K E N D E L S E
Advokatnævnet behandler med nærværende kendelse Advokatrådets påstand nedlagt i sagsnr. 2024-2141, 2024-3454 og 2025-122 om, at daværende advokat Nicolai Christen Dyhr (herefter Nicolai Dyhr) frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8.
Anklageskrifterne:
Den 21. november 2024 er Advokatrådet i medfør af § 9, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. indtrådt i klagesagen 2024-2141, hvor [advokat A] som kurator i [selskab 1] under konkurs, [selskab 2] under konkurs og [Z] under konkurs ([virksomhed Z] v /[Z]) har klaget over Nicolai Dyhrs adfærd.
Klagepunkterne i sagsnr. 2024-2141 udgør forhold 2-6 i Advokatrådets anklageskrift af 13. januar 2025, jf. nedenfor.
Ved anklageskrift af 13. januar 2025 (sagsnr. 2025-122), der er berigtiget den 6. februar 2025, har Advokatrådet indklaget
Nicolai Dyhr
for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, for
Forhold 1
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat at være fremkommet med en række utilbørlige udtalelser i tv-dokumentaren ”Den sorte svane”, der blev vist på TV2 og TV2 Play fra den 28. maj 2024, herunder ved:
- a: på et ukendt tidspunkt [i by 1] under et møde med [Q] om mulige advokatopdrag, hvori Nicolai Dyhr kunne blive kurator i flere konkursboer, på forespørgsel af [Q] at have udtalt ”at det ikke er alt, der bliver kigget efter i sømmene”, og at hun ”jo kan sige til dem ([Q]s klienter), at vi tager det sammen først”, samt ”at hvis der ikke er nogen penge i boet, er der ingen grund til det” (underforstået at kigge alt efter i sømmene) eller lignende.
- b: på et ukendt tidspunkt i [by 2] under et møde med [Q] og en person, der kaldes ”[Y]”, i forbindelse med drøftelser om selskabet [selskab 3]s forestående konkurs, at have udtalt, ”at med selskabets gæld til SKAT på 2,4 mio. kr. er det kun et spørgsmål om tid, før SKAT vil handle”, og ”det, man skal gøre, er at lave en egenbegæring, hvorefter jeg kan blive kurator”, hvorefter Nicolai Dyhr videre forklarede, at ”når jeg er kurator, skal der ringes til et vurderingsfirma, der skal vurdere aktiverne, og [Q] skal i den forbindelse forklare vurderingsfirmaet, at vurderingen af aktiverne ikke skal være særlig høj” eller lignende.
- c: i forlængelse af det i forhold 1b anførte, under samme møde, at have spurgt ”[Y]”, ”om der var lønmodtagerkrav, og i så fald hvor stort et lønmodtagerkrav, der var i selskabet [selskab 3]”, hvilket ”[Y]” svarede bekræftende på, og at der var et krav på mere end 200, (underforstået mere end 200.000 kr.), hvorefter Nicolai Dyhr udtalte, ”at de, (underforstået medarbejderne), kan gå i LG (underforstået Lønmodtagernes Garantifond) og få deres løntilgodehavender, hvis de har lønsedler”, hvortil ”[Y]” spurgte, om der kan lægges nogle ekstra på (underforstået lønsedler) hvortil Nicolai Dyhr svarede, ”at det kan man altid prøve, da det er LG, der bestemmer, hvor meget de vil dække” eller lignende.
- d: på et ukendt tidspunkt [i by 1] under et møde med [Q] og [P] efter at være blevet oplyst af [P] om, at han havde otte selskaber, som han ville have afviklet, hvortil [Q] supplerende oplyste, at banken havde spærret bankkontiene og skrevet til SKAT og SØIK, samt at der i det ene selskab var fakturaer, der ikke kunne redegøres for, og at hvis SKAT går regnskabet igennem, så ligger der ”lort i det selskab”, at have udtalt, ”at det er derfor, at […] ikke skal være kurator”, og ”at det bedste fra [P]s side er bare at aflevere et bo, der er et hul i jorden og måske lidt noget rod, men at hvis det er for meget rod, risikerer man dog konkurskarantæne” eller lignende.
