Sekretariatets bemærkninger:
Sagen vedrører en retssag, der blev ført med et retshjælpsdækningstilsagn og vedrører bl.a. omfanget af det såkaldt indledende arbejde (arbejde forud for det tidspunkt, hvor sagen er omfattet af et retshjælpsdækningstilsagn). Sekretariatet vurderer, at den aktuelle sag ikke er relevant til offentliggørelse ud over nævnets afgørelse og begrundelse, hvor nævnet udtaler sig generelt om salær for selve ansøgningen om retshjælpsdækning.
K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [X] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [by].
[…]
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Adfærdsklagen
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ikke har tilsidesat god advokatskik ved sin varetagelse af sagen.
Nævnet har herved lagt vægt på særligt, at [X] i sin e-mail af 23. maj 2025 tilkendegav, at hun var bekendt med, at bevisbyrden i lignende sager kunne være vanskelig at løfte, ligesom det bl.a. på grund af modpartens indsigelser og processkrifter under retssagen må have stået klart, at der ville være en procesrisiko forbundet med sagen.
Nævnet finder endvidere, jf. [X]s e-mail af 14. maj 2025, at [indklagede] anlagde retssagen i overensstemmelse med det, som parterne havde aftalt.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor [indklagede].
Salærklagen
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
[Indklagede] påtog sig at føre en retssag med retshjælpsdækningstilsagn, og [indklagede] var derfor forpligtet til at henholde sig til retshjælpsforsikringsselskabet fra det tidspunkt, hvor der i sagen var en aktuel konflikt, som skulle løses ved domstolene, jf. bl.a. pkt. 3.1 i retshjælpsforsikringsbetingelserne. Heraf følger, at retshjælpsforsikringen dækker arbejdet i sagen fra det tidspunkt, hvor sælgeren afviste det rejste erstatningskrav, også selv om tilsagnet først blev meddelt senere.
Det følger af forsikringsbetingelserne, at en advokat, der påtager sig at føre en sag med retshjælpsforsikringstilsagn, alene kan henholde sig til forsikringsselskabet for sit salær bortset fra selvrisikoen og et eventuelt salær ud over dækningsmaksimum.
Advokaten kan herudover kræve salær hos klienten for arbejde, der er udført forud for det tidspunkt, fra hvilket der vil være dækning ved retshjælpsforsikringen.
Efter Advokatnævnets hidtidige praksis kan advokaten også kræve salær hos klienten for arbejde forbundet med at ansøge om retshjælpsdækning. Imidlertid følger det af gældende praksis fra Ankenævnet for Forsikring, at retshjælpsforsikringen omfatter dette arbejde, hvis der bliver givet retshjælpsdækningstilsagn.
Nævnet finder på den baggrund, at nævnets praksis skal ændres, sådan at advokaten ikke kan opkræve salær hos klienten for arbejdet med at ansøge om retshjælpsdækning, når arbejdet også er omfattet af retshjælpsdækningen. Dette indebærer også, at det fremover som udgangspunkt skal anses for at være i strid med god advokatskik at opkræve salær for dette arbejde.
I nærværende sag finder nævnet, at det indledende arbejde i sagen kan afgrænses til en gennemgang af sagen samt arbejdet forbundet med at rejse kravet over for sælgeren af andelslejligheden.
Under normale omstændigheder vil et sådant arbejde have begrænset omfang. Nævnet finder imidlertid på baggrund af det, som er fremlagt for nævnet, at der ikke grundlag for at tilsidesætte [indklagede]s oplysninger om, at bilagene i sagen hurtigt blev meget omfattende, og at parterne på den baggrund fraveg den aftalte pris på 6.000-8.000 kr. inkl. moms for det indledende arbejde, jf. opdrags- og prisoplysningen den 13. maj 2025. Heroverfor finder nævnet imidlertid, at den tid, som [indklagede] anvendte på at rejse erstatningskravet over for sælger, fremstår uproportional, også selv om den anvendte tid kun for en del er afregnet over for [klager].
Den del af salæret, som er afregnet over for [klager], kan på denne baggrund ikke anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, og Advokatnævnet nedsætter på denne baggrund i medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1, skønsmæssigt salæret til 15.000 kr. inkl. moms.
Advokatnævnet pålægger [indklagede] at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til [klager] inden 4 uger. Ud over salæret skal [indklagede] betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 %. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor [indklagede] modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor [indklagede] betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] frifindes.
[Indklagede]s salær, som er afregnet over for [klager], nedsættes til 15.000 kr. inkl. moms.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard