilsidesat god advokatskik ved ikke i umiddelbar forlængelse af indgivelse af anmodning om kæretilladelse til Procesbevillingsnævnet den 8. april 2020 at orientere advokat [klager] herom, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Herved har nævnet særligt lagt vægt på ansøgningens tilknytning til parternes tvist og på modpartens berettigede interesse i at blive orienteret om ansøgningen, således at denne kunne indrette sig derefter.
-oOo-
Sanktionsfastsættelse
I relation til klagepunktet vedrørende manglende kopi til modparten af en kæretilladelse til Procesbevillingsnævnet skete overtrædelsen på et tidspunkt, hvor Advokatnævnets praksis var uprøvet. Henset hertil, og da nævnet først ved afgørelse den 5. maj 2021 tog stilling til denne situation, finder Advokatnævnet ikke grundlag for at pålægge advokat Steen Klein en sanktion for så vidt angår dette klagepunkt.
Advokat Steen Klein er tidligere ved Advokatnævnets kendelser af 21. december 2017, 28. juni 2018 og 13. november 2020 blevet pålagt bøder for tilsidesættelse af god advokatskik. Kendelserne er af advokat Steen Klein indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 147 d, og har derfor ikke betydning for sanktionsfastsættelsen i denne sag.
Endvidere er advokat Steen Klein ved Advokatnævnets kendelse af 28. august 2019 blevet pålagt en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik, hvilken ved dom af 21. oktober 2021 er ændret til en frifindelse. Kendelsen har derfor ikke betydning for sanktionsfastsættelsen i denne sag.
Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og henset til, at advokat Steen Klein ved kendelse af 30. oktober 2018 er pålagt en bøde på 10.000 for tilsidesættelse af god advokatskik, hvilken ved dom er stadfæstet af retten, advokat Steen Klein en bøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Advokat Steen Klein kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat Steen Klein pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Mikael Sjöberg