Forhold 2
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat at have afgivet habilitetserklæring dateret den 24. november 2022 til Sø- og Handelsretten for [selskab 2], idet han samtidig anmodede om, at han blev antaget som kurator og underskrev en påtegning om, at han opfyldte habilitetskravene i konkurslovens § 238, uden samtidig at oplyse Sø- og Handelsretten om, at han havde afholdt forudgående møder med [P], hvorunder han havde rådgivet [P] om den forestående konkursbehandling, hvormed Nicolai Dyhr befandt sig i en interessekonflikt.
Forhold 3
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat at have afgivet habilitetserklæring dateret den 24. november 2022 til Sø- og Handelsretten for [selskab 1], idet han anmodede om, at han blev antaget som kurator og underskrev en påtegning om, at han opfyldte habilitetskravene i konkurslovens § 238, uden samtidig at oplyse Sø- og Handelsretten om, at han havde afholdt forudgående møder med [P], hvorunder han havde rådgivet [P] om den forestående konkursbehandling, hvormed Nicolai Dyhr befandt sig i en interessekonflikt.
Forhold 4
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat at have afgivet en udateret habilitetserklæring til Sø- og Handelsretten for [virksomhed Z] v/[Z], idet han samtidig anmodede om, at han blev antaget som kurator og underskrev en påtegning om, at han opfyldte habilitetskravene i konkurslovens § 238, uden samtidig at oplyse Sø- og Handelsretten om, at han havde afholdt forudgående møder med ”[Y]”, hvorunder han havde rådgivet ”[Y]” om den forestående konkursbehandling, hvormed Nicolai Dyhr befandt sig i en interessekonflikt.
Forhold 5
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat den 7., 9. og 14. december 2022 mod bedre vidende at have erklæret over for Sø- og Handelsretten, at sikkerhedsstillelsen var til stede efter konkurslovens § 27 forud for konkursdekretets afsigelse den 14. december 2022 for [selskab 1] på trods af, at indbetalingen først fandt sted til [advokatfirma A]s klientkonto den 6. januar 2023.
Forhold 6
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat den 7. og 14. december 2022 mod bedre vidende at have erklæret over for Sø- og Handelsretten, at sikkerhedsstillelsen var til stede efter konkurslovens § 27 forud for konkursdekretets afsigelse den 14. december 2022 for [selskab 2] på trods af, at indbetalingen først fandt sted til [advokatfirma A]s klientkonto den 6. januar 2023.
Forhold 7
tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,
ved som advokat først den 13. marts 2024 som kurator i boet efter [selskab 2] at have indgivet meddelelse til politiet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, selvom han allerede forud for afsigelsen af konkursdekretet den 14. december 2022 var bekendt med forholdene i selskabet og hermed burde have indgivet meddelelsen på et langt tidligere tidspunkt.
Forhold 8 (frafaldet)
Forhold 9 (frafaldet)
Ved tillægsanklageskrift af 28. marts 2025 har Advokatrådet udvidet sagsnr. 2025-122 med forhold 10, jf. nedenfor, idet Advokatrådet i medfør af § 9, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. også er indtrådt i klagesagen 2024-3454, hvor [advokat A] som kurator i [selskab 4] under konkurs den 27. november 2024 har klaget over Nicolai Dyhrs adfærd.
Advokatrådet har gengivet klagen som følger:
Forhold 10
[Advokat A] har klaget over, at Nicolai Dyhr har tilsidesat god advokatskik ved som kurator for [selskab 4] den 17. maj 2023 at have solgt aktiver tilhørende konkursboet til et købende selskab, [selskab 5], hvor Nicolai Dyhr på daværende tidspunkt selv sad i ledelsen, og dermed har overtrådt de advokatetiske reglers artikel 8 om interessekonflikt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og konkurslovens § 238, stk. 4, om at en kurator ikke må erhverve nogen del af boets aktiver.
Parternes påstande:
Advokatrådet
Advokatrådet har nedlagt påstand om, at Nicolai Dyhr frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8, og at han pålægges en samtidig bøde for sagens forhold 7, jf. § 147 c, stk. 1.
Endvidere har Advokatrådet nedlagt påstand om, at Nicolai Dyhr skal pålægges at afholde omkostningerne til den udpegede forsvarer, jf. § 16, stk. 5, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Indklagede
[Forsvareren] har på vegne af Nicolai Dyhr nedlagt en principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og i øvrigt frifindelse for påstanden om frakendelse, således at Nicolai Dyhr ikendes en bøde fastsat af Advokatnævnet.
Sagsfremstilling:
Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men samtlige bilag fra sagerne samt indlæg fra parterne er indgået ved Advokatnævnets behandling.
