Advokatnævnets kendelse af 27.10.2021 har været offentliggjort på Advokatnævnets hjemmeside i henhold til retningslinjerne for offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelse med oplysning om advokatens navn. Ved dom af 26.01.2024 har retten ophævet kendelsen. 

ØSTRE LANDSRET DOM

afsagt den 26. januar 2024

Sag BS-29888/2023-OLR
(3. afdeling)

Advokatnævnet
(advokat Arvid Andersen)

mod

Henrik Ehlers

Retten i Roskilde har den 23. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 45086/2021-ROS).

Landsdommerne Morten Christensen, Susanne Lehrer og Louise Lindekilde Engberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
Appellanten, Advokatnævnet, har gentaget sin påstand om frifindelse, således at Advokatnævnets kendelse af 27. oktober 2021 i sag 2021-105 stadfæstes. Advokatnævnet har endvidere nedlagt påstand om tilbagebetaling af sagsomkostninger på 750 kr., som nævnet har betalt til opfyldelse af byrettens dom, med tillæg af procesrente fra den 8. juni 2023.

Indstævnte, Henrik Ehlers, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært ophævelse af Advokatnævnet kendelse af 27. oktober 2021 og hjemvisning af sagen til Advokatnævnet og mere subsidiært formildelse af den ikendte sanktion.

Supplerende sagsfremstilling
Af sagsfremstillingen i Advokatnævnets kendelse af 27. oktober 2021 (sagsnr. 2021-105) fremgår blandt andet:

”Den 7. december 2020 kl. 11.00 var der retsmøde ved Retten i Randers. Henrik Ehler har oplyst, at [X]s advokat samme dag kl. 8.37 sendte et indlæg med bilag til retten og modpart.

Ved meddelelse af 7. december 2020 til retten, også fremsendt på e-mail til retten og modpart, anførte Henrik Ehlers bl.a., at det var mere end uhensigtsmæssigt, at faderen, få timer inden det forestående retsmøde, have modtaget lange indlæg fra modparten med flere bilag, som han ikke have mulighed for at sætte sig ind i. Under disse omstændigheder efterlyste Henrik Ehlers beskikkelse til fordel for faderen, og han anmodede om, at der blev givet mulighed for yderligere indlæg efter retsmødet, med mindre der straks ville blive truffet afgørelse om udlevering, herunder erstatningssamvær.

Af Retten i Randers retsbog af 7. december 2020 fremgår bl.a., at faderen mødte uden advokat, og at han fremsatte påstand om, at parternes fællesbarn skulle udleveres til samvær i overensstemmelse med retsforliget af 17. februar 2020. Han fremsatte endvidere påstand om, at der blev fastsat erstatningssamvær for tre weekender i oktober og november 2020, hvor udlevering ikke fandt sted. [X], der mødte med sin advokat, fremsatte påstand om, at sagen blev nægtet fremmet, subsidiært at sagen blev henvist til Familieretshuset. Det fremgår, at retten optog sagen til kendelse, der ville blive afsagt den 10. december 2020.

Den 9. december 2020 kl. 18:45 fremsendte Henrik Ehlers på vegne af sin klient processkrift af 8. december 2020 med overskriften “Processuelt indlæg” til Retten i Randers og modpart. Af indlægget på 6 sider fremgik påstand om udlevering af samvær, en supplerende sagsfremstilling og anbringender til støtte herfor. Det fremgår bl.a.:

“Det skal fremhæves som reelt ubestridt af andre end [X], at [...] ikke har nogen problemer med sin far/problemer med samvær - den eneste, der ses at have udfordringer, er i realiteten modpart, hvilke problemer projiceres over på og belaster såvel [...] som [...].

Det skal fremhæves, at også børnehaven i en udtalelse har givet udtryk for, at [X] via sin modvilje mod [...] projicerer dette over på [...] og påvirker [...] (modpart har ikke anerkendt børnehavens betragtninger herom og synes desværre forankret i sin egen vrangforestilling).

[...]

