I Advokatnævnets sekretariat sidder vi klar til at svare på spørgsmål vedrørende Advokatnævnets arbejde og igangværende klagesager.
Ring til os på 33 96 97 97
Vi kan kontaktes telefonisk tirsdag, onsdag og fredag kl. 10.00-11.30.
Før du ringer til Advokatnævnet
Dit spørgsmål kan muligvis allerede være besvaret på vores hjemmeside.
Vi anbefaler derfor, inden du ringer, at du:
- Besøger siden med svar på ofte stillede spørgsmål (FAQ)
- Hvis du vil klage - læser siden Vil du klage og læser Vejledning om Advokatnævnets behandling af klager
- Hvis du vil anmode om fristudsættelse i en verserende klagesag – sender en mail til Advokatnævnets sekretariat: postkasse@advokatnaevnet.dk
- Hvis du vil kende til Advokatnævnets praksis om god advokatskik – besøger Advokatnævnets Praksissamling
Hvis du bagefter stadig har spørgsmål, eller der er noget, du er i tvivl om, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Har du en sag hos Advokatnævnet?
For at vi kan hjælpe dig hurtigt, skal du have dit sagsnummer eller andre relevante oplysninger klar, når du kontakter os.
Bemærk, at du ikke nødvendigvis kommer til at tale med den medarbejder, der behandler din sag.
Hvad kan du forvente?
Når du ringer til os, kan vi:
- Give vejledning om klagesagsbehandlingen ved Advokatnævnet.
- Oplyse om status på din sag.
- Bekræfte, om vi har modtaget nye oplysninger i din sag (vær opmærksom på, at der typisk går nogle dage, før de er registreret i vores system).
- Modtage nye oplysninger om din sag, som vi oftest vil bede dig sende skriftligt.
Hvad kan vi ikke gøre over telefonen?
Når du ringer til os, kan vi ikke:
- Træffe afgørelser eller foretage konkret sagsbehandling.
- Fortælle om du har en god sag, eller hvorvidt du bør klage.
- Fortælle hvilke oplysninger/bilag, du skal indsende – det vil altid være dig, der skal vurdere, hvad der er relevant til dokumentation for dine påstand i sagen.
- Fremskynde behandlingen af din sag (med mindre helt særlige forhold gør sig gældende).
For English – see The Disciplinary Board