Nicolai Dyhr er født i 1973 og opnåede advokatbeskikkelse den 17. september 2004. Han deponerede sin advokatbeskikkelse med virkning fra den 5. juni 2024.
Nicolai Dyhr var partner i [advokatfirma] frem til den til 5. juni 2024. Han varetog kuratorudpegninger i [advokatfirma]s insolvensafdeling fra juni 2009 og indtil sin fratræden den 5. juni 2024.
[…]
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 16 medlemmer.
Ved sagens behandling mødte [anklageren] på vegne af Advokatrådet, og Nicolai Dyhr mødte sammen med sin forsvarer, [forsvareren].
[…]
Parternes anbringender og procedure:
Advokatrådet
[…]
Indklagede
[…]
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Afvisningspåstanden
[Forsvareren] har på vegne af Nicolai Dyhr påstået sagen afvist under henvisning til, at sagen efter sin beskaffenhed ikke kan påkendes af Advokatnævnet.
Til støtte herfor er navnlig henvist til sagens kompleksitet, behov for parts- og vidneafhøringer, den offentlige omtale af sagen og hensynet til nævnets uafhængighed, samt at det materiale, som klagen bl.a. støttes på fra dokumentaren “Den sorte svane”, er behæftet med væsentlige bevismæssige svagheder. Det er endvidere gjort gældende, at der kan foreligge yderligere materiale af betydning for sagens oplysning, som ikke indgår i nævnets grundlag. […]
Advokatnævnet finder, at der ikke er grundlag for at afvise sagen i sin helhed, som påstået af Nicolai Dyhr. […].
Nævnet har herved lagt vægt på, at Advokatnævnet med nærværende sag udelukkende tager stilling til spørgsmål om, hvorvidt Nicolai Dyhr har tilsidesat reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
I forhold til nævnets kompetence til at behandle klagen bemærkes, at nævnet ikke tager stilling til spørgsmål, der henhører under skifterettens kompetence eller domstolene i øvrigt. Nicolai Dyhr er fratrådt som kurator i konkursboerne, og klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt han har tilsidesat god advokatskik, herunder bl.a. ved at befinde sig i en interessekonflikt, hvilke spørgsmål rækker videre end skifterettens kompetence.
Nævnet finder, at der ikke foreligger grundlag for at afvise sagen med henvisning til, at sagen bl.a. bygger på dokumentaren “Den sorte svane”. Nicolai Dyhrs indsigelser, herunder vedrørende redigering, tilblivelse og udlevering af råmateriale m.v. kan ikke medføre, at der ikke kan lægges vægt på dokumentaren i den foreliggende sag. Nicolai Dyhrs indsigelser vil derimod indgå ved nævnets behandling af de enkelte forhold, jf. nedenfor.
For så vidt angår Nicolai Dyhrs anmodning om at føre en række vidner bemærker nævnet, at det
er Advokatnævnets almindelige praksis ikke at imødekomme anmodninger om vidneforklaring for nævnet.
Advokatnævnet finder, at der ikke er anledning til at fravige denne almindelige praksis i den foreliggende sag. Anmodningen om vidneforklaringer imødekommes derfor ikke.
Ovenstående indebærer, at nævnet i det følgende tager stilling til, om det på grundlag af de samlede oplysninger, der er fremlagt i sagen, er godtgjort, at Nicolai Dyhr har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Forhold 1 – ytringer
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
I bestemmelsens forarbejder beskrives god advokatskik som ”den adfærd, som gode og omhyggelige, fagligt kompetente advokater udviser, og som opfylder de faglige og etiske krav, der på grund af lovgivningens regler om advokaters funktioner må opstilles” (jf. betænkning nr. 871/1979 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit om advokater, side 59).
Kuratorer varetager en central og betroet funktion i behandlingen af konkursboer og skal i medfør af konkurslovens § 110, stk. 1, varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende.
Advokatnævnet finder, at Nicolai Dyhr ved sine udtalelser i dokumentaren ”Den sorte svane” særdeles groft har tilsidesat god advokatskik.
For så vidt spørgsmålet, om Nicolai Dyhr har fremsat udtalelserne i anklageskriftet af 13. januar 2025, har Nicolai Dyhr ikke bestridt at have fremsat disse. Han har endvidere anerkendt, at han har overtrådt god advokatskik ved i dokumentaren at have fremkommet med utilbørlige udtalelser, hvilket han har beklaget.