ANBRINGENDER
Det gøres således gældende,
at det naturlige udgangspunkt vil være at fastholde samværet, jf. også det i retten fastsatte samvær,
at modparten ikke har anført forhold, der skulle kunne tale mod samvær,
at der ikke er anført forhold, der med rimelighed skulle kunne tale mod en udsættelse af sagen her.

Der er ingen risikofaktorer for [...] - der er alene risiko for, at modpart må justere sin virkelighedsopfattelse. Det være bedst for [...] at bevare samvær og relation med far - ikke at medvirke til mors forældrefremmedgørelse, der tager afsæt i alene mors forhold.

Modpart henviser i sit indlæg under anbringender til “den voldelige adfærd”. Der opfordres til at bevise grundlaget for det anførte.
_ _ _

Udenfor repræsentation og for egen regning - efter indgående kendskab også det hidtidige forløb: Der bør fremhæves en oplevelse af stor frustration over misbrug af et system, der er orienteret mod at beskytte børnene - et system, der vil skulle være et værn mod uretfærdighed men her søges givet en funktion som våben mod retfærdighed. Det kan opleves som et upassende udfald, men i sager med børn, ses indirekte repræsentation af barnet at burde inddrages, så der ikke kun optrædes som “soldat for en part”.”

Ved meddelelse af 10. december 2020 til retten anførte Henrik Ehlers bl.a., at faderen ikke havde opfattet det således, at han skulle have afskåret sig fra indlæg, hvilket støttede behovet for, at han fik en advokat beskikket. Henrik Ehlers anførte endvidere, at der hverken var juridisk eller retlig relevant grund til at afskære hans klient fra at få fremført sine synspunkter.

Henrik Ehlers har oplyst, at retsbog fra retsmødet den 7. december 2020 først blev publiceret på retssagsportalen den 10. december 2020 kl. 15.22.

Herefter blev kendelsen af 10. december 2020 publiceret. Det fremgår af sagen, at der blev afsagt kendelse om at henviste sagen til Familieretshuset.”

Henrik Ehlers repræsenterede i 2020 som advokat [klient] i en sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær ved Familieretten i Randers […]. Retten indkaldte den 26. november 2020 parterne og deres advokater til retsmøde mandag den 7. december 2020 kl. 11.00. Det fremgår af indkaldelsen, at der var afsat en time til retsmødet, og at parternes udeblivelse var forbundet med udeblivelsesvirkning. Indkaldelsen blev publiceret på domstolenes sagsportal den 26. november 2020 kl. 16:03, og som modtager var angivet blandt andre Henrik Ehlers.

Modparten, [X], indgav ved sin advokat [Advokat] den 7. december 2020 få timer før retsmødets start et processkrift benævnt ”Påstandsdokument” på domstolenes sagsportal. Processkriftet, som omfattede i alt 9 sider, indeholdt en principal påstand om frifindelse og en subsidiær påstand om henvisning af sagen til Familieretshuset, jf. retsplejelovens § 456 p. I processkriftet fremsattes anbringender om blandt andet udsættelse af tvangsfuldbyrdelsessagen på Familieretshusets stillingtagen til [X]s anmodning om suspension af samvær. I processkriftet fremsattes endvidere en processuel opfordring til [klient] om at fremlægge dokumentation for, at han havde søgt og modtaget professionel rådgivning. Endvidere anmodedes om indhentning af en række yderligere oplysninger til belysning af [klient]s forhold samt indhentning af en udtalelse fra børnehaven. Med processkriftet fremlagdes seks bilag, herunder kommunale akter og jour- nalnotater og erklæringer fra et krisecenter.

Henrik Ehlers indgav på vegne af [klient] den 9. december 2020 et processkrift, dateret den 8. december 2020 og benævnt ”Processuelt indlæg”, på domstolenes sagsportal. Processkriftet blev samme dag fremsendt pr. mail til retten og modpartens advokat. I processkriftet, som er gengivet i uddrag i Advokatnævnets kendelse, adresserede Henrik Ehlers blandt andet modpartens anbringende om udsættelse af tvangsfuldbyrdelsessagen og den fremsatte processuelle opfordring i påstandsdokumentet, ligesom han gentog sin anmodning om at blive beskikket for [klient].

Advokat [Advokat] protesterede på vegne af [X] ved mail sendt til retten og Henrik Ehlers den 10. december 2020 kl. 10.44 mod, at processkriftet indgivet af Henrik Ehlers den 9. december 2020 kunne indgå i sagen. Af advokatens mail fremgår blandt andet:

”Nærværende fremkommer pr. e-mail da sagsportalen er nede, og har været det i flere dage nu.

Jeg skal hermed protestere mod fremlæggelse af sagsøgers partsindlæg med bilag.

Retten optog sagen til afgørelse mandag den 7. december 2020, men forespurgte forinden sagsøgeren om denne ønskede sagen udsat på yderligere processkrift. Det svarede sagsøger nej til. Retten tillod dog, at sagsøger kunne oploade en udtalelse fra børnehaven, som sagsøger ikke mente var på sagen forvejen.

Da retten havde optaget sagen til afgørelse er processkriftet indkommet for sent.

Med anmodning om, at retten træffer afgørelse om, at seneste partsindlæg fra sagsøgers side ikke skal indgå i sagen.”

Af Henrik Ehlers meddelelse indgivet den 10. december 2020 kl. 12.27 på domstolenes sagsportal fremgår:

”Jeg har lige talt med [klient], der ikke har opfattet det således, at han skulle have afskåret sig fra indlæg – og det støtter jo netop også blot behovet for at lade advokat beskikke for [klient], når han møder alene overfor en modpart, der har flere rådgivere/advokater til at sende om- fattende indlæg umiddelbart før retsmøde.

Der ses ikke hverken juridisk eller i øvrigt retlig relevant grund til at af- skære [Y] fra at få fremført sine synspunkter.”

Af Familieretten i Randers retsbog af 7. oktober 2020 fremgår, at [klient] gav møde til retsmødet den 7. oktober 2020, og at [X] gav møde sammen med sin advokat. Det fremgår videre, at parterne på retsmødet nedlagde deres påstande og gjorde rede for deres opfattelse af sagen, hvorefter retten optog sagen til kendelse til afsigelse den 10. december 2020 kl. 14.00 uden afholdelse af retsmøde. Retsbogen af 7. december 2020 blev publiceret på domstolenes sagsportal den 10. december 2020 kl. 15.22. Familierettens kendelse blev efter det oplyste publiceret på sagsportalen senere samme dag.

Der er fremlagt sms-korrespondance mellem Henrik Ehlers og [klient] i perioden 7.-9. december 2020. Det fremgår heraf blandt andet, at [klient] den 8. december 2020 kl. 14.09 sendte følgende besked til Henrik Ehlers:

”Børnehavens udtale sendt til pr mail samt fra læge er også vigtigt og få med, håber du kan få stykket noget sammen, de kan se de lyver om alt, der skal være samvær igen, fordi det er det samme Som sidst FRH svare sku ikke før om 7mdr som sidst og så det forfra
Sender du om du har modtaget…”

Henrik Ehlers bekræftede samme dag sin modtagelse af beskeden.

Forklaring
Henrik Ehlers har for landsretten præciseret, at han i byretten sagde blandt an- det, at man ikke skal bruge værnsregler som våben. Der har endvidere rettelig ikke været en sag til behandling ved Retten i Esbjerg, men derimod ved Retten i Næstved.

