Du kan klage over en advokats salær; det vil sige det beløb, som din egen advokat kræver for sit arbejde, forudsat at dette ikke er fastsat af retten. Du kan også klage over en advokats adfærd. Ved adfærd forstås advokatens behandling af din sag og advokatens ageren i øvrigt. Du skal have en retlig interesse i at klage.

Læs mere under Vil du klage

Advokatnævnet træffer ikke afgørelse om erstatning.

Advokatnævnet kan tage stilling til, om en advokat har tilsidesat god advokatskik og kan pålægge en advokat en irettesættelse eller at betale en bøde til statskassen. Advokatnævnet kan endvidere træffe afgørelse om frakendelse.

Advokatnævnet kan desuden tage stilling til størrelse af en advokats salær – herunder om salæret er rimeligt – og kan pålægge advokaten at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage.

Det er din egen afgørelse, om du vil betale salæret. Hvis du betaler salæret og får medhold i, at salæret var for højt, skal advokaten betale beløbet tilbage med renter. Hvis du ikke betaler salæret, kan advokaten ikke udtage stævning mod dig, mens klagesagen verserer. Får du ikke medhold i klagen, kan advokaten efterfølgende kræve inkassoomkostninger og renter.

Advokaten skal betale dit salær tilbage senest fire uger efter nævnets afgørelse, medmindre advokaten vælger at anlægge retssag mod dig. I så fald er det retten, der afgør, om advokaten har krav på salæret. Hvis advokaten hverken betaler salæret tilbage eller anlægger en retssag mod dig, kan Advokatrådet hjælpe dig med at få salæret tilbage. I det tilfælde skal du kontakte Advokatrådets sekretariat.

Ja. Hvis du har betalt hele salæret til advokaten, og hvis du får medhold af nævnet i en salærklage, så skal advokaten betale salæret tilbage med renter. Renten er procesrenten. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor advokaten modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor advokaten betaler beløbet tilbage.

Sekretariatet får mange opkald, hvor man forud for indgivelsen af en eventuel klage vil høre, om det ”kan betale sig at klage”, dvs. om man f.eks. kan forvente at få medhold i en klage. Det har sekretariatet desværre ikke mulighed for at oplyse forud for en klage, da både sekretariatet og nævnet skal forholde sig neutralt, og da det ofte kræver kendskab til sagens dokumenter/bilag m.v. Du har mulighed for at søge i Advokatnævnets Praksissamling for evt. tidligere sager, der kunne ligne din sag, men du skal være opmærksom på, at alle sager afgøres konkret og individuelt.

Se ovenfor under ”Har jeg en god sag”. Nævnet er et domstolslignende klagenævn, og nævnets sekretariat yder ikke rådgivning, alene vejledning om processen og fremgangsmåden for behandlingen af klagen m.v.

Salærklage:

Det henhører under skifteretten at træffe afgørelse om en kurator/bobestyrers salær. Advokatnævnet har derfor ikke kompetence til at behandle en klage over kurator/bobestyrers salær. Ønsker du at klage over salæret, skal du således rette henvendelse til skifteretten.

Adfærdsklage:

Advokatnævnet behandler klager over advokaters adfærd.

I nogle tilfælde, hvor advokaten er udpeget af skifteretten til at varetage et særligt hverv som f.eks. bobestyrer eller kurator, henhører kompetencen til at behandle en klage under Advokatnævnet, i andre tilfælde henhører kompetencen til at behandle en klage under skifteretten. Når skifteretten har taget stilling til en klage, har Advokatnævnet i visse tilfælde kompetence til at behandle klagen.

Det beror på en konkret vurdering af klagen, hvorvidt denne skal indgives til skifteretten eller til Advokatnævnet. Anser Advokatnævnet sig ikke for kompetent til at behandle din klage og afviser nævnet den efter beskaffenheden, vil du modtage dit klagegebyr retur. Du skal være opmærksom på, at der er en klagefrist på 1 år til Advokatnævnet, hvilket du kan læse mere om her.

Hvis du klager over en kurator/bobestyrer bør du oplyse, om klagen ligeledes er indgivet til skifteretten, og om skifteretten har behandlet klagen. I givet fald bør du indsende skifterettens afgørelse med klagen til Advokatnævnet.

Du kan med fordel bruge Advokatnævnets klagesagsportal. Se mere under "Hvordan klager jeg".

Modparten kan ikke se din klage, når du indgiver den, men efterfølgende indlæg kan parterne se samtidig. Hvis du er advokat, skal du derfor huske at sende kopi til modparten af klagen, da det kan være i strid med god advokatskik ikke at gøre det.

Efter en screening og eventuel præcisering af klagen, vil sekretariatet som udgangspunkt starte en høringsproces, herunder sende klagen i høring hos den advokat eller det advokatfirma, der klages over.

Nej. Nævnet behandler kun klager over advokater og advokaters salær. Hvis du ønsker at klage over juridisk rådgivning, kan du læse nærmere her.

Ja. Klagefristen for både salær- og adfærdsklager er ét år. I salærsager regnes fristen fra modtagelse af den endelige afregning, jf. retsplejelovens § 146. Bemærk, at evt. korrespondance om salærets rimelighed med advokaten efter fakturaens modtagelse, som udgangspunkt ikke fører til en dispensation fra klagefristen. I adfærdssager regnes fristen fra det tidspunkt, hvor du er blevet bekendt med det, som du vil klage over, jf. retsplejelovens § 147 b.

Advokatnævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet for sent, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Sekretariatet kan ikke forud for nævnets afgørelse oplyse, om nævnet vil anse fristoverskridelsen for rimeligt begrundet. Men, man kan som klager sørge for, at nævnet modtager en udførlig begrundelse for, hvorfor der er sket fristoverskridelse, hvis man ønsker dispensation fra fristen.

Sekretariatet forventer, at klager, der indgives nu, vil have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 6 måneder. Det bemærkes, at der er tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, og at der kan være stor forskel på sagsbehandlingstiden i de enkelte sager afhængig af blandt andet sagens karakter, kompleksitet samt varighed af partshøringsprocessen. Som part i en klagesag kan du i stort omfang bidrage til en kort sagsbehandlingstid ved at sørge for at medtage alt i dit indlæg i stedet for at indsende det løbende og ved ikke at sende yderligere ind, når skriftvekslingen er afsluttet.

Der skal betales et klagegebyr på 500 kr., når der indgives en klage, eller når klager søger om genoptagelse, jf. § 16 i bekendtgørelse om nævnets virksomhed. For klager indbragt af offentlige myndigheder, domstolene eller Advokatrådet eller for genoptagelsesanmodninger fra indklagede betales ikke gebyr. Hvis der klages over flere advokater, skal klagen indgives mod hver advokat på sagsportalen, og der skal betales et gebyr pr. klage. Hvis der klages over salær og adfærd mod samme advokat, skal der kun betales ét gebyr. Du bliver opkrævet gebyret via klagesagsportalen, når du indgiver klagen digitalt. Hvis du får gebyret tilbagebetalt, vil det ske til samme kortnummer.

Behandlingen af klagen påbegyndes ikke, før gebyret er betalt. Vær opmærksom på dette i forhold til fristen for at indgive klage. Sekretariatet kan afvise klagen/genoptagelsesanmodningen, hvis betaling af gebyret ikke er sket inden for den af sekretariatet fastsatte frist.

Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold, hvis klagen afvises på grund af formelle mangler, eller hvis begæringen om genoptagelse imødekommes, og du får medhold. Endvidere tilbagebetales gebyret, hvis klagen trækkes tilbage, inden Advokatnævnet træffer afgørelse.