For så vidt angår vurderingen af udtalelserne har Nicolai Dyhr imidlertid bestridt, at udtalelserne kan fortolkes som anført af Advokatrådet.
Nicolai Dyhr har herved navnlig henvist til TV2’s sammenklipning og redigering – hvor langt størstedelen af hans udtalelser er udeladt – der får udtalelserne til at fremstå på en sådan måde, at de ikke giver et retvisende billede af de situationer, som optagelserne angår. Nicolai Dyhr har bl.a. påpeget, at hans sædvanlige og helt faste udtalelser om, at han som kurator vil handle i overensstemmelse med konkurslovens regler, er redigeret ud.
Han har også anført, at han i situationen “talte skyldnerne efter munden” med henblik på at blive udpeget som kurator, populært kaldet ”ålerusemetoden”, hvilket han har anført er en helt sædvanlig og anerkendt fremgangsmåde.
Advokatnævnet finder efter en samlet vurdering, at udtalelserne i anklageskriftet af 13. januar 2025 efter deres ordlyd – uanset at redigeringen af dokumentaren ”Den sorte svane” måtte have udeladt nuancerende og modificerende udtalelser m.v. fra Nicolai Dyhr – under alle omstændigheder er udtryk for en tilgang til kuratorhvervet og konkursbehandlingen, der er helt uforenelig med de grundlæggende krav til en advokat.
Nævnet har i den forbindelse lagt særligt vægt på, at udtalelserne, herunder de i anklageskriftets forhold 1a-1d fremhævede, ikke kan forstås på anden måde, end at Nicolai Dyhr i hvert fald gav udtryk for en velvillighed til at se bort fra mistænkelige forhold, som han blev oplyst om, ligesom han samtidig gav de involverede et indtryk af, at han som kurator var indstillet på at samarbejde med skyldnerne og varetage deres interesser frem for at varetage kreditorernes interesser. Det fremgår således, at Nicolai Dyhr blev forelagt en række oplysninger, herunder bl.a. om fiktive fakturaer, som gav anledning til i hvert fald en nærliggende risiko for ulovlige forhold.
Det er tillagt vægt, at skifteretten under henvisning til udtalelserne efterfølgende har afsat Nicolai Dyhr som kurator i et betydeligt antal boer.
Herefter og henset til flerheden af utilbørlige udtalelser finder Advokatnævnet efter en samlet vurdering, at Nicolai Dyhr særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Forhold 2, 3 og 4 – interessekonflikt
En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.
I henhold til konkurslovens § 238, stk. 1, må ingen handle som kurator, hvis han er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
Den omstændighed, at en advokat har ydet arbejde eller rådgivning for skyldner forud for konkursen, er isoleret set ikke et forhold, der nødvendigvis medfører inhabilitet efter konkurslovens § 238, stk. 1.
[Selskab 2], [selskab 1]
Det fremgår af sagen, at Nicolai Dyhr afholdt møde med [P] den 3. november 2022, og at Nicolai Dyhr for [selskab 2] og [selskab 1] indleverede egenbegæringer om konkurs den 24. november 2022, i hvilken forbindelse Nicolai Dyhr afgav habilitetserklæringer til Sø- og Handelsretten og lod sig beskikke som kurator.
Det fremgår af ”Den sorte svane” om mødet, der fandt sted mellem Nicolai Dyhr og [P] inden konkurserne bl.a., at Nicolai Dyhr her fik præsenteret en række økonomiske udfordringer i [P]s selskaber, som [P] søgte en løsning på, herunder blev Nicolai Dyhr oplyst om, at der var sket meget dårligt i selskaberne, at banken havde spærret konti og kontaktet Skat og SØIK, og at der var fakturaer, der ikke kunne redegøres for. Det fremgår endvidere, at Nicolai Dyhr på baggrund af disse oplysninger tilkendegav bl.a., at det bedste for [P] var at aflevere et ”hul i jorden”, og at der kun ville blive ryddet overfladisk op, hvis der var lidt rod, og gælden ikke var voldsom stor.
Advokatnævnet finder efter det på mødet passerende, at der kunne rejses tvivl om Nicolai Dyhrs upartiskhed og dermed, om han ved sin udpegelse som kurator bragte sig selv i en interessekonflikt, der var egnet til hos kreditorerne i konkursboet at skabe tvivl om, hvorvidt han loyalt varetog konkursboet og dermed deres interesser som kreditorer.