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Advokatnævnet har for landsretten yderligere gjort gældende, at familierettens indkaldelse af 26. november 2020 blev publiceret på sagsportalen med Henrik Ehlers som modtager, og at Henrik Ehlers under hensyn til indholdet af indkaldelsen konkret burde vide, at sagen ville blive optaget til afgørelse den 7. december 2020. Henrik Ehlers har derfor ved sit efterfølgende procedureindlæg fremsendt til retten den 9. december 2020 handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Det gælder uanset, at hans klient efter retsmødet måtte have anmodet ham om at afgive et skriftligt indlæg. Henrik Ehlers måtte på baggrund af indkaldelsen som advokat gå ud fra, at sagen var optaget til kendelse ved afslutningen af retsmødet den 7. december 2020. Dette bekræftes af Henrik Ehlers mail af 7. december 2020 kl. 10.33 til retten, hvorved han efterlyste muligheden for, at der kunne afgives yderligere indlæg, hvilket familieretten ikke har givet tilladelse til. God tro kan alt andet lige ikke støttes på klientens misforståelse af grænserne for parternes adgang til at afgive yderligere procesindlæg, efter at sagen er optaget til afgørelse, eller klientens manglende eller fejlagtige registrering af rettens besked til parterne. Det forhold, at Henrik Ehlers klient efter retsmødet måtte have bedt ham om at afgive et processkrift til retten, kan ikke sidestilles med, at Henrik Ehlers dermed via sin klient havde fået oplyst, at sagen ikke var optaget til kendelse. Denne afklaring må, henset til indholdet af indkaldelsen til retsmødet, efter Advokatnævnets opfattelse være udtrykkelig. Klienten kan have en interesse i gennem sin advokat at kunne indgive et supplerende procesindlæg efter sagens optagelse til afgørelse. Forbuddet mod efterprocedure tilsiger endvidere, at advokaten egenhændigt og udtrykkeligt afklarer, hvorvidt sagen er optaget til afgørelse. Det ville have været let og hurtigt for Henrik Ehlers at rette henvendelse til retten for en afklaring. En grundig og forsvarlig iagttagelse af grænserne for god advokatskik i relation til forbuddet mod efterprocedure bør ikke bero på, at advokaten forlader sig på klientens manglende kendskab til retsplejelovens ordning for processens tilrettelæggelse. Hvis dette kunne diskulpere i forhold til overtrædelser af normen for god advokatskik, vil konsekvensen være uklar, og det er næppe tilsigtet.

Henrik Ehlers har for landsretten yderligere gjort gældende, at klagen ikke er indgivet af modpartens advokat, men af en ikke proceskyndig part, som i øvrigt er oplevet intimiderende. Det er ubestridt, at de nævnsmedlemmer, der deltog i sagens behandling i Advokatnævnet, (foruden den underskrivende formand) ikke angiver sig som kyndige i relevant familieretlig proces. Kendelsen afspejler ikke almindelig håndtering af relevant proces. Heroverfor er rettens præmisser i den indankede dom mere velbegrundede. Advokatnævnets virksomhed sidestilles i relevant omfang med offentligretlig virksomhed således, at det efter principper svarende til officialprincippet påhviler Advokatnævnet at tilvejebringe fornødent sikkert grundlag for, at sagen er behørigt oplyst og begrundet. Advokatnævnet har ikke tilvejebragt behørigt grundlag for kendelse og sanktion. Hvis der ikke måtte findes direkte grundlag for stadfæstelse af byrettens afgørelse, vil hjemvisning til fornyet behandling/oplysning kunne være relevant. Han var ikke vidende om, at sagen var optaget til kendelse, jf. hertil også byrettens præmisser. Der er hverken i teori eller praksis grundlag for objektivt ansvar i relation til vurdering af efterprocedure. Spørgsmålet er herefter, om han burde vide, at sagen var optaget til kendelse, og at der ville være tale om efterprocedure. Hverken lovgivningen, rettens indkaldelse til retsmødet, teori eller praksis i øvrigt giver grundlag for en antagelse om, at sagen vil blive afgjort på det første retsmøde, medmindre afgørelsen lød på at fastholde et tidligere bestemt samvær. Advokatnævnet har ikke bevist, at han burde vide, at sagen optoges til kendelse i stedet for, at han blev givet mulighed for rimelig kontradiktion ved indgivelse af yderligere processkrift i sagen. Han har som advokat i flere tilfælde haft mere end ét møde i sager om tvangsfuldbyrdelse, blandt andet hvor der efter første møde har været afholdt børnesamtaler, er rekvireret kommunale akter, oplysninger fra skole eller lægeerklæringer. Retsmødet den 7. december 2020 kan ikke sammenlignes med en almindelig mundtlig hovedforhandling. Familierettens kendelse lød på henvisning til Familieretshuset, og modpartens indlæg forud for retsmødet har dermed haft betydning.

