16.04.2024
Advokatnævnets medlemmer
Advokatnævnet består af 21 repræsentanter, der er udpeget af henholdsvis Højesteret, justitsministeren og Advokatsamfundet.
Du kan klage over advokaters adfærd eller salær.
Advokatnævnet behandler to former for klager: Adfærdsklager og salærklager.
Adfærdsklage
En adfærdsklage er en klage over advokatens arbejde. Hvis nævnet mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan nævnet give advokaten en sanktion. Sanktionen kan være en irettesættelse eller en bøde.
Vær opmærksom på, at en adfærdsklage som udgangspunkt bør indgives mod en konkret advokat - og ikke for eksempel mod det firma, som advokaten er tilknyttet. Det skyldes, at et firma kun undtagelsesvis vil blive anset som ansvarlig for tilsidesættelse af god advokatskik.
Salærklage
En salærklage er en klage over salær for advokatens arbejde. Hvis nævnet mener, at salæret er urimeligt, kan nævnet nedsætte advokatens salær. Hvis du kun klager over salær, vil nævnet ikke tage stilling til, om advokaten har tilsidesat god advokatskik.
Som klager vælger du selv, om du vil betale advokatens salær, inden salærklage indgives.
1. Hvis du har betalt salæret og får medhold i klagen:
Advokaten skal betale salæret tilbage med renter. Renten svarer til procesrenten. Advokaten skal betale rente fra beløbets modtagelse, til tilbagebetaling sker.
2. Hvis du ikke betaler salæret:
Advokaten må ikke udtage stævning for sit salærkrav, mens klagesagen verserer. Men advokaten kan godt kræve renter efter rentelovens regler.
Advokatnævnet kan ikke afgøre, om en advokat skal betale erstatning. Det skal afgøres ved en retssag ved domstolene.
Du kan læse mere om mulighederne for erstatning under Advokatens pligter og rådgiveransvar.