Nicolai Dyhr har derfor i habilitetserklæringerne ikke sikret sig, at oplysninger, der var af væsentlig betydning for skifterettens beslutning om at beskikke ham som kurator, forelå for skifteretten.
Ved e-mail af 13. maj 2024 til skifteretten oplyste Nicolai Dyhr, at han ønskede at udtræde af konkursboerne som følge af mulig inhabilitet, da der kunne rejses tvivl om hans upartiskhed.
Advokatnævnet finder på denne baggrund, at Nicolai Dyhr i de to konkursboer har handlet i strid med god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Den omstændighed, at Nicolai Dyhr måtte have behandlet konkursboerne i overensstemmelse med konkurslovens regler kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har med denne kendelse ikke taget stilling til Nicolai Dyhrs sagsbehandling ud over det, som fremgår af forhold 7 om indgivelse af politianmeldelse i [selskab 2] under konkurs.
[Virksomhed Z] v /[Z]
Nævnet lægger til grund, at mødet med [X], der udspiller sig i ”Den sorte svane” fandt sted den 26. oktober 2022, hvor Nicolai Dyhr udarbejdede en egenbegæring om konkurs for selskabet [selskab 3]. Egenbegæringen blev aldrig indleveret, og Nicolai Dyhr blev ikke udpeget som kurator i dette selskab.
Senere, den 19. juni 2023, indlevede Nicolai Dyhr en egenbegæring om konkurs for [Z] ([virksomhed Z] v /[Z]), hvorefter han den 26. juni 2023 mødte sammen med [X] og [Z] i skifteretten, hvor der blev afsagt konkursdekret, og hvor han blev udpeget som kurator.
Som sagen er oplyst, er der uklarhed om en række faktiske omstændigheder i forhold til omfanget af Nicolai Dyhrs bistand og rådgivning af [X] forud for [virksomhed Z] v /[Z]s konkurs den 26. juni 2023. Herunder er hans rolle i forbindelse med afværgelse af [selskab 3] konkurs i august/september 2022 omtvistet. Ligeledes er [X]s rolle i de to selskaber uklar, og selvom der forekommer betydeligt sammenfald af personer, adresse, drift mv. mellem [selskab 3] [virksomhed Z] v /[Z] er de nærmere omstændigheder herom uafklarede. Desuden er baggrunden for sikkerhedsstillelsens indbetaling af 28. september 2022 uklar.
Herefter og efter det i øvrigt foreliggende finder Advokatnævnet, at en stillingtagen til klagepunktet om mulig interessekonflikt og Nicolai Dyhrs afgivelse af habilitetserklæring for selskabet for [virksomhed Z] v /[Z] forudsætter en bevisførelse bl.a. om nogle underliggende spørgsmål, der ikke er egnet til at blive foretaget i nævnet.
Nævnet afviser derfor klagepunktet.
Reglen om, at Advokatnævnet kan afvise sager, der efter deres beskaffenhed ikke kan påkendes af nævnet, står i § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Forhold 5 og 6 – oplysning om sikkerhedsstillede
Ifølge konkurslovens § 27 er afsigelse af konkursdekret betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling.
Det påhviler en advokat at sikre sig, at faktiske oplysninger, som meddeles skifteretten og tillægges betydning for sagens behandling, er korrekte. Dette gælder også oplysninger om opfyldelsen af betingelserne i konkurslovens § 27, som er en forudsætning for dekretets afsigelse.
Af retsbøger fra Sø- og Handelsrettens skifteret fra den 14. december 2022 vedrørende [selskab 2] og [selskab 1] fremgår, at Nicolai Dyhr over for skifteretten havde oplyst, at der var indbetalt sikkerhedsstillelser på 40.000 kr. til hans klientkonto.
For så vidt angår [selskab 1] var skifterettens oplysning baseret på Nicolai Dyhrs e-mail af 9. december 2022 til skifteretten, hvorved han oplyste, at [P] personligt havde overført sikkerhedsstillelsen til [advokatfirma A]s klientkonto.
For så vidt angår [selskab 2] fremgår det af retsbogen, at Nicolai Dyhr på retsmødet den 7. december 2022 havde oplyst, at der var indbetalt sikkerhedsstillelse til hans klientkonto.