Landsrettens begrundelse og resultat
Henrik Ehlers repræsenterede i 2020 som advokat [klient] i en sag ved Familieretten i Randers om tvangsfuldbyrdelse af samvær. Sagen blev behandlet på et retsmøde den 7. december 2020, hvor retten optog sagen til kendelse til afsigelse den 10. december 2020. Henrik Ehlers deltog ikke i retsmødet den 7. december 2020, hvor hans klient gav møde alene. Ved familierettens kendelse af 10. december 2020 blev sagen henvist til Familieretshuset.

Henrik Ehlers indgav den 9. december 2020 et processkrift i sagen på domstolenes sagsportal og pr. mail til retten og modpartens advokat. Processkriftet var ikke begrænset til praktiske spørgsmål, men indeholdt bemærkninger af materiel karakter, der må anses at have haft til formål at påvirke rettens afgørelse i sagen.

Indgivelse af sådanne bemærkninger til retten, efter at retten har optaget sagen til afgørelse, udgør som det klare udgangspunkt en tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. også pkt. 18.2 i de dagældende advokatetiske regler (nu artikel 49, stk. 1, i de advokatetiske regler som vedtaget af Advokatrådet den 16. juni 2022). Det gælder uanset, om advokaten har været til stede på det retsmøde, hvor sagen er blevet optaget til afgørelse. Såfremt advokaten er i tvivl om, hvorvidt sagen er optaget til afgørelse, må advokaten søge sagens stade afklaret, f.eks. ved at rette henvendelse til retten eller modpartens advokat.

I den foreliggende sag er der ikke grundlag for at antage, at Henrik Ehlers ved indgivelsen af processkriftet den 9. december 2020 vidste, at sagen var optaget til afgørelse på retsmødet den 7. december 2020. Efter bevisførelsen, herunder den i byretten afgivne forklaring fra Henrik Ehlers klient, [klient], må det endvidere lægges til grund, at klienten på retsmødet den 7. december 2020 havde fået det indtryk, at der kunne indgives yderligere processtof i sagen efter retsmødets afslutning, og at klienten i forlængelse af retsmødet anmodede Henrik Ehlers om at fremlægge blandt andet en udtalelse fra børnehaven og imødegå bemærkninger fremsat i modpartens påstandsdokument. Landsretten lægger i den forbindelse til grund, at familieretten – som anført i mailen af 10. december 2020 fra modpartens advokat – på retsmødet den 7. december 2020 tilkendegav, at [klient] efter retsmødet kunne indgive yderligere processtof.

Landsretten bemærker videre, at modpartens påstandsdokument, der ubestridt blev indgivet på domstolenes sagsportal den 7. december 2020 ca. 2 ½ time før retsmødets start sammen med en række nye bilag, indeholdt en processuel opfordring om fremlæggelse af dokumentation samt anmodninger om indhentelse af oplysninger i sagen, ligesom der i processkriftet blev fremsat anbringender om blandt andet udsættelse af sagen. Processkriftet gav således efter sit indhold Henrik Ehlers og dennes klient anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger og materiale. Landsretten bemærker endvidere, at retsbogen af 7. december 2020, hvoraf det fremgår, at sagen blev optaget til kendelse på retsmødet, ikke var publiceret, da Henrik Ehlers den 9. december 2020 efter at have konstateret, at der ikke var indkommet andet på sagsportalen, indgav det omhandlede processkrift, der som nævnt samtidig blev fremsendt til modpartens advokat.

Under de foreliggende særlige omstændigheder finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde Henrik Ehlers, at han indgav processkriftet den 9. december 2020 uden først at have søgt sagens stade yderligere afklaret. Landsretten tiltræder på den baggrund, at Henrik Ehlers ikke har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.