Det lægges på baggrund af udskrift fra klientkontoen til grund, at sikkerhedsstillelserne ikke var indbetalt på tidspunktet for dekreternes afsigelse den 14. december 2022, men først blev indbetalt den 6. januar 2023.
Det bemærkes i den forbindelse, at indbetalingerne skete fra tredjemand […] og ikke fra de pågældende selskaber.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at Nicolai Dyhr i to tilfælde gav urigtige oplysninger til skifteretten om sikkerhedsstillelsen, og at han herved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Det af Nicolai Dyhr anførte om bl.a., at han forud for egenbegæringens indlevering havde modtaget information fra [P] om, at i hvert fald den ene sikkerhedsstillelse var indbetalt, og at han handlede i en vildfarelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at det påhvilede Nicolai Dyhr at kontrollere, at indbetalingen faktisk var modtaget på klientkontoen, før han oplyste dette over for skifteretten.
Forhold 7 – politianmeldelse vedrørende [selskab 2]
I henhold konkurslovens § 110, stk. 4, skal kurator, hvis kurator finder, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, give politiet meddelelse herom.
Pligten efter konkurslovens § 110 påhviler kurator selvstændigt uanset bankers eller andres afgivelse af oplysninger til politiet. Der tilkommer kurator et ganske vidtgående skøn over, om der er grundlag for at indgive politianmeldelse og i givet fald, hvornår en sådan skal indgives.
Nævnet finder, at Nicolai Dyhr ved sine møder med [Q] og [P] allerede tidligt i forløbet blev præsenteret for oplysninger omhandlende [P]s 8 selskaber, som han alle ønskede afviklet, som burde have […].
[…]
På den baggrund og henset til de konkrete omstændigheder i øvrigt finder nævnet, at det i hvert fald i januar 2023 måtte have stået Nicolai Dyhr klart, at de foreliggende oplysninger gav grundlag for politimæssig efterforskning, jf. konkurslovens § 110, stk. 4.
Nicolai Dyhr gav først den 13. marts 2024 meddelelse til politiet. Af Nicolai Dyhrs meddelelse fremgik bl.a.: […]
Det fremgår af sagen, at der internt hos [advokatfirma] allerede i november 2023 og igen i januar 2024 blev rykket for udarbejdelse af et udkast til meddelelse til politiet. Nicolai Dyhr har ikke kunnet redegøre for, hvorfor meddelelsen først den 13. marts 2024 blev indleveret til politiet.
Under disse omstændigheder, og navnlig ved at afvente indgivelse af politianmeldelse med mere end et år fra det tidspunkt, hvor grundlaget herfor forelå, finder nævnet, at Nicolai Dyhr har udvist smøl ved behandlingen af konkursboet i en sådan grad, at han herved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Forhold 10 – salg af konkursboets aktiver
En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor
der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå.
I henhold til konkurslovens § 238, stk. 7 (tidligere stk. 4), må kurator, dennes nærtstående samt ansatte i kurators virksomhed ikke erhverve nogen del af boets aktiver.
Konkursboet [selskab 4], hvor Nicolai Dyhr var kurator, solgte ved faktura af 17. maj 2023 værktøj m.v. for i alt 40.000 kr. ekskl. moms til virksomheden [selskab 5], hvor Nicolai Dyhr på tidspunktet for salget var bestyrelsesmedlem.
Advokatnævnet finder herefter, at Nicolai Dyhr befandt sig i en interessekonflikt. Nævnet har herved lagt vægt på, at der mellem konkursboet som sælger og [selskab 5] som køber var modstridende interesser, og at der derfor kunne opstå berettiget tvivl om Nicolai Dyhrs upartiskhed.
Advokatnævnet finder derfor, at Nicolai Dyhr ved det foretagne salg har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Det af Nicolai Dyhr anførte, hvorefter salget skete til fordel for kreditorerne, og at [selskab 5] den 11. juni 2023 videresolgte aktiverne til [selskab 6], kan ikke føre til en ændret vurdering. En endelig afklaring af disse forhold forudsætter i øvrigt en bevisførelse, som ikke er egnet til behandling i nævnet, men anses som anført uden betydning for vurderingen, hvorefter retsplejelovens § 126, stk. 1, er overtrådt.
Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Nicolai Dyhr ikke selv måtte have deltaget direkte i salget, fordi salget blev forestået af medarbejdere i advokatfirmaet [advokatfirma] under Nicolai Dyhrs ferie.
Konklusion
Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 8, at hvis en advokat har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Advokatnævnet finder, at Nicolai Dyhr ved forhold 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 10 i det ovenfor nævnte omfang har gjort sig skyldig i gentagne og til dels særdeles grove overtrædelser af sine pligter som advokat. Overtrædelserne angår centrale advokat- og kuratorforpligtelser, herunder bl.a. kravene til uafhængighed og integritet, samt pligten til at varetage boets og kreditorernes interesser.
Efter forholdenes karakter og omfang finder Advokatnævnet endvidere, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Nicolai Dyhr ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde. Nævnet har herved lagt vægt på, at alle forholdene vedrører Nicolai Dyhrs ageren i forbindelse med sin rolle som kurator, og at han også tidligere, ved Advokatnævnets tre kendelser af 28. januar 2026, samt ved kendelse af 3. juni 2026 er blevet sanktioneret for sin adfærd i forbindelse med konkursbehandling. Ved Nicolai Dyhrs gentagne tilsidesættelser i forbindelse med insolvensbehandling og kuratorrollen tegner der sig samlet et billede af en sagshåndtering og en tilgang til konkursbehandling, der er uforenelig med hvervet som advokat og kurator.
Ved vurderingen har nævnet endvidere tillagt det vægt, at skifteretten på baggrund af Nicolai Dyhrs ytringer har afsat ham som kurator i et betydeligt antal boer under henvisning til, at hverken kreditorerne eller skifteretten kan have tillid til, at han varetager boernes og kreditorernes interesser. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er en grundlæggende forudsætning for tilliden til konkursinstituttet, at der kan udvises fuld tillid til de advokater, der udpeges som kuratorer, herunder at kurator er upartisk og loyalt varetager boets og kreditorernes interesser.
9 medlemmer udtaler
Særligt henset til Nicolai Dyhrs sanktionshistorik, hvor der forud for behandlingen af denne sag alene er afsagt tre kendelser med sanktioner, finder disse medlemmer efter en samlet vurdering, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tage påstanden om en frakendelse indtil videre til følge, og disse medlemmer finder på den ovenfor anførte baggrund, at frakendelsen skal ske i et tidsrum på 5 år.
7 medlemmer udtaler:
Disse medlemmer finder på baggrund af det ovenfor anførte, at Nicolai Dyhr i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 8. skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at Nicolai Dyhr frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 5 år.
Advokatnævnet har den 28. august 2023 truffet beslutning om at ændre sin praksis således, at der i sager, hvor nævnet træffer afgørelse om ubetinget frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, også kan blive pålagt en samtidig bøde. Det blev i relation hertil besluttet, at praksisændringen finder anvendelse på forhold, der er begået efter den 1. oktober 2023.
Sagens forhold er efter det oplyste begået før den 1. oktober 2023, men forhold 7 er også begået i perioden efter den 1. oktober 2023. Der fastsættes derfor alene en bøde for forhold 7.
Idet forhold 7 er begået forud for Advokatnævnets kendelser 28. januar 2026, hvor Nicolai Dyhr blev pålagt bøder på i alt 70.000 kr., fastsættes bøden derfor som en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89. Da Advokatnævnet som udgangspunkt anvender absolut kumulation ved bødefastsættelse – det vil sige absolut sammenlægning af bøderne uden et samlet fradrag – har dette ikke betydning for bødens størrelse, men det betyder, at den her fastsatte bøde ikke vil blive talt med som et selvstændigt gentagelsestilfælde, hvis nævnet i en eventuel senere sag skal fastsætte en bøde i anledning af nye forhold.
Advokatnævnet pålægger herefter Nicolai Dyhr en tillægsbøde på 10.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Henset til sagens resultat tager Advokatnævnet påstanden om, at Nicolai Dyhr pålægges at betale omkostninger til den udpegede forsvarer til følge, jf. § 16, stk. 5, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Nicolai Dyhr kan for så vidt angår frakendelsesspørgsmålet forlange afgørelsen indbragt for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 e. Anmodningen skal fremsættes over for justitsministeren.
For så vidt angår den pålagte bøde kan Nicolai Dyhr indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Nicolai Dyhr frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 5 år.
Nicolai Dyhr pålægges en tillægsbøde til statskassen på 10.000 kr.
Nicolai Dyhr pålægges at betale omkostningerne til den udpegede forsvarer.
På nævnets vegne
Steen